Hvis jeg havde haft en cowboyhat på, havde jeg taget den af. Jeg bøjer mig i støvet. Dybt, dybt imponeret.
Kick, touch, fan, vine, stomp og 50 andre amerikanske udtryk fyger gennem luften tilsat kommandoer som left, right, frem og tilbage og en-to-tre-fire.
Det lyder som westernvolapyk, men er det ikke. Kommandoerne bliver samlet op fra instruktørens trådløse mikrofon og sendt ud til 24 opmærksomme ører og videre til lige så mange fødder, som omsætter dem til dans. Linedance. Synkront. Med orden i alle geledder. Når der altså lige ses bort fra min plads.
Og det er ikke instruktørens skyld.
Lene Olsen har fint styr på alle de andre på Aarhus Linedanzes torsdagshold for begyndere. Men jeg er for fummelfodet, eller også burde jeg bare have været med helt fra starten, for et par måneder siden.
seneste kommentarer