I 42 ud af 49 tilfælde havde Aarhus Kommunes tilsyn bemærkninger til fejl og mangler i plejeplanerne, da de i 2011 kom på uanmeldte kontrolbesøg på lokalcentre og plejehjem. Det kan lyde som en rigtig dårlig historie, da påtalerne omfatter områder som nødkald, hygiejne og genoptræning, men det er faktisk det modsatte. Det kommunale tilsyn skal sikre, at serviceloven overholdes, og selv om der har været en række forhold, som krævede påtale, i 2011, så går det den rigtige vej med ældreplejen, mener både den ansvarlige rådmand på området Dorthe Laustsen (SF) og embedslægen.
Også herfra meldes der om tilfredsstillende forhold i Aarhus, igen på trods af en række påtaler og påbud. En melding, vi ikke er ligefrem vant til at høre, når talen falder på ældrepleje, der som oftest er problemernes holdeplads med skandaler og triste menneskelige historier. Historier, vi hverken som mennesker eller samfund kan leve med, og som følge af en række særligt grelle sager blev der i 2002 indført tilsyn af embedslægen for at forhindre flere skandalehistorier.
Det har ikke gjort systemet fejlfrit, langt fra, og der dukker fortsat sager op, vi burde have kunnet undgå, men som vi måske kan se frem til at møde færre af.
De grove eksempler på svigt og sjusk har ført til, at hele sektoren i dag er viklet ind i et net af kontrol og papirarbejde. Så meget, at vi somme tider synes, det er for meget. Vi er bange for, at for mange timer går fra pleje til papir. Men medicinen ser ud til at have haft den ønskede effekt, og vil vi have sikkerhed, er kontrol en faktor, vi ikke kommer udenom.
At det er menneskeligt at fejle, ved vi godt, og de fleste af os gør det hver eneste dag. Vi almindelige mennesker kan endda tillade os indimellem at lave en svipser, selv om det er irriterende - og indimellem også dyrt.
Vi kan heller ikke undgå, at der sker fejl i plejesektoren. Men vi har for mange gange hørt forklaringerne bagefter, når det er gået galt, når der skal rettes op og glattes ud. Vores tålmodighed er tyndslidt, hvad enten vi er pårørende eller politikere.
Derfor er det positivt at høre, at kontrollen tages positivt op, og det er ikke konstruktivt at lade tal som 42 fejl ud af 49 mulige stå alene og give anledning til bekymring. Kontrol som straf virker sjældent efter hensigten, hvorimod konstruktiv kontrol, der giver mulighed for at rette ind og ændre, før svipsere bliver til problemer, giver os mulighed for både at opretholde en ønsket standard og forbedre den.
Det er et stykke arbejde, der kræver involvering og støtte, og det fortjener den udskældte sektor, når den retter ind og går nye veje for at komme fejlene til livs.
seneste kommentarer