Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flere farer: Letbanen er ikke let


Flere farer: Letbanen er ikke let

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Hans Petersen , hap@stiften.dk
Kim Haugaard
Leder. 
Det er fint nok at fortælle, at der er en risiko. Det skal vi vide. Men det er langt bedre at fortælle os, hvordan vi bedst gebærder os, uanset om vi optræder som passagerer eller som gående eller kørende i letbanens nabolag

Nu gik vi her og troede, at det hed letbanetog, fordi togene var lette. Det er de slet ikke. Og det, at vi får et helt nyt transportmiddel i Aarhus og skal anlægge en helt ny kultur over for det, kan betyde, at der sker ulykker.

Mange har vist haft fornemmelsen af, at et letbanetog er noget af det fredeligste, man kan forestille sig i trafikken.

At hegn og rækværk omkring togskinnerne bliver taget ned langs havnen, indikerer jo også, at letbanen nærmest er en ven, man kan gå hen og klappe, når den kører forbi. I mange byer i udlandet oplever vi også, at letbanetogene kører rundt uden "gitter" eller rækværk for - dog ikke alle steder og overalt på strækningen.

Nu får vi så at vide her i avisen mandag, at i Bergen har de oplevet masser af uheld, ja endog et dødsfald, siden letbanen Bergen Bybane blev indført i 2010. Hver gang en ny etape åbner, sker der uheld, og tilmed falder passagererne i vognene, når letbanen bremser brat.

Der er nok at tage stilling til, og vi kan lige så godt gøre det, før letbanen begynder at køre her i byen. Det varer ikke længe.

Vi bør have en kampagne, der ikke kun går ud på at svinge med flag og juble over, at vi har fået letbanen, som de fleste hele tiden har betragtet som noget, der vil lette trafikken. Hvis vi altså bruger den. Det handler om, at det at køre med letbanen giver status, så selv dem, der optræder i deres daglige job i jakkesæt og slips eller i nystrøgne nederdele eller andet smart jobtøj, også vil bruge den.

Nej, vi får brug for en kampagne, der fortæller os, at vi skal passe på, når vi går, og når vi drejer til venstre med bilen. Den må også godt bruge det symbol, som de har gjort i Australien: at et letbanetog kan minde om et næsehorn, der står på skateboard. Det er til at forstå.

Nu er det ikke fordi alt nyt i verden er farligt. Men de risici, der vitterligt er her, kan vi lige så godt få minimeret. Letbanen kan få betydning for en god afvikling af trafikken i Aarhus,og derfor betyder det noget, at den får en god start, og at borgerne lynhurtigt vænner sig til at bruge den. Det handler om, at alle føler sig trygge ved at gå til den, sætte og stille sig i den og forlade den.

Det er fint nok at fortælle, at der er en risiko. Det skal vi vide. Men det er langt bedre at fortælle os, hvordan vi bedst gebærder os, uanset om vi optræder som passagerer eller som gående eller kørende i letbanens nabolag.

Når der er gået nogen tid, skal vi nok vænne os til den. Og byens gæster udefra - nationalt og internationalt - vil sikkert være tilstrækkeligt forsigtige i deres omgang med letbanen til, at der ikke sker noget alvorligt. Det er jo sådan, vi andre opfører os, når vi møder letbaner i udlandet. Hov, her er noget nyt. Her må jeg vist passe på og se mig godt for.

Nu venter vi bare på, at letbanen skal gå i gang. Forhåbentlig uden ulykker.