Læserbrev

Fattigdomsgrænse: Med en fattigdomsgrænse vil de tre partier og Enhedslisten måle og synliggøre fattigdom i Aarhus, men S, SF og Rs metode ser nu ud til at resultere i en usynliggørelse af fattigdommen til skade for de fattige.

Enhedslisten vil i stedet bruge de internationalt ­anerkendte redskaber som syv organisationer – bl.a. LO og Dansk Socialråd­giverforening - i fattigdomsåret 2010, anbefalede til formålet.

OECDs 50 procent fattigdomsgrænse fastsat ud fra disponibel indkomst er et af disse redskaber. Nu har S, SF og R imidlertid opfundet deres helt egne ­Aarhusindikatorer til ­måling af fattigdom, og besmykker disse indikatorer ved at kalde dem en OECD-grænse. Det er at pynte sig med lånte fjer. Ved med OECD-navnet at indikere, at der - modsat fakta - er ­tale om en internationalt anerkendt, sammenlignelig måling.

Det værste er: Fattigdom målt ud fra de foreslåede indikatorer / fattigdomsgrænse viser, at der stort set ingen fattigdom er i Aarhus. Stik imod statens undersøgelser, der senest i 2009 viste seks procent fattige i Danmark målt ud fra OECDs 50 procent grænse.

S/SF/Rs grænse vil ­placere en enlig forsørger på kontanthjælp langt over fattigdomsgrænsen. Det stemmer ikke med mine ­socialrådgiveroplevelser af levevilkår.

Aarhusindikatorerne vil fremstille borgere med ejerboliger som fattigere end borgere i lejerboliger. Kan et parti bevare troværdigheden ved at påstå noget sådant?

Lad os få en fattigdomsgrænse, som bidrager til at bekæmpe fattigdom og ikke til at bekæmpe de fattige.