Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Handelsaftale. Mal ikke fanden på væggen om CETA


Handelsaftale. Mal ikke fanden på væggen om CETA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Fredag 10. marts i Stiften taler Peter Bæk med store ord om handelsaftalen mellem EU og Canada, den såkaldte CETA. Ifølge Peter Bæk vil CETA føre til alverdens dårligdomme for almindelige danskere, mens kun store virksomheder vil klappe i hænderne.

Som socialdemokrat og mangeårigt medlem af Europa-Parlamentet skurrer Peter Bæks argumenter i mine ører. På mig lyder det, som om han ikke har forstået essensen af aftalen. Derfor vil jeg gerne komme ham og alle andre, der måtte være i tvivl, i møde.  

For det første skriver Peter Bæk, at handelsaftalen mellem Canada og EU reelt vil give fri adgang til det europæiske marked for virksomheder fra hele verden, fordi disse vil kunne oprette datterselskaber i Canada. Bevares, hvis man ser sådan på det, kan enhver virksomhed vel etablere sig overalt. Men Peter Bæk glemmer, at for at etablere disse datterselskaber, skal virksomhederne leve op til de strenge canadiske krav. Ønsker de at handle med EU, kommer hertil yderligere krav. CETA er altså ikke en åben dør for hele verdens slyngelvirksomheder.

Dernæst delagtiggør Peter Bæk os i, at CETA vil give virksomheder mulighed for at sagsøge stater, hvis regeringen indfører nye love, som har indflydelse på deres fortjeneste. Desværre er han igen galt på den. I CETA-aftalen står der sort på hvidt, at staters ret til at lovgive i offentlighedens interesse står over virksomheders ret til fortjeneste. Den domstol, som Peter Bæk omtaler, vil kun kunne sætte ind, hvis lande lovgiver alene for at forhindre canadiske virksomheder i at komme ind på deres markeder, selvom de opfylder alle krav. Desuden vil de dommere, som skal afgøre sådanne twister, alene være udpeget af Canada og EU og ikke af private virksomheder. Private investorer har altså ikke magt over nationalstaterne, og Peter Bæks skrækscenarier har derfor ingen gang på jord.

Peter Bæk skriver også, at CETA-aftalen kan medføre forringelser på serviceydelser inden for eksempelvis sundhed og uddannelse. Igen forkert. Som jeg skrev før, garanterer CETA-aftaleteksten, at stater ikke kan begrænses i at lovgive for borgernes bedste. Det gælder både i forhold til sundhed, uddannelse, velfærd, forbrugersikkerhed, arbejdstagerrettigheder og meget mere. Her er der altså heller ikke noget at frygte.

Til sidst argumenterer Peter Bæk for, at den ensretning i lovgivningen mellem Canada, der vil ske, vil føre til deregulering mod bunden. Men heller ikke her har han styr på fakta. CETA vil ikke åbne op for pres på arbejdstagerrettigheder og lønninger, og retten til at organisere sig samt retten til kollektive forhandlinger er også sikret. EU's medlemslande er for hovedparten velfærdsstater med et klart mål om ikke at slække på deres standarder. Hvorfor skulle de indgå en aftale med Canada, hvis den ville gå direkte imod disse standarder?

Det lyder desværre, som om Peter Bæks frygt primært skyldes, at han har overset alle de resultater, der er opnået gennem de seneste syv års forhandlinger. Disse resultater har gjort CETA til den mest progressive handelsaftale nogensinde. Det er ærgerligt, for Peter Bæks skyklapper forhindrer ham i at se, at CETA faktisk vil medføre forbedringer og ikke forringelser. Det gælder både for hans medlemmer, for danskerne generelt og for europæerne.

Som socialdemokrat ville jeg aldrig stemme for en aftale, hvori der er den mindste risiko for at give køb på arbejdstagerrettigheder, forbrugersikkerhed, folkesundhed eller klimabeskyttelse. Alle disse sager er hjerteblod for mig og mine kolleger, så det ville være et klokkeklart selvmål, hvis vi gik mod dem. CETA- aftalen er god både for Danmark, også når vi tænker arbejdstagerrettigheder, forbruger - og miljøbeskyttelse ind. Det håber jeg, at også Peter Bæk vil indse.