Tirsdag den 31. januar 2012, 07:48
Af Gunver Lystbæk Vestergård, glv@adm.au.dk

I 2002 udtaler Flemming Besenbacher, at endnu kender kun få danskere til nanoteknologien, men det vil ændre sig om ti år. Han fik ret.

Næste vision lyder:

»I 2025 vil nanoteknologien have stor indflydelse på vores hverdag. Måske vil vi se halvt så tunge, men dobbelt så stærke havvindmøller med selvrensende vinger. Måske vil alle danske hustage være dækket af billige solceller. Måske vil intensivafdelinger være udstyret med nanosensorer, der kan teste patientens tilstand ved sengesiden uden brug af blodprøver,« siger Flemming Besenbacher i et begejstret sprog renset for øh’er.

Manden flyder over af nano-drømme, og ud af dem har han trods intern modstand og en enkelt stressalarm skabt et interdisciplinært center i verdensklasse.

Øjne på atomerne i Aarhus

Inden vi kaster os over de magiske nano-år i 00’erne, skal vi dog en tur tilbage til USA anno 1959. Dengang forudsagde den nobelprisvindende fysiker Richard Feynman i en legendarisk tale, at fremtidens videnskab vil foregå »på bunden« i atomernes verden, hvor der er masser af plads. Han illustrerede det ved at forestille sig hele Encyclopaedia Brittanica skrevet på et knappenålshoved. Der blev grinet i krogene - så meget, som man nu griner af et ikon som Feynman.

I 1980’erne er humoren forstummet. To IBM-forskere opfinder Skanning Tunnel Mikroskopet (STM), der kan afbilde atomerne og lader fysikerne flytte rundt på de små byggesten. En ny teknologi med nanometeren (en milliarddel af en meter) som måleenhed er født.

Det er denne pionérånd, Flemming Besenbacher opsluges af. Som en del af en tremandsgruppe bygger den unge lektor et STM i kælderen under Institut for Fysik og Astronomi - Aarhus-STM’et. Det imponerende instrument med et enkelt atom som nålespids og et vakuum svarende til i det ydre rum står færdigt i 1987 - men uden at skabe røre i den danske andedam.

13 år senere hjælper politisk velvilje fra den anden side af Atlanten Aarhus-forskeren. Præsident Bill Clinton skyder i år 2000 det amerikanske National Nanotechnology Initiative i gang med et svimlende budget på 495 millioner dollars. Endelig gryr det for den nye teknologi.

Flemming Besenbacher udnytter det politiske momentum og lufter idéen om at åbne verdens første bachelor- og kandidatuddannelse i nanoscience på Aarhus Universitet. Et interdisciplinært studie, hvor de studerende skal undervises i molekylærbiologi, kemi og fysik og lære at forstå, designe, fremstille og kontrollere ting på nanoskala.

»Naturvidenskabens fremtid er interdisciplinær,« lyder begrundelsen.

Samtidig siver nano-visionerne ud til offentligheden med Flemming Besenbacher som primus motor. Nanoteknologien bliver udråbt til at være den næste industrielle revolution med kræfthelbredende medicin, selvrensende overflader, superhurtige computere og smarte materialer til energilagring.