Hvis der hverken i befolkningen, i medierne eller hos politikerne er en fundamental opbakning til danske soldater og deres arbejde, er det hele egentlig ligegyldig.
Forsvaret: Danske jægersoldater og infanterister mødes med mistro og en hadefuld stemning fra danske medier, når de har taget fanger i Afghanistan og Irak, fordi de ikke med 120 procent sikkerhed kan garantere, at de ikke efterfølgende er blevet nægtet et glas vand eller lignende i amerikansk, irakisk eller afghansk varetægt.
Danske infanterister kommer under mediebeskydning, fordi de i en krig har ført krig(!) Enten ved at ligge på lur efter de paramilitære styrker, der har gravet vejsidebomber ned eller ved at rydde en grøft med fjendtlige styrker.
Danske specialstyrker og flådepersonel er til grin, når de har fanget de hæmningsløse pirater, de er sendt af sted for at bekæmpe med stor fare for egne liv. Først må de klippe »stødende« billeder ud af de bilmagasiner, piraterne får at underholde sig med og siden sætte dem i land, så de kan fortsætte med at gøre en af verdens vigtigste handelsruter usikker.
Danske F16 piloter kritiseres for FN-sanktionerede bombninger.
Det kommer ovenpå et forsvarsforlig, hvor det blev besluttet, at Danmark kun skal have én eskadrille jæger/bombefly og én eskadron kampvogne. Det betyder, at vi ikke kan udstationere en fuld enhed, da halvdelen må holdes hjemme i trænings- og uddannelsesøjemed.
Det er i sig selv et problem, at man kun kan udsende »halve« enheder. Historisk har sådanne altid været mere eksponeret end enheder med regulær nominering. Det er, hvad der er, og kan måske accepteres i et integreret NATO samarbejde. Men hvis der i den danske befolkning i almindelighed og i medierne samt hos politikkerne i særdeleshed ikke er en fundamental opbakning til danske soldater og deres arbejde, er det hele egentlig ligegyldig. Så vil jeg være den første til at foreslå at vi nedlægger det danske forsvar - det vil være det eneste anstændige over for vore soldater.
Siden nederlagene i 1801 og 1864 har der i den danske offentlighed været et akavet forhold til militæret. Det har medført en politik, der sikrede dansk neutralitet under 1. verdenskrig, nedrustning og betingelsesløs kapitulation i 2. verdenskrig og en skamløs kujonagtig fodnotepolitik under den kolde krig. Først med den militære involvering på Balkan, i Afghanistan, Irak og Libyen er der gjort op med arven fra dengang. Man må mene om disse militære operationer, hvad man vil. Men de er politisk bestemte og derfor er det også der evt. utilfredshed og kritik bør rettes.
At rette den mod soldaterne er en hån og uværdigt over for de unge mænd, der har besluttet at sætte deres liv og førlighed på spil for deres land og dets interesser.
seneste kommentarer