Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gabende hul i vores viden om 'vanvidsbilisterne'


Gabende hul i vores viden om 'vanvidsbilisterne'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livsfare. Hvem er »de« egentlig? I et land, hvor vi måler alt mellem himmel og jord, er der en tankevækkende mangel på registrering af de såkaldte vanvidsbilister. Og uden viden er det vanskeligt at gøre noget ved problemet.

Myldretid, tæt trafik.

En bil ligger utålmodigt helt oppe i kofangeren på den forankørende.

Svinger med ét ud og begynder at overhale en hel stribe biler op ad en uoverskuelig bakke. Tæt på toppen dukker en modkørende lastbil frem. Den overhalende bilist flår i sidste øjeblik bilen ind på plads, mens lastbilen tudende drøner forbi.

Et tænkt eksempel som de fleste bilister nok kan genkende fra virkeligheden. Og hvis det ikke var en overhaling, var det måske over for rødt, venstre om et helleanlæg eller bare alt, alt for stærkt.

Nogle gange går det galt. Så står der »Vanvidsbilist« i aviserne dagen efter. I særligt ulykkelige tilfælde efterfulgt af et »dræbte hel familie«.

Nu skulle der normalt stå, hvor mange af den slags bilister, der findes i Danmark, og hvor mange ulykker, de er skyld i.

Men det gør der ikke, for rent statistisk ved man stort set intet om dem, og dermed misser man også muligheden for at gribe præventivt ind.

Det mener blandt andre Sven Krarup Nielsen, som er formand for Havarikommissionen.

Her har man siden 2001 gravet sig dybt ned i detaljerne i næsten 300 konkrete ulykker.

Ulykkerne er vidt forskellige og har ikke specielt fokus på risikoadfærd i trafikken. Efterhånden har dog der dannet sig et mønster af at nogle bilister igen og igen bliver involveret i trafikulykker.

Tilsyneladende uden det får dem til at ændre kørestil. En slags vaneforbrydere bag rattet.

»Jeg husker særligt én ulykke med en ung mand, som var kommet slemt til skade. Han var i en tilstand, hvor vi godt kunne snakke med ham, og han fortalte, at han havde været involveret i lignende ulykker før. Faktisk var det ikke så længe siden, han var med i en ulykke, hvor hans kammerat blev dræbt. De var kørt galt ude på de små veje og havde ikke haft sele på,« fortæller Sven Krarup Nielsen og fortsætter:

»Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at unge mennesker vil have spænding, men det overrasker mig alligevel, at der er nogle, som ikke lærer af det, når de bliver udsat for så voldsomme oplevelser.«

Han har flere af den slags eksempler men ikke noget bud på, hvor mange af den slags gengangere der er i ulykkesstatistikken, hvor ofte de kører galt, eller hvor mange alvorlige ulykker, de er skyld i.

Man registrerer nemlig ikke, om en bilist tidligere har været involveret i andre ulykker. Det ville ellers være første skridt på vejen til at identificere de bilister, der bruger landevejene som personlig racerbane og sætte ind over for dem.

Eksempelvis kunne man forestille sig, at en bilist efter at have været involveret i x antal ulykker skulle på kursus eller mødes med en af Rådet for Sikker Trafiks såkaldte trafikinformatører, der selv har oplevet at køre galt.

Lignende ordninger har man allerede med spritbilister, som skal på et tvungent Alkohol og Trafik kursus, før de får lov at køre bil igen.

Sven Krarup Nielsen vil lade det være op til andre at beslutte, hvordan man i givet fald skulle gribe den præventive indsats an.

»Jeg vil bare konstatere, at der er et hul i vores viden, og at man sagtens kunne komme den problemstilling nærmere, hvis man ville. Det ville for eksempel være forholdsvis enkelt for politiet at slå op i deres systemer og se, om de involverede i en ulykke har mere af den slags stående. Politiet sender i forvejen en række data til Vejdirektoratet, hver gang, der sker en ulykke,« forklarer han.

Hos DTU Transport, der er landets førende institution inden for forskning i trafikadfærd, bekræfter seniorforsker Mette Møller, at den statistiske viden om de risikovillige bilister kan ligge på et meget lille sted.

»Jeg kan sagtens genkende beskrivelsen af dem og vi ved, at de findes. Men vi kan ikke sige, hvem de er, hvor farlige de er og så videre,« siger Mette Møller.

Noget ved man dog. Meget tyder på, at det især er blandt de yngre, mandlige bilister, man skal finde den særlige gruppe af bilister, som igen og igen udfordrer skæbnen.

Det vil dog være en stor fejl at antage, at det så bare er alle yngre mænd, der er i risikozonen, advarer Mette Møller:

»Der er rigtig mange grunde til, at yngre bilister oftere er indblandet i ulykker. Mangel på rutine, manglende evne til at overskue konsekvensen af sine handlinger osv. Det er ikke det samme, som at man er decideret risikovillig.«

Også hun mener, at det ville være relevant at få belyst området nærmere. Det vil dog kræve, at man starter helt fra bunden, for selv den mest grundlæggende viden mangler.

»Før man sætter ind med alle mulige tiltag, skal man først finde ud af, hvor stort problemet i det hele taget er. Er det rigtigt, at der er nogle bilister, som gentagne gange bliver involveret i uheld, og er det i så fald de alvorlige ulykker eller er det mere småuheld? Der ville jeg starte, hvis jeg skulle undersøge det,« siger Mette Møller.

Hun vurderer, at DTU Transport ville kunne udføre sådan en undersøgelse, hvis den blev efterspurgt.

Hos Rådet for Sikker Trafik mener også direktør Mogens Kjærgaard Møller, at det ville være værdifuldt at få præciseret den gruppe af bilister, som i pressen er blevet døbt vanvidsbilister.

»Der er mennesker, der nærmest har det i deres DNA at køre råddent, og ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt ville det være interessant at vide noget mere om dem. Det næste bliver så at finde ud af, hvad man kan gøre ved dem. Jeg kunne godt have mine tvivl om, hvorvidt et kursus i sikker adfærd ville have nogen effekt over for en inkarneret vanvidsbilist,« mener Mogens Kjærgaard Møller.

Han mener, at politiet til en vis grad allerede har fat i nakken af dem:

»Politiet griber selvfølgelig ind med de midler, de har. Bøder, orienterende køreprøver og beslaglæggelse af bilen, hvis det er alvorligt nok. Så den del af indsatsen mener jeg egentlig allerede, at politiet tager sig af.«

Mens politiet klasker løs med jernnæven, forsøger Rådet for Sikker Trafik at forebygge med fløjlshandsken ved hjælp af de såkaldte trafikinformatører, som rejser rundt til især de tekniske skoler og snakker med eleverne.

Trafikinformatørerne er mennesker, som selv har konsekvenserne ved at køre råddent tæt inde på livet og typisk har smadret sig selv i en ulykke.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at den indsats virker, men om vi lige rammer netop Johnny og Hassan, som er blandt dem, der altid kører råddent, det kan man selvfølgelig ikke sige med sikkerhed. Så jo, det ville helt sikkert være værdifuldt med et forskningsprojekt, der kunne kaste mere lys over, hvem vandvidsbilisterne er,« mener Mogens Kjærgaard Møller.

Kim Christiansen, der er trafikordfører for Dansk Folkeparti, vil nu tage sagen op politisk.

»Ud fra de her oplysninger, mener jeg absolut det er relevant at undersøge sagen nærmere. Jo mere vi kan gøre for at forebygge den slags meningsløse ulykker, jo bedre. Jeg vil tage det med til Færdselssikkerhedskommisionen, og jeg vil også spørge justitsministeren, om hun er interesseret i at øge fokus på vanvidsbilisterne,« siger Kim Christiansen.