Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dagens portræt: Med næsen i det kreative spor

Clint Ruben på ladet af lydvognen under optagelserne af filmen »Gud taler ud«, som er foregået på en villavej i Risskov. Hans navn er inspireret af en stor amerikansk skuespiller, Clint Eastwood. Foto: Jens Thaysen


Dagens portræt: Med næsen i det kreative spor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

20-årige Clint Ruben fra Risvangen i Aarhus debuterer i rollen som Thomas i filmatiseringen af Jens Blendstrups roman »Gud taler ud«.

»Angstprovokerende og skide-sjovt. En sammensmeltning mellem de to beskriver det nok meget godt. Angstprovokerende især, for når man ikke har lavet noget som helst før i den verden, så er det et kæmpe spring at tage ud i en anden kreativ retning, som man ikke kender så meget til,« forklarer 20-årige Clint Ruben om det at være med i filmen »Gud taler ud«.
Se billederne: Film til 25 millioner kroner optages i Syddjurs

Optagelserne til filmatiseringen af Jens Blendstrups bog har været i gang de seneste seks uger på en stille villavej i Risskov, ikke langt fra Blendstrups barndomshjem.

Det er også i denne del af byen, at Clint Ruben er vokset op, og han bor fortsat hjemme ved sine forældre i Risvangen.

»Min mor er psykolog og min far arbejder på 'Psyk'. Så da jeg fortalte det til Henrik (Ruben Genz, red.), vores instruktør, synes han, at det var utrolig spøjst, fordi det samme gjorde Jens' (forfatteren, red.) far, Uffe. Men så stopper sammenligningen også,« siger han og griner.

Hans familie består også af to døtre - en storsøster og en lillesøster.

»Og nu har jeg så også Marcus,« siger Clint Ruben med et smil, og hentyder til sin 'lillebror' Marcus Gert, der spiller rollen som Jens i filmen.

De to har under optagelserne fået et helt familiært forhold.

»Det lyder måske åndsvagt, men Marcus og jeg har meget til fælles, og vi 'connecter' bare godt,« siger Clint Ruben, der har gået på N. Kochs Skole.

Kendt blandt unge

I »Gud taler ud« har han rollen som familiens mellemste søn, Thomas, der forsøger at tage en HF, på trods af at han ikke tør bevæge sig væk fra hjemmet, hvilket han heller ikke tør fortælle sin far - patriarken Uffe, alias Gud. Så han kommer under sin mors beskyttende vinger.

Historien kendte Clint Ruben godt af omtale fra vennerne, som havde læst bogen i gymnasiet.

»Gud taler ud« er forholdsvis kendt blandt unge, jeg tror, at det er, fordi den er en del af gymnasiepensum mange steder. Flere af mine venner havde haft Jens Blendstrup ude at holde foredrag på deres gymnasium, og de havde nydt det. Så på den måde var det vildt sjovt at skulle være en del af lige den historie, fordi jeg har hørt godt om den og kender den,« siger Clint Ruben, der i sommer blev student fra Aarhus Statsgymnasium.

Han har også selv mødt Jens Blendstrup, som var på besøg under filmoptagelserne.

»Det fede ved ham er, at han bare er sig selv. Det var sjovt, for han er bare så harmonisk et menneske, at det er svært at forestille sig, at han har levet i det her specielle hjem,« siger Clint Ruben.

Kreative spor

Clint Ruben har bevæget sig inden for det kreative spor det meste af sin ungdom, hvor han har dyrket musik, tegning og skrevet digte.

»Jeg har altid godt kunnet lide at optræde. Det at være i den kreative proces med andre. Det er det, der er det sjove,« siger han.

»Jeg var til en enkelt casting til en kortfilm, da jeg var 14-15 år. Jeg fik også tilbudt rollen, men da jeg fik at vide, at jeg skulle have bar mave, trak jeg i land. Det har jeg fortrudt efterfølgende, for det skulle jeg da bare have gjort. Nu ved jeg, at hvis man gerne vil lave noget inden for den her verden, så må man tage, hvad der kommer,« siger Clint Ruben.

Rollen som Thomas har givet ham blod på tanden til at fortsætte i samme spor.

»Det kan jeg nok ikke benægte, men jeg kan ikke li' at tage et valg om, at så er det dét. Men det har helt klart inspireret mig til at bevæge mig videre i det miljø, fordi jeg synes, at det har været en vildt givende måde at arbejde på. Jeg tænker, at det at spille skuespil meget handler om at turde udstille sig selv, når det er værst, og når det er bedst. Og det får man også rigtig meget ud af selv.«