Det sidste debatmøde 22.4. under initiativet ’100 dage for byens børn og unge’ blev holdt med emnet administration, videncentre og områdechefer. Oplæggene kom fra en områdechef, samt skole- og dagtilbudsledere.
Pædagogerne, der står for arbejdet med børnene, var ikke repræsenterede. Der var derfor intet om, hvordan organisationsformen påvirker børnenes dagligdag.
Alle oplæg var meget positivt stemt over for organisationsformen og de pædagogiske visioner, der ligger bag. Der var næsten ingen ende på det gode, som strukturen havde medført og hele seancen fremstod blottet for enhver kritik. Denne ubetingede ros, står i stærk kontrast til den virkelighed, ’kritiske pædagoger’ berettede om på et tidligere debatmøde i rækken.
Beskrivelsen af samarbejdet med videnscentrene, som cheferne fandt meget konstruktivt og udviklende i deres daglige arbejde, harmonerer dårligt med ’kritiske pædagogers’ oplevelse. De må ikke henvende sig direkte til videnscentrene, når der er et presserende problem, men skal igennem hele hierarkiet (pædagogisk leder - dagtilbudsleder). En struktur der passer meget dårligt med problemer der skal løses nu og her.
På gulvet opleves den nye struktur også som mindre tid med børnene grundet øgede dokumentationskrav og mistet indflydelse på den pædagogiske linje.
Jeg gik fra mødet med fornemmelsen af, at forsamlingen alene repræsenterede den del af organisationen, der var længst fra børnene. Ærgerligt at det sidste debatmøde skulle ende så ensidigt og unuanceret.
seneste kommentarer