Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


De europæiske tyrkere må rejse sig


De europæiske tyrkere må rejse sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Leder. 

Søndagens folkeafstemning i Tyrkiet, hvor det endte med et ja til langt større magtbeføjelser til præsident Erdogan er foruroligende på mange fronter.

Søndagens folkeafstemning i Tyrkiet, hvor det endte med et ja til langt større magtbeføjelser til præsident Erdogan er foruroligende på mange fronter.

En ting er den oplagte koncentration af yderligere magt hos en enkelt person, som samtidig nu har fået demokratiets ord for, at han kan indskrænke selvsamme demokrati. Erdogan opleves i stigende grad ikke som demokrat, men som en stærk leder, der bringer sig land nærmere både diktatur og islamiske. En brandfarlig cocktail, som verden sandt for dyden ikke har brug for mere af.

Tyrkiet er et stort og vigtigt land, som ellers nærmede sig de demokratiske værdier, som frie samfund bygger på, men som altså nu skubber sig selv længere væk fra lige netop det. Det er et land i undtagelsestilstand, hvor systemkritikere fængsles, hvor den frie presse bures inde, og hvor der ikke er plads til pluralisme i meningsdannelsen.

At tyrkerne valgte den vej, dog kun med et meget lille flertal, er et urovækkende varsel. Men det er det også, at så mange af de mange tyrkere med bopæl i Europa, valgte at bruge deres stemme til det samme. I Danmark var det således op mod 60 procent af de tyrkiske statsborgere her i landet, der stemte ja til de demokratiindskrænkende forfatningsændringer. Jovist var det kun cirka 11.000 af de omtrent 33.000 herboende tyrkiske statsborgere, der stemte og af dem stemte de cirka 6.000 ja, men ikke desto mindre er det et særdeles bekymrende resultat.

Det forhold at så mange herboende tyrkere - sikkert af mange forskellige grunde - valgte at styrke Erdogan dermed svække den demokratiske udvikling i Tyrkiet siger nemlig også en hel del om vores evne til integration herhjemme.

For intet er naturligvis vigtigere i vores integrationsindsats i forhold til udefrakommende, at vi evner at få demokratiet og de demokratiske værdier til at vokse på de mennesker, som kommer hertil. Vi har gennem årene talt næsten uendeligt om svinekød, badeforhæng i svømmehaller, kendskab til kristne højtider og meget andet, men langt mere vigtigt en disse vaner og dagligdagspåbud er jo den rene og ægte bekendelse til demokratiet. Det demokrati, som vi aldrig må give køb på, og som indbefatter plads til uenighed, frihed til at tro på, hvad man vil, frihed til at forsamles, ingen censur og mange andre grundlovsfæstede værdier.

At danske tyrkere i forholdsvis stort tal - og tyrkere i mange andre europæiske demokratiet - overhovedet kan finde på at fratage deres landsmænd disse rettigheder er ganske enkelt forfærdende.

Det store flertal af danskboende tyrkere stemte ikke ved folkeafstemningen, men det er så nu, at alle tyrkere i Europa må løfte stemmen og gøre det klart, at Tyrkiet gør fejl i at melde sig mere eller mindre ud af demokratiet. Dels som en anerkendelse af de åbne samfund, som har taget dem til sig som medborgere, og dels som en klar melding til Erdogan om, at hans Tyrkiet ikke er deres Tyrkiet.

 At danske tyrkere i forholdsvis stort tal - og tyrkere i mange andre europæiske demokratiet - overhovedet kan finde på at fratage deres landsmænd disse rettigheder er ganske enkelt forfærdende.