I Afrika har det længe været en kæmpe succes.

I den fattige verdensdel skønnes det, at over 80 procent ikke har adgang til at låne i et almindeligt pengeinstitut. Men her har nødhjælpsorganisationer gennem lang tid fungeret som en form for banker. Dermed har en lille del af de fattige kunnet få de såkaldte »mikrolån« som hjælp til at starte små forretninger eller landbrug, så de kan brødføde familien.

Med andre ord - hjælp til selvhjælp, og noget, der mange steder har virket langt bedre end den mere traditionelle form for ulandsstøtte.

I Danmark er nøden heldigvis ikke eksisterende, og langt de fleste har mulighed for i større eller mindre omfang at låne penge i banken.

Alligevel har Aarhus Kommune gennem snart en del år også givet mulighed for, at kontanthjælpsmodtagere har kunnet få adgang til mikrolån, så de har kunnet starte deres egen virksomhed.

Ideen blev første gang markedsført helt tilbage i 2003, da politikerne i Aarhus Kommune mente, at mikrolån kunne lette adgangen til arbejdsmarkedet for de mange indvandre i Gellerup.

Siden er ordningen udvidet, og det med stor succes.

Således har 12 kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister forstået at veksle mikrolånene til en tilværelse, hvor de er mere eller mindre uafhængige af offentlig forsøgelse.

Der skal nok være dem, der mener, at det ikke er kommunens opgave at drive bankvirksomhed, og at folk må klare sig med det, de kan låne i de almindelige banker.

Men det er som om, at de mange bankskandaler med horrible boligspekulationer har fået bankerne til på det nærmeste at gå i panik, så de nu er blevet alt for restriktive, når det handler om at udlåne penge til almindelige mennesker.

Og selv om det er at gå bankerne i bedene, så er det en oplagt god ide, at kommunen på den måde prøver at hjælpe folk, der har konceptet, modet og viljen til at starte selv.

Det er naturligvis ikke alle, der får held med deres forretninger, og derfor løber kommunen også en risiko. Men det er en meget lille en af slagsen. For det første stiller kommunen store krav til »mikro-lånerne«, og hvis på denne måde lykkes at få vekslet bare et par kontanthjælpsmodtagere til firmaejere, er det en mere end god forretning.

Samtidig kan lånenerne formentlig fungere som forbilleder for andre modtagere af kontanthjælp og førtidspension, så de kan se, at det med en smule hjælp er muligt for mange at skifte livet på forsøgelse ud med en tilværelse på arbejdsmarkedet måske endda som virksomhedsejer.