Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kronik: Banegården, Bruuns Bro og banegraven


Kronik: Banegården, Bruuns Bro og banegraven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Marc Perera Christensen (C), 2. viceborgmester i Aarhus Kommune, og Steen Stavnsbo (C), byrådsmedlem, Aarhus, teknisk ordfører
Billede
Læserbrev. 

Den konservative byrådsgruppe har visioner for Aarhus, og vi arbejder for et fremsynet Aarhus og for en by med fokus på strategisk byudvikling.

Visionen om en overdækning af banegraven er et eksempel på dette. Vejfonden MOVE, de mange krydsudvidelser i byen, de fire spor på Viborgvej, cykelstier, med mere, der blandt andet følger af MOVE, såvel som Bering-Bedervejen, ønsket om en ny lufthavn og fritlæggelsen af Aarhus Å er andre eksempler fra nyere tid. Der er talrige konservative visioner og mærkesager, der har vist sig at have afgørende betydning for byen.

Visionen om den overdækkede banegrav nyder stor opbakning i byen og i byrådet. Tiden er nu kommet til, at vi for alvor kan tage fat på planlægningen af overdækningen af banegraven. Det er med en ambition om et nyt byrum med minimum 40.000 kvadratmeter bebyggelse, grønne områder, bypark og med plads til op til 700 nye centrale P-pladser underneden.

Vi forestiller os, at Værkmestergade samtidigt åbnes helt ud til Åhavevej. Dermed skaber vi muligheden for en direkte forbindelse fra E45 og ind til Aarhus H, ind til en ny rutebilstation, til P-faciliteterne under Bruuns Galleri og til de 700 nye P-pladser under en overdækket banegrav.

Aarhus-arkitekter vil redde Bruuns Bro og arkaden

Med så store ændringer, og Banedanmark og DSB Ejendomme som to store statslige aktører, med Bruuns Galleris ønske om at udvide med op til 60 procent, med behov for en ny rutebilstation, igangsætning af det store byggeri langs Ny Banegårdsgade ('Perlekæden'), håndtering af nye behov afledt af letbanen og den stigende søgning til Aarhus Midtby udefra er vi nødt til at gentænke hele området og ultimativt at lave en helhedsplan. En af betingelserne for at kunne gentænke hele dette byrum, fra den gamle rutebilstation og helt ud til Frederiks Bro, er, at en ny Bruuns Bro KAN komme på tale. Derfor har vi valgt IKKE at lade os begrænse af at ville bevare den nuværende Bruuns Bro for enhver pris.

Vi har intet imod en løsning, hvor den gamle Bruuns Bro og Bruuns Arkade bevares, men vi ser det ikke som en forudsætning i det kommende planarbejde, hvor vi skal gentænke og fremtidssikre dette centrale byrum i Aarhus. Det er en betydelig indgriben at nedrive og genopbygge Bruuns Bro og Bruuns Arkade. Det ville være ideelt, hvis arkaden kunne bevares eller genopføres ved Frederiks Bro. Det fortsatte planarbejde må afklare dette.

Med hensyn til såvel trafikken som arkitekturen siger byrådsflertallet, og herunder den konservative byrådsgruppe, i høringssvaret til Banedanmark, at vi anser for det for "vigtigt at afsøge løsninger, som reducerer behovet for indgreb i bygninger af historisk eller arkitektonisk værdi på Aarhus H og mindsker de trafikale gener i midtbyen i byggefasen, ligesom også mulighederne for en bedre indretning af henholdsvis en ny bebyggelse på Bruuns Bro og/eller en genanbringelse af Bruuns Arkade ønskes nærmere overvejet".

Der vil selvfølgelig komme en påvirkning af trafikken i en anlægsperiode, og vi forstår til fulde den frustration, der har hersket i længere tid på Frederiksbjerg med såvel hotelbyggeriet som afspærringen af og omkørslerne i Jægergårdsgade. Det er et område, som i forvejen er hårdt belastet af ombygninger og nybygninger, parkeringsudfordringer, håndværker- og leverandørtrafik. Det bliver nøjagtigt ligeså træls som de andre trafikforstyrrelser, vi har oplevet de senere år, men det lammer ikke midtbyens trafik.

Der foretages mindst syv millioner togrejser til og fra Aarhus H om året. Kun 15 procent af disse har en anden slutdestination end Aarhus H. Hvis Bruuns Bro skal bevares, og skinnerne i stedet skal nedgraves, perronerne sænkes og loftet understøttes, er der syv millioner mennesker, som i en årelang anlægsperiode skal fragtes til og fra byen på anden måde end med toget. Det vil sige, at der dagligt skal findes løsninger med busser, letbane og bil for potentielt 20.000 mennesker, hvilket formentlig vil give anledning til endnu større trafikgener, end en nedrivning af Bruuns Bro gør for de cirka 6.500 biler og busser, der dagligt anvender Bruuns Bro, og som så for en stund må søge andre veje. De syv millioner mennesker har intet alternativ i modsætning til de 6.500 biler og busser.

Det er derfor flertallet af byrådet, og herunder den konservative byrådsgruppe, i høringssvaret til Banedanmark anerkender behovet for at vægte hensynet til togtrafikken højt og samlet set vurderer, at "det peger mod" en nedrivning af den eksisterende og genopbygning af en ny og højere Bruuns Bro.

Vi har intet imod en løsning, hvor den gamle Bruuns Bro og Bruuns Arkade bevares, men vi ser det ikke som en forudsætning i det kommende planarbejde.
Marc Perera Christensen og Steen Stavnsbo

Der er store perspektiver for Frederiksbjerg i en ny Bruuns Bro og en overdækning af banegraven. En genåbning af de gamle gadeforløb mellem Jægergårdsgade/Hallsti og Banegårdsgade/Kriegersvej vil jo blandt andet skabe nye forbindelsesmuligheder og ny gennemstrømningstrafik fra midtbyen og banegraven, som de lokale erhvervsdrivende vil få stor glæde af. Samt en masse nye boliger, en bypark og rigtigt mange nye P-pladser ikke at forglemme.

I anlægsperioden vil vi gerne se en midlertidig bro over Bruuns Bro, som muliggør god passage for cyklister og gående, og som sammen med den fortsatte strøm af mennesker gennem Bruuns Galleri op i Bruunsgade og Jægergårdsgade vil betyde, at handelslivet på Frederiksbjerg kun påvirkes minimalt.

Konsekvensen er straks større for de butikker og erhverv, der driver virksomhed i Bruuns Arkade, altså i de otte buer, tegnet af Exner. Her forestiller vi os en dialog gående på at finde løsninger, der rækker fremad for de berørte, frem for en ren ekspropriation. For eksempel tilbud om genhusning i/omkring Bruuns Galleri eller tilstødende bygninger. Det er klart, at det er kompliceret, og måske kan der ikke finde en tilfredsstillende løsning for alle otte, men forsøget skal gøres, og det afhænger af et godt samarbejde med såvel Banedanmark som DSB Ejendomme og Bruuns Galleri.

Banedanmark vil efter al sandsynlighed vægte sin egen passagertrafik højere end biltrafikken over Bruuns Bro. Samtidig har Banedanmark ikke lagt skjul på, at de bestemt ikke anser det for ukompliceret at sænke spor og perroner og understøtte resten af den eksisterende konstruktion.

En nedrivning og efterfølgende genopbygning af Bruuns Bro er ikke en katastrofal beslutning eller et dommedagsscenarie - men det er et betydeligt indgreb, som - hvis det kommer - er et indgreb, vi skal få det bedste ud af som et led i en helhedsplan og som en vigtig forbindelse til en overdækket banegrav.

Aarhus Byråd har nu afsendt sit høringssvar. At afsende et høringssvar er ikke det samme som at træffe en beslutning. Det er ikke Aarhus Byråd, der afgør Bruuns Bros fremtid. Den beslutning skal helt og aldeles træffes af Banedanmark sammen med transportministeren/Folketinget. Vores opgave er at få det optimale ud af den opståede situation.

Den konservative byrådsgruppe arbejder ud fra visioner for Aarhus, og vi er lykkedes med at få genoplivet vores vision om en overdækket banegrav, som et enigt byråd heldigvis støtter.

En nedrivning og efterfølgende genopbygning af Bruuns Bro er ikke en katastrofal beslutning eller et dommedagsscenarie - men det er et betydeligt indgreb.
Marc Perera Christensen og Steen Stavnsbo