Hospice: I de seneste måneder er debatten om aktiv dødshjælp igen blusset op. I Dansk Folkeparti forstår vi godt den umiddelbare støtte, som danskere har ytret til aktiv dødshjælp. Ingen kan forestille sig den lidelse psykisk som fysisk, det må være at vide, man er døende og have udsigt til store lidelser i forbindelse med, at for eksempel en cancer raser igennem ens indre.
Jeg ville nok også, hvis nogen umiddelbart forespurgte, udtrykke forståelse for en dødendes patient ønske om selv at bestemme, hvornår ens eget liv blev så udsigtsløst og fyldt med smerte, at man ønsker det afsluttet.
Sagen er bare, at problemstillingen ingenlunde er så enkel, som den kan fremstå. For tillades aktiv dødshjælp betyder det også, at vore læger pålægges en forpligtigelse til at hjælpe en patient med at begå selvmord. Samtidigt kan vi som samfund aldrig med hundrede procents sikkerhed vide, om patienten ikke finder sig følelsesmæssigt presset ud i beslutningen om aktiv dødshjælp, for eksempel af skyldfølelse over at ligge venner og pårørende til last.
Derfor ønsker vi i Dansk Folkeparti at gå en anden vej. Vi var det parti, der først og mest vedvarende har arbejdet for indførelsen af hospicetanken i Danmark. Og det har været en overvældende succes. De hospiceindlagte holdes smertefri, har kontakt til psykologer, muligheden for at få gejstlig vejledning og kan tage afsked med livet og sine pårørende i rolige og værdige omgivelser.
Samtidigt skal vi huske, at passiv dødshjælp allerede er tilladt i Danmark, da læger kan ordinere så meget medicin, at patienten er smertefri - også når den påkrævede mængde af eksempelvis morfin er dødelig. Herved dør patienten, hvis vedkommende ønsker det, med den mindst mulige fysiske smerte.
Antallet af hospicepladser skal forøges markant, så alle dødende, der ønsker det, kan få en plads. Da det er det eneste gode og værdige alternativ til den aktive dødshjælp.
seneste kommentarer