Der tegner sig nu et klart borgerligt sammenhold om nedlæggelsen af strukturreformens misfoster; de fem regioner. Hvis visionerne bliver til virkelighed, får det den betydning for mig personligt, at jeg mister mit politiske hverv. Hvordan har jeg det så med det? Svaret er: Ubetinget godt!
Regionerne har hele tiden været en fejlkonstruktion. Små gaveboder der væltede både regningen og skylden over på Folketing og regering, hver gang budgetterne brændte på. Da finanskrisen så indtraf og skattepengene ikke sad så løst mere, begyndte man at skære i sit overforbrug, men besparelserne skete i høj grad via omstruktureringer, som man med rette kan mistænke for at være mere begrundet i lokalpatriotiske baglokale-aftaler i en sen nattetime end et egentligt ønske om holdbare besparelser.
Alene næste år får Region Midtjylland små 350 mio. kr. ekstra til sundhed. Hertil skal lægges 100 mio. kr., som vil være Region Midtjyllands andel af en række ekstra puljer fra VKO’s store 2020 forlig til bl.a. ekstra hospicepladser, lægebemandede akutbiler, psykiatri, telemedicin mv.. Alligevel har ingen hørt tak for endnu et historisk løft til sundhedsvæsenet finansieret af VKO fra Bent Hansen og co.
Derfor bliver det en glædens dag, når der igen indføres et klart ansvar for pengene og udviklingen i sundhedsvæsenet, når vi kan flytte hundredvis af millioner fra administration tilbage til reel behandling og når vi kan stoppe den evindelige krig om patienterne regionerne imellem, som fordyrer og forringer sundhedsvæsenets samlede kapacitet.
Derfor hejser jeg flaget, den dag jeg bliver arbejdsløs fra mit regionsrådshverv.
seneste kommentarer