Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvor vil Venstre hen?


Hvor vil Venstre hen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Troels Mylenberg , trmy@fyens.dk
Billede
Leder. 

Politik handler i høj grad om positionering. Og lige præcis derfor er det ret interessant at følge den åbenlyse positionsforandring, som De Radikale foretager i disse uger. Endda meget tydeligt, når partiet bruger ganske meget af den sparsomme opmærksomhed, der kommer det til del i den nuværende parlamentariske situation til at skamrose finansminister Kristian Jensen.

Ham og hans politiske linje vil De Radikale hellere satse på end den linje, som de seneste 25 års samarbejdspartner Socialdemokratiet står for. Ja, der ligger bestemt et element af provokation og opmærksomhedssøgen bag aktionen, men den er også interessant af andre grunde.Note.tekst.klumme.versal: De Radikale er, som det vil være mange med politisk hukommelse bekendt, vant til rollen som kongemager. Det var De Radikale, der holdt den konservative statsminister Poul Schlüter ved magten i 1980'erne og ind i 90'erne, og det var De Radikale, der skiftede side og direkte opfordrede Poul Nyrup Rasmussen til at tage opgøret mod Svend Auken om formandsposten hos Socialdemokratiet i 1992. Og dermed gjorde Nyrup til statsminister frem til det skæbnesvangre valg i 2001.

Meget har ændret sig siden, og uanset hvor stærk en selvforståelse, De Radikale besidder, så kan de selvfølgelig ikke løbe fra, at partiet på ingen måde i øjeblikket sidder på de afgørende mandater, der kan få magten til at skifte. Den position har Dansk Folkeparti solidt tilkæmpet sig, og også her er man i bevægelse. I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, hvor tæt DF-formand Kristian Thulesen Dahl og S-formand Mette Frederiksen er blevet.

Den slags skifter regeringsmagten ikke af lige nu og her, men der er tale om massive varsler om, hvordan det politiske billede kan komme til at se ud. Dels den efterhånden velkendte S-DF-akse, og nu altså en klar og reformivrig mulig alliance mellem De Radikale og den del af Venstre, som finansminister og partinæstformand Kristian Jensen repræsenterer.

For Kristian Jensen personligt er den radikale kærlighedserklæring et godt kort at have i baghånden, når Venstre før eller siden skal gøre sig klar til en tid efter Lars Løkke Rasmussen. Den Løkke, der nok sidder i Statsministeriet, men som tydeligvis ikke formår at kapre nye vælgere og har mere end svært ved at holde fast i de gamle.

Der er naturligvis ganske meget kaffegrumstydning i det her, men det er nu alligevel klogt at se nærmere på de bevægelser, partierne gør sig. Der synes at være grundige overvejelser bag. Og mest udfordret er dem, der sidder på magten lige nu. Venstre er politisk på hælene, eller måske rettere solidt placeret i en benlås af netop Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der har taktstokken.

Her leverer De Radikale en mulig kommende udvej. Til Kristian Jensen-Venstre. Det er åbenlyst, at Venstre ikke kan alverden lige nu. Men det mere interessante spørgsmål er da også, hvad Venstre egentlig vil?