Graffiti er blevet en del af vores hverdag på godt og ondt.
Der er graffitimalere, som er blevet accepterede kunstnere, og der er kunstnere, som har taget effekten fra graffiti over i deres værker.
I Frederiks Allé i Århus er et accepteret gavlmaleri med en farverig person som motiv. Det er svært at overse, når man kører fra Harald Jensens Plads og ind mod byen. De færreste er klar over, at kunstneren oprindelig malede graffiti. HuskMitNavn er hans kunstnernavn. Ret symbolsk, ikke?
Graffiti er til ærgrelse og harme, når den bliver brugt på togvogne, som burde se helt anderledes ud, eller når den bliver brugt til utidige slagord eller symboler.
Det ægger til debat, men er uacceptabelt.
Men der er masser af graffiti, som fortjener opmærksomhed. Enten fordi den er godt og talentfuldt lavet, eller fordi den er lavet på steder, hvor man tænker: Hvordan er »kunstneren« dog kommet så højt op, og hvordan har det ladet sig gøre at bruge malerkosten, penslen eller spraydåsen på det sted?
Nogle steder ser man også dekorative pletter, som malingen flyder fra, lavet med maling i flasker, elpærer eller lignende beholdere. Dekorative kan de være, men ofte er de anbragt på mure, som ejerne havde tiltænkt et andet udseende. Eksempler kender vi fra gavlen på huset i Vester Allé for enden af kunstmuseet Aros i Århus.
Spirende kunstnere lever inde i nogle af dagens graffitimalere. Vi må se i øjnene, at det er en kultur, som er kommet for at blive.
Derfor bør de unge - for det er de oftest - have steder, hvor de kan udfolde deres kreative evner.
En flok unge i Århus, mange af dem fra Frontløberne i Mejlgade, vil gerne have en væg at male på. Væggen har de fået foræret i København, og nu har de selv tjent penge til at få den hentet. De mangler et sted, hvor den kan stå. De vil gerne have den på havnen.
Det kunne være en mulighed.
Eller måske det store område ved godsbanen i Skovgårdsgade kan rumme den lange væg.
For beslutningstagerne kan det være svært at vide, hvornår de skal sige ja til nye ting, som opstår. Er det en døgnflue, overlever de mere end 14 dage eller et år, er ofte spørgsmålet.
Graffiti har vist sig levedygtig. Andre byer har skabt plads til den. Det bør Århus også kunne, så udøverne kan få afløb for deres virketrang, uden det bliver på ulovlige steder.
Af redaktionschef Hans Petersen
seneste kommentarer