Tænk i andre baner

Betydningen af sundhed, velbefindende og trivsel bliver af Idrætssamvirkets top nævnt som gode argumenter for, at idrætten ikke må glemmes i det store spil. Bevægelse skal der til. Både når der bliver anlagt nye områder til beboelse, og når skoler nedlægges, bør politikerne tænke på, at idrætten er medspiller. Der skal være baner og muligheder i det nye, og i det nedlagte skal idrætten bevares, både inde og ude.

Aarhus bryster sig undertiden af, at den vil være Danmarks idrætsby nummer et. Det er nu mere store ord end virkelighed. Men målet er værd at gå efter. Til gengæld er det sikkert, at hvis byen skal opnå noget i idræt, skal der være optimale muligheder for at dyrke den.

I fodbold er Aarhus på vej med sin bane af kunstgræs nummer seks, når vi kommer til foråret. Det usædvanlige plasticgræs virker på udenforstående som noget kunstigt stads. Men virkeligheden er anderledes. Banerne er en unik og optimal mulighed for at træne mindst dobbelt så meget, som hvis man kun bruger naturgræs i sæsonen april-oktober. Det giver meget mere træning og både bedre og flere fodboldspillere. Flere får lyst til at spille under gode forhold.

Sådan bør der tænkes i nye baner på alle områder, så mulighederne for træning øges, og der bliver plads til flere.

Kommunen er også i gang med et initiativ, Sport2Go, der skal skabe mere idræt uden for de etablerede foreninger. At tænke anderledes kan der også være brug for i klubberne.

De største af byens idrætsforeninger er så store, at de er hele virksomheder. Det er på tide at overveje at ansætte folk fast, så ikke hele slæbet skal tages af frivillige. Et par hundrede kroner mere om året i kontingent i de største foreninger vil kunne betale en formand eller direktør, måske to. Det vil give tid til at lave det arbejde, som nu skubbes ind mellem jobbet og familien. Det vil skabe mulighed og tid til flere tanker om foreningen, nye ideer og måske til at sætte ting i gang, der kan give indtægter. Stævner og andre aktiviteter.

Det er også værd at overveje, om et samfund som det danske med et kæmpe korps af frivillige hænder ikke skulle overlade til klubber, der er villige til det, selv at passe deres anlæg mod, at de får penge af kommunen til at klare det – de penge, der i forvejen bliver brugt til vedligehold og nyanskaffelser.

Det vil skabe en følelse af ejerskab og sammenhold.