Busser: For nogen tid siden skrev en buspassager omtrent således:
»De nye lavgulvsbusser (Solaris) er så dårligt indrettede, at man næsten skal være akrobat for ikke at komme til skade i dem.«
Desværre har vedkommende fuldstændig ret. Navnlig for dårligt gående er det vanskeligt at nå et sæde, inden chaufføren trykker speederen i bund.
Det lave gulv ved indstigningen er fint.
Men hvad er det værd, når de nærmeste sæder er klapsæder, som man skal klappe ned, mens man holder fast med den ene hånd, og har et fyldt indkøbsnet i den anden?
Andre sæder kan på grund af det lave gulv kun nås af via et unormalt højt trin.
Ikke særlig kundevenligt.
De ingeniører, der har indrettet disse busser, må have haft mareridt.
Det samme får passagererne ved at benytte dem.
De ældre busser med tre trin på bagperronen er heller ikke gode, men dog bedre end disse Solaris-busser.
Jeg mener at huske, at i »gamle« dage blev busserne forevist handicaporganisationerne til godkendelse inden ibrugtagning. Sker det også i dag?
I København er A-busserne ikke så »fantasifuldt« indrettede som Solaris-busserne, men langt mere kundevenlige.
seneste kommentarer