Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Til kamp mod den udligning, der bugter sig i bakke og dal


Til kamp mod den udligning, der bugter sig i bakke og dal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Daniel Bach Nielsen , dabni@stiften.dk
Billede
Leder. 

Når en håndværker fuger på et badeværelsesgulv har det til formål at udligne forskelle og fjerne ujævnheder. Når et fodboldhold udligner, betyder det, at stillingen er lige. Men noget helt andet - og sprogligt selvmodsigende - gør sig gældende, når det handler om det økonomiske udligningssystem i Danmark, som ellers har til formål at give landets kommuner omtrent de samme forudsætninger for at levere en nogenlunde ensartet service til borgerne.

De seneste dage har vi her i Århus Stiftstidende og Avisen Danmark dokumenteret, hvor skævt pengene fordeles mellem de danske kommuner. Gennemgående må kommuner uden for Storkøbenhavn klare sig med langt færre midler, hvilket har den direkte konsekvens, at århusianere, horsensianere og esbjergensere må nøjes med en markant ringere service, end tilfældet er i 'Kongens København' og de 33 andre kommuner i hovedstadsområdet.

Et land i balance kræver mere end ord
Fællesskabet mister afgørende kraft, hvis ikke der bliver rettet op på den såkaldte udligning, som skaber flere bakker, flere dale og mindre lighed.

Hovedstadskommunerne har nemlig meget bedre råd til at prioritere velfærden og bruger generelt flere penge pr. borger, både når det gælder børnepasning, folkeskoler og ældrepleje. Forskellen udmønter sig eksempelvis i den rengøringshjælp, som ældre bliver tilbudt af kommunen. I Gentofte er der hjælp at hente hver uge, i Hjørring Kommune er der en halv time hver tredje uge, og det er ikke et særligt Hjørring-fænomen - det er billedet på en klar tendens.

Hvis Aarhus lå i hovedstadsområdet, ville byen have 429 millioner kroner mere i kassen om året. I det tankeeksperiment vil Aarhus Kommune kunne ansætte over tusind flere sosu-assistenter i ældreplejen eller godt tusind ekstra pædagoger. Hvis Varde var én af de 34 kommuner i Storkøbenhavn, vil der være 128 millioner kroner mere at gøre godt med. Middelfart Kommune vil have 90 og Vejle 194 millioner kroner mere.

At dem med evner og muligheder hjælper til, hvor der er brug for det, er helt grundlæggende for menneskelige relationer og selve fundamentet i et velfærdssamfund som det danske. Idéen med at velstillede kommuner i videst mulige omfang giver til de fattige er indlysende god. Og da hovedstadsudligningen blev etableret i 1937 for at hjælpe Københavns Kommune med dens store økonomiske problemer, som blandt andet drejede sig om en ulige fordeling af levevilkår i hovedstadsområdet, gav det også rigtig god mening. Men den praksis, som er skabt for at løse nogle 80 år gamle problemer har - i sin nuværende form - udlevet sig selv.

Udligningen i Storkøbenhavn har skabt et geografisk afgrænset kredsløb, som skaber en lokal balance, men som lukker sig om sig selv og skævvrider landet som helhed. Godt nok synger vi i fællesskab med på Oehlenschlägers strofe om Danmark, der "bugter sig i bakke, dal", men glæden og styrken ved fællesskabet mister afgørende kraft, hvis ikke der bliver rettet op på den såkaldte udligning, som skaber flere bakker, flere dale og mindre lighed.