»Gejsli? Gejsli - prrrruuuhhh. Geiiiiisliiiii!«
Den lyse islandske hest galoperer videre uden at ænse hverken mine mundtlige ordrer eller min kluntede manøvrering med tøjlerne.
»Du skal have fat i det røde felt på tøjlerne, det røde felt. Ellers kan du ikke styre ham,« formaner Jan Horndrup Hansen fra hesteryggen 12-15 meter foran mig.
Jo tak, det er meget godt, tænker jeg. Hvis bare jeg da kunne få fisket den højre stigbøjle op igen, ville det være en stor hjælp.
I rask galop lægger Gejsli graner, birketræer og ubestemmeligt krat bag sig i sit helt eget tempo. Jeg klamrer mig til det store dyr og forsøger at tæmme den vildfarne stigbøjle med støvlesnuden. Fra mit sparsomme udsyn under ridehjelmen registrerer jeg en gren i øjenhøjde, men når ikke at dukke mig. Den svirper mod min hals.
»Aaarrvv!« jamrer jeg. Gejsli jagter ufortrødent videre.
»Klarer du den?« råber Karin Rahbek Jensen fra et sted bag mig.
Klarer og klarer. Altså jo, jeg sidder på krikken endnu, men meget siger mig, det kun er et spørgsmål om sekunder.
Kontrol i det røde felt
Jeg anstrenger mig for at få ordentlig fat i tøjret, alt imens jeg maser lårene sammen om det store muldyr. Og så pludselig sagtner Gejsli farten og slår over i roligt trav. Jeg får viklet et par fingre fri af tøjlerne og skubber ridehjelmen længere op i panden, så mit synsfelt igen er frit. Min ganger har nået sit mål: rumpen på hesten foran.
»Du er altså nødt til at holde fast helt inde i det røde felt, så du har kontrol med hesten. Det har du ikke med slappe tøjler...« gentager Jan Horndrup Hansen.
Jeg krabber lydigt mine hænder længere ind på tøjlerne - så det da i hvert fald ser ud som om, det er mig, der har styringen. Gejsli slår med hovedet, så savlet flyver. En gavmild dråbe rammer min kind og løber ned mod hagen. Jeg lader den løbe - nægter simpelthen at slippe seletøjet, nu hvor jeg endelig har ordentlig fat. Det må vel for dælen være muligt at holde fast i en nubret gummi-rem, også selvom jeg langt fra er nogen erfaren rytter, men derimod kombineret heste-ven og journalist på Århus Stiftstidende.
Sammen med parret Jan Horndrup Hansen og Karin Rahbek Jensen er jeg reddet en tur ud i det idylliske område omkring deres gård, Møllegård, ti kilometer uden for Aarhus. En gård hvor de to råder over 30 islandske heste, hvor de opstalder, underviser og tilbyder rideture til 250 kroner for en times guided tour. Omkring Årslev engsø, True skov og den gamle Hammelbane.
Det er sådan en tur, jeg er på i dag, for første gang i 18 år sidder jeg igen på en hesteryg. Lige fra jeg tog første strøg med striglen over Gejslis stride pels, er teenage-minderne vældet ind over mig. For dengang var jeg virkelig hestepige - med blanke ridestøvler, blond fletning og det sidste nye Penny blad i tasken. Kombinationen af nostalgi og hygge opvejer fuldstændig jorden under mine negle og den uoverskuelige mængde hestehår, jeg er dækket af. Og ja, af Gejslis anarkistiske og noget impulsive krumspring.
seneste kommentarer