Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Træd på letbane-bremsen


Træd på letbane-bremsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Daniel Bach Nielsen, redaktionschef
dabni
Leder. 

Søndag 14. juni 1998 var en historisk dag i Danmark. Den dag åbnede 17,5 km unik stykke motorvej hen over Storebælt. Det var ikke alle, der fra dag ét var lige vilde med Storebæltsbroen. Men trods forholdsvis stor modstand i faserne fra idé til bro blev den hurtigt et ikonisk og elsket bygningsværk, som selv de mest indædte modstandere tog anerkendende til sig.

Om mindre end to uger, lørdag 23. september, åbner Aarhus Letbane. Det bliver også en historisk dag. Om Aarhus Letbane kan se frem til samme modtagelse som Storebæltsbroen i lokal målestok er usikkert, men der er nogle ligheder. Nogle er forventningsfulde og glæder sig, mens andre er skeptiske og generelt tvivler på, at letbanens indtog nogensinde bliver en gevinst for byen og for Østjylland.

At fælde en dom over letbanen er i sagens natur alt for tidligt. Nok kan man ærgre sig over den skov af stålmaster, som på eksempelvis Nørrebrogade og Randersvej har givet Aarhus en noget overraskende industriel topografi. Men måske man ligesom med kranerne på havnen, også kendt som 'girafferne', lærer at holde af dem over tid?

Det er svært med forestillinger om fremtiden og ønsker til den. Henry Ford, grundlægger af bilmærket Ford og bilens opfinder, er blandt andet kendt for citatet: "Hvis jeg havde spurgt folk, hvad de ville have, havde de svaret hurtigere heste." Pointen er, at det ikke altid er det rigtige at spørge kunderne eller borgerne, hvad man ønsker sig, fordi vi ikke altid kender til vores behov eller kan se mulighederne. Hvor mange der reelt ønsker letbanen er ikke direkte proportional med, hvor god en idé, letbanen måtte vise sig at være. På samme måde som det var tilfældet mod Storebæltsbroen.

Derfor. Lad os give letbanen en chance. Historien fortæller os, at sporvogne og letbaner i Aarhus før er kommet til kort. Om det herrens år 2017 og årene herefter vil det anderledes, må tiden vise. Men. Og det er et stort men.

Letbanens anden etape lurer i horisonten. Folketingets finansudvalg har netop bevilget 40 millioner til en forundersøgelse af mulige strækninger. I en virkelighed hvor selvkørende biler banker på, i en virkelighed hvor elcykler vinder frem, i en virkelighed hvor nedgravede, fastlåste skinner i asfalten og tilhørende stålskov af køreledninger ikke virker vildt fleksibel og fremtidssikret, så vil det måske være en god idé at afvente, om letbanen får samme gennemslagskraft som Storebæltsbroen og dels stimulerer, dels matcher et behov, vi ikke helt kender. Eller det modsatte. Om letbanen viser sig at være et politisk fatamogana, hvor en brøkdel af pengene fra en kommende etape to måske vil gøre meget mere gavn et helt andet sted. Måske endda et sted, vi slet ikke er klar over?

Derfor kære politikere i flertal. Træd på bremsen. Lad os fejre Aarhus Letbane om 13 dage og lære den at kende. Giv århusianerne en chance for at lære at holde af den. Og måske blive afhængig af den. Måske etape to bliver et folkekrav. Hellere dét end et politisk luftkastel af spildte skattekroner, vi skulle have været mere modige og investere i noget helt andet.