Mindeord: Ib Frederik Bavnshøj

Pia, Ann og Michael Bavnshøj har sendt disse mindeord om deres far, tidligere optiker Ib Frederik Bavnshøj, Egå, som er død, 76 år.

Ib Bavnshøj voksede som den ældste i en søskendeflok på fire op på Kirkegårdsvej i Aarhus.

Han var hele livet en rigtig Trøjborg-dreng, og det var da også her, han efter endt uddannelse som specialoptiker hos Filtenborg, og senere førstemand hos Qvist briller, valgte at åbne sin egen forretning, Bavnshøj Briller.

Det blev til 34 år som selvstændig optiker, i en butik hvor faglighed og service ud over det almindelige stod i højsædet. Et kendetegn for Ib var, at alle, ligegyldigt om det var kunder fra det højere borgerskab eller bumsen fra gaden, blev behandlet med respekt, og ingen kom tomhændet ud af forretningen, penge eller ej.

Et ord falder os alle ind, når vi tænker på vores far, ægtemand og kammerat: betænksom, utrolig betænksom.

Ib var til fest og farver og havde da også en stor omgangskreds. Men var der ikke lige en invitation til weekenden, stod døren altid åben hos ham og fruen, hvor vennerne nok kunne finde hen.

Ib var sportsmand. Da han havde bolig i Risskov, kunne man være sikker på, han hver morgen kom spurtende i frisk trav hen ad stranden og videre til bageren efter rundstykker.

Hver dag var han på enten lange trave- eller cykelture. Fodbold havde han spillet som yngre, og vennerne fra Skovbakken blev han ved at omgås, i de senere år hos »Bakkenisterne«.

Vennekredsen kunne spores helt tilbage til hans barndom og ungdom, og især Tut og Jens har fulgt ham tæt, både i de gode og mindre gode år.

For godt fire år siden blev Ib ramt af en hjertelidelse. At være syg var ikke ham - dog hørte vi aldrig en beklagelse, han kæmpede tappert men led under ikke at kunne bevæge sig frit - og være den gode gamle Ib med en masse livsglæde, så vi unge i familien næsten ikke kunne følge med. Det pinte ham ikke at kunne lege med børnebørnene, ta’ på ferie med fru Lisbet – eller alt det andet, han gerne ville.

Ud fra det tog han den store beslutning at ophøre med sin behandling og døde tre uger efter på hospice i Rønde.

Han efterlader sig foruden sin kone, sine tre børn, samt bonusbørn og børnebørn samt svigerbørn.

Vi vil alle savne ham dybt.