Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Haven: Vækstkraft

Georginestiklinger befries for blade et stykke op ad stilken og plantes i en potte med så- og priklemuld.

Haven: Vækstkraft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forårskulde. Sæsonen har været kold, men nu er der udsigt til plusgrader døgnet rundt, og floraen er klar

Det har været et koldt forår indtil nu, og tulipanerne stod til min overraskelse igen med et fint lag frost på de æggeformede hoveder i det øjeblik, morgenen lindede på mørket og lod daggryet slippe ind. Denne gang udviste tulipanblomsterne kun let bøjede nakker, hvilket tydede på, at det var knap så slemt med frosten, og i øvrigt kan de tåle kulden.

Gedeculotte med løg og urter
Til 4 personer 

I sidste uges klumme kunne du læse om den tunge vej med slagtning af nogle af vores geder. Det gør vi ind imellem, fordi gederne ud over at være søde og kønne er til nytte. De passer nogle markstykker og er beregnet til selvforsyning i mindre skala - til mælk, som blandt andet er god til fremstilling af ost og til gedekød, som er lækkert og sundt at spise. Smagen ligger mellem kalv og vildt. Uanset, hvilken steg, der er tale om, krydrer jeg med friske urter - rosmarin, timian, et par salvieblade og den gamle klosterurt og landbohaveplante: Finbladet bjørnerod Meum athamanticum, der har grønne filigranagtige blade. Finbladet bjørnerod smager a la løvstikke.

 

2 styk gedeculotte vægt 450 g. per styk.

3-4 zittauerløg

3-4 fed hvidløg

Havsalt

Friskkværnet peber

Frisk rosmarin

Frisk timian

2 salvieblade

Friske hakkede blade af finbladet bjørnerod

 

Olivenolie til stegning

 

Stegene ridses på oversiden med en skarp kniv og brunes i olivenolie på en meget varm pande med høje kanter. Krydr stegene på begge sider med havsalt og friskkværnet peber. Løg og hvidløg gøres i stand, hvidløgsfeddene tilsættes hele, de store løg skæres i grove stykker. Løgene brunes med kødet, urterne drysses ved og lidt kogende vand tilsættes, hvorefter det hele simrer under låg i tre timer. Tilsæt eventuelt en kvart piskefløde til sidst, kog lidt ind og juster smagen med salt og peber, lidt akaciehonning og et par dråber hvid balsamicoeddike, det bliver en guddommelig sovs.

 

 

Stivnet stadie

Det kan tomaterne til gengæld ikke, og jeg har et fast tag i kraven på mig selv i forhold til at huske dansen. Tomaterne flyttes ud i drivhuset om dagen, løftes op og bæres ind om natten. Jeg har tidligere år glemt tomaterne en enkelt nat med alt for lav temperatur, hvilket vil sige under otte grader for tomater. Tomatplanterne gik ikke ud, men i stå.

Vækststandsning betyder, at planten holder op med at gro, den stivner i sit stadie i ugevis, hvorefter den stille og roligt kommer sig og begynder at vokse igen. Den værste katastrofe; at miste sine planter, er der altså ikke tale om, men vækststandsning giver alligevel panderynker, fordi dyrkningen forsinkes.

 

Selvom termometerets kviksølvsøjle har dirret under nulpunktet mange maj-nætter, kan vi efterhånden sætte næsen op efter plusgrader døgnet rundt, og basilikum, som er varmekrævende, har udvist god grokraft den seneste uge, det varer ikke længe, før der kan høstes.

 

Drivhuset har også været brugt til vinteropbevaring af roser i potter. Det er egentlig roser til mine bede udenfor, men jeg nåede ikke at plante roserne i efteråret. Nu er de kraftige og flotte, og det blev med et en overvindelse at grave dem ned. Jeg vil hellere have dem helt tæt på i smukke terrakottapotter, og de dejligste duftende roser er pludselig virkelighed ved havebænken og køkkendøren. Roser kræver meget store potter, de skal have plads og godt med næringsrig jord og gødes jævnligt indtil august. Ved dyrkning i potter skal der altid et godt dræn i bunden; for eksempel potteskår.

 

 

Knolde i krukker

En plante, jeg prøver mig frem med i store terrakottapotter tillige, er georgine. Jeg har altid mange georginer i haven - i bedene og i køkkenhaven, men sidste år trængte snegle sig på flere steder blot ikke ved georginerne i krukker. Det gik altså bedre med krukkerne i forhold til georginerne i bedene, hvor jeg måtte holde ultragodt øje med, at planterne ikke endte som sneglemad.

 

En anden fordel ved pottedyrkede georginer er, at de står i drivhuset om foråret og hurtigt får frodig tilvækst med masser af skud, som lover godt for et væld af blomster til sommer. Men det giver også en ekstra mulighed; nemlig at stiklingeformere georginerne.

 

Georgineknolde plantes øverligt, og når georginerne står i potter, er det nemt at skrabe lidt jord væk, så man forsigtig kan brække eller skære et georgineskud af ved knolden. Der må gerne følge en anelse af knolden med. Stiklingen befries for de store blade et stykke op ad stilken og plantes i en potte med så- og priklemuld, som sættes i drivhuset i skygge. Husk at holde jorden fugtig. Georginestiklingerne er gode til at slå rod, og de vil formentlig blomstre allerede i år og udvikle knolde, som kan gemmes til næste år. En god, effektiv og billig måde til opformering af de lækre flamboyante yndlingsgeorginer.

 

 

Tip

Tip

Vegetativ formering sikrer sortens udseende, og georginer kan formeres vegetativt på to måder. Ved at skære georgineknoldene over om foråret, inden georginerne lægges i jorden. Her er det vigtigt, at der er et lille stykke af den tørre stilk med på hvert knoldstykke, da det er ved basen af stilken, vækstpunkterne sidder. Den anden mulighed er at stiklingeformere georginerne, når de sætter skud i maj.

 

Birgittes billede af georginestiklinger.

Georginestiklinger befries for blade et stykke op ad stilken og plantes i en potte med så- og priklemuld.

 

Birgittes billede af gedeculotte

Gedeculotte med løg og urter

Til 4 personer

 

I sidste uges klumme kunne du læse om den tunge vej med slagtning af nogle af vores geder. Det gør vi ind imellem, fordi gederne ud over at være søde og kønne er til nytte. De passer nogle markstykker og er beregnet til selvforsyning i mindre skala - til mælk, som blandt andet er god til fremstilling af ost og til gedekød, som er lækkert og sundt at spise. Smagen ligger mellem kalv og vildt. Uanset, hvilken steg, der er tale om, krydrer jeg med friske urter - rosmarin, timian, et par salvieblade og den gamle klosterurt og landbohaveplante: Finbladet bjørnerod Meum athamanticum, der har grønne filigranagtige blade. Finbladet bjørnerod smager a la løvstikke.

 

2 styk gedeculotte vægt 450 g. per styk.

3-4 zittauerløg

3-4 fed hvidløg

Havsalt

Friskkværnet peber

Frisk rosmarin

Frisk timian

2 salvieblade

Friske hakkede blade af finbladet bjørnerod

 

Olivenolie til stegning

 

Stegene ridses på oversiden med en skarp kniv og brunes i olivenolie på en meget varm pande med høje kanter. Krydr stegene på begge sider med havsalt og friskkværnet peber. Løg og hvidløg gøres i stand, hvidløgsfeddene tilsættes hele, de store løg skæres i grove stykker. Løgene brunes med kødet, urterne drysses ved og lidt kogende vand tilsættes, hvorefter det hele simrer under låg i tre timer. Tilsæt eventuelt en kvart piskefløde til sidst, kog lidt ind og juster smagen med salt og peber, lidt akaciehonning og et par dråber hvid balsamicoeddike, det bliver en guddommelig sovs.