Leder/svar

I går konstaterede Århus Stiftstidende på lederpladsen, at fibernettet ligner en død sild, og at de ikke kunne finde på noget at bruge det til. Det kunne man heller ikke, da bredbåndet kom frem, og samme modstand var der faktisk også mod etableringen af elnettet i begyndelsen af 1900-tallet. I dag er vi alle glade for, at både bredbånd og elnettet blev etableret.

Lad os slå én ting fast. Uden lynhurtige forbindelser kan Danmark ikke ­realisere visionen om at være et videnssamfund. Danmark ender med at miste konkurrenceevne, miste evnen til at tiltrække udenlandske virksomheder, og miste muligheden for at gøre det, som Danmark er bedst til, nemlig at være i front på innovation, viden og forskning. Lande som Sydkorea, Japan, Litauen, Slovenien og Norge er allerede langt foran.

Som udviklingen er lige nu, er der behov for at sætte mere - ikke mindre - skub i udbredelsen af højhastighedsforbindelser. Ellers ­ender vi endnu længere nede på listen over lande, der er gået i stå - »døde sild«.

Og behovet er der. Ikke blot fra virksomhederne, hvor bl.a. Healthcareområdet kræver hurtigere ­for­bindelser, men også fra den almindelige dansker. I dag er det almindeligt at se tv over nettet, downloade film og billeder. For bare få år ­siden var det en umulighed, med mindre man havde et par dage til at vente i. Det traditionelle bredbånd kan håndtere en stor del af behovet. Men det har en begrænsning. Download på op til 50/100 Mbit og upload op til cirka 30 Mbit er de teoretiske grænser, regeringens Høj­hastighedskomite beskrev sidste år. Hastighederne på det trådløse net er endnu lavere.

For fibernettet er hastighederne op til 100 gange ­højere. Men for NRGi ­handler det ikke om enten ­eller. Der er forskellige ­teknologier til forskellige behov.

I NRGi fortsætter vi med at styrke vores arbejde med det, vi er bedst til - infrastruktur. NRGi har med etableringen af Waoo! sat fokus på optimeringen af fibernettet via et samarbejde med 14 andre energiselskaber.

Og størrelsen af investeringerne er ikke et særsyn. Det er i underkanten af, hvad der er brugt på at udbrede bredbåndet og det trådløse net. Højhastighedskomiteen viser, at der i ­perioden fra 2000-2008 er ­investeret 72 mia. i denne form for infrastruktur. Energiselskaberne har til sammenligning indtil 2009 investeret 8 mia. i fibernettet, og der forventes yderligere investeringer på 15 mia. over 10 år.

Det er dyrt og langsigtet at investere i infrastruktur. ­NRGi forventer ikke, at ­vores investeringer i fibernettet skal give afkast nu og her, men det er klart ­vores forventning, at det sker i fremtiden. En ny rapport om Danmarks internet­økonomi viser, at internettet bidrager med 5,8 procent af Danmarks BNP i 2010 - et tal der vil vokse til 10 procent i 2015, hvis der bliver sat skub i udrulningen af fibernettet. Så fibernettet er ikke en død sild. Det er en af grund­stenene i Danmarks fremtid. På samme måde som elnettet blev det.