Det kræver en hel landsby, at opdrage et barn. Mik og Ditte Gustavsen, der bor i udkanten af Borum, kan nikke genkendende til den sandhed. For de oplever nemlig dagligt, at hele landsbyen er med til at tage ansvar for deres handicappede datter Cecilie. Og det er de ovenud lykkelige for.
I 1999 flyttede parret til Borum, mest af alt fordi huset de købte var billigt. De kom fra Lystrup og Skæring, og Mik havde faktisk aldrig hørt om Borum før huskøbet.
Siden er det unge par blevet begejstret for at bo i landsbyen vest for Århus.
»Her er et virkelig godt fællesskab. En gang om måneden er der fællesspisning, og der kommer altid 70-80 mennesker,« siger Mik Gustavsen.
Hans kone Ditte fortæller om fælles gymnastik, et sangkor og nogle der laver snaps sammen. Og så har Borum sit helt eget band, der spiller til fester.
Parret kunne overhovedet ikke tænke sig at flytte herfra. De kender en familie, som flyttede til en anden landsby i nærheden. Men det gik slet ikke, så familien kom hurtigt tilbage til Borum igen.
Mik er ved at læsse nogle ting ud af parrets bil, som holder foran huset, og datteren Cecilie på fem år er med. Hun tusser lidt rundt for sig selv, samler nogle grene op og smiler i solen.
Ditte Gustavsen fortæller, at Cecilie har autisme og DAMP, foruden en speciel sygdom, og hun lever lidt i sin egen verden. Da parret fik datterens diagnose, var det mere end svært for dem i starten.
»Vi overvejede grundigt, om vi skulle fortælle andre i landsbyen om Cecilies problemer. Men det gjorde vi da heldigvis, og vores åbenhed har virkelig båret frugt,« siger Ditte Gustavsen.
Nu oplever parret, at alle i Borum accepterer Cecilie, som hun er, og at alle holder lidt øje med hende.
»Men sådan er det bare i Borum, hvor man helt naturligt tager ansvar for hinandens børn. Det har jeg ikke oplevet andre steder,« siger Mik Gustavsen.
Leger med de andre
Mik er slagteriarbejder mens Ditte arbejder med marketing. Parret holder meget af deres hus, som ligger på en sydskråning, nærmest i en lille gryde, hvor det ofte er varmere end inde i selv Borum. Men mest af alt er de glade for landsbyens udstrakte fællesskab.
Cecilie går i specialbørnehave i Sabro, men hun leger også ofte med børn i Borum. For alle landsbyens børn kender jo hinanden, beretter forældrene.
»Da vi var til sommerfesten, så vi slet ikke Cecilie, før vi skulle hjem igen. Hun legede hele tiden med de andre børn,« siger Ditte Gustavsen med strålende øjne og solskin i smilet.
seneste kommentarer