I Stiften 16. november har socialrådmand Hans Halvorsen (S) et læserbrev, hvori han bl.a. skriver: »De forestående besparelser vil også ramme institutionsområdet ( ) Århus Byråd har også vedtaget, at vi skal gøre større brug af plejefamilier, når børn skal anbringes uden for hjemmet.«
Nu er jeg ikke uddannet socialpædagog, kommet i familiepleje eller været i en døgninstitution, men er tidligere psykiatrisk patient. I psykiatrien er de indlagte patienter i meget lang tid er blevet sendt hjem før tid, fordi man begyndte at omstrukturere området.
Dvs. at de psykiatriske sengepladser på de psykiatriske hospitaler blev nedlagt og der blev opbygget distriktspsykiatrien. De psykisk syge skulle nemlig være længere hjemme og behandles f.eks. af en distriktssygeplejerske og evt. af en støtte-kontakt person, før de skulle indlægges.
Det har vist sig ikke at fungere, for hvorfor har de psykisk syge, som skulle have været behandlet hjemme, ikke fået den behandling, som er påkrævet?
For mig at se, er det fordi de ansatte i distriktspsykiatrien ikke er »gearet« til at behandle de hjemmeboende sindslidende.
Når institutionspladser nedlægges, og børnene i stedet for sendes ud til plejefamilier, så vil børnene være »tungere«.
Jeg tror ikke på, at plejefamilierne er gearet til at varetage de »tungere« børn. Og så får nogle af de »tungere« børn ikke den pleje og omsorg, de har brug for, fordi der skåret alt for mange institutionspladser væk.
Ligesom der er nedlagt alt for mange psykiatriske sengepladser til de psykisk syge.



































seneste kommentarer