Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det kan godt lade sig gøre at være ung, kreativ og tjene penge

- Jeg nyder at bo i Horsens. Det føles rart. Jeg er tæt på alle dem, jeg holder allermest af, siger Pia Schildknecht. Foto: Morten Pape

Det kan godt lade sig gøre at være ung, kreativ og tjene penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg er tæt på alle de mennesker, jeg holder allermest af, siger kvinden bag Phucisme og Stormsalen, Pia Schildknecht, der elsker provinsbyen Horsens

Horsens: Unge kreative brushoveder som Pia Schildknecht har ofte travlt med at komme væk fra  provinsbyen, når de er færdige med skolen. De søger ud i verden for at afprøve sig selv og deres ideer.

Det gjorde Pia Schildknecht sådan set også. Efter studentereksamen arbejdede hun et halvt år i Barcelona, tog  på Krabbesholm Højskole, derefter to på på Teko i Herning, og så fulgte en tur til Australien.

Der mødte hun imidlertid en ung mand, og han var tilfældigvis fra Stensballe. Det skulle afprøves, da de kom hjem. Så startede hun designvirksomheden Phucisme sammen med Phuc van Dang, og to år senere Stormsalen. I dag er hun ude af Phucisme, og Stormsalen er en virksomhed med tre partnere.

- Vi havde bare tænkt os at starte op i Horsens, før vi rykkede videre. Vi regnede ikke med, at sådan noget kunne gå her. Herfra kunne vi tage toget til Aarhus og København, og lokalerne var billige sammenholdt med de to byer. Og vi havde familien i nærheden. Men jeg havde aldrig nogensinde regnet med, at jeg ville blive hængende. Jeg havde heller ikke regnet med, at der var brug for sådan nogen som os i Horsens. Men selvfølgelig er der det. Og vi kunne leve af det, siger Pia Schildknecht.

Der er mange muligheder i byen, men også et stort udviklingspotentiale, som ikke bliver brugt i dag i den måde, som vi tænker erhverv, by og samfund på.
Pia Schildknecht, selvstændig
Pia Schildknecht
Født 1987 i Bjerre.Student fra Horsens Amtsgymnasium 2006.Efter studentereksamen halvandet år i Barcelona, hvor hun arbejdede som account manager i et it-firma.På Krabbesholm Højskole.Har gået to år på Teko i Herning, men må betegnes som selvlært iværksætter og selvstændig strategisk designer.Dannede i 2010 designvirksomheden Phucisme sammen med Phuc van Dang, men er nu ude af den.Dannede Stormsalen sammen med seks andre i 2012. I dag en af tre partnere bag virksomheden.Bestyrelsesmedlem i Business Horsens 2014-2017.Bor sammen med it-konsulent Sebastian Taylor.

Lille Viggo i maven

I dag er hun 30 år. Sammen med et vennepar har hun og kæresten Sebastian Taylor købt et lille byhus i Bjerregade, som de har totalrenoveret - "ingen af os var håndværkere, men det blev vi "- og hvor de og det andet par bor på hver sin etage og deles om den lille hyggelige baghave med hjemmebygget drivhus.

- Alt i min tilværelse er åbenbart baseret på deleøkonomi, siger hun.

Da Folkebladet taler med Pia Schildknecht, er hun tyk som en tromle. Inde i maven ligger lille Viggo og venter på at komme ud. (Viggo er kommet til verden nu. Både mor og barn har det godt.)

Stormsalen
Pia Schildknecht startede Stormsalen 2012 sammen med blandt andre sine nuværende partnere Lene Wille og Camilla Kjær. De var syv fra starten. I dag er de tre tilbage. I dag er Stormsalen en designvirksomhed, der arbejder med rumdesign, strategi og brugerinvolvering.

Ikke særlig autoritetstro

Pia Schildknecht er udstyret med et usædvanligt gåpåmod. Som 25-årig havde hun startet to virksomheder, og hun har engageret sig i det lokale erhvervsliv via Business Horsens. Der blev  kigget lidt, da den unge kvinde mødte op til sit første årsmøde. Tre år senere blev hun medlem af bestyrelsen.

- Jeg skulle lige testes af. De ville sikre sig, at jeg ikke var en døgnflue, og stille og roligt bed jeg mig fast. Nu er jeg trådt ud. Jeg er på barsel, og det er ikke fair at optage en plads, når man ikke kan give en 100 pct.'s indsats. Det er jo en arbejdende bestyrelse. Det skal gøres ordentligt, siger Pia Schildknecht.

Hun har haft det godt med at manøvrere i det horsensianske erhvervsliv. Hun siger, at hun ikke er særlig autoritetstro og ikke har problemer med at hamre nogle døre ind. Hun kom ind i iværksættermiljøet, ind i kulturmiljøet og kom også i iværksætterrådet.

Selvstændig i syv år

- Vi startede Phucisme i 2010 og Stormsalen i 2012. Nok ud fra et behov, ikke kun vores, men alles, om at udfolde egne og andres virksomheder. Når vi var flere sammen, kunne vi lave større projekter. Det sætter en begrænsning at være alene, og vi kunne bruge hinandens faglighed og sparring. Vi er blevet i byen, og vi har kunnet leve af det. Jeg har været selvstændig i syv år, siger hun.

Hun synes, Horsens er en spændende og dynamisk erhvervsby.

- Byen er på vej et spændende sted hen, og det er spændende at være med i den udvikling. Mange nye virksomheder er startet op, her er et godt netværk og en tendens til at støtte op om hinanden. Det med løfte i flok er ikke kun en floskel, men handling her, siger Pia Schildknecht.

Kreativitet på tværs

Hun synes, der er mange muligheder i byen, men også et stort udviklingspotentiale, som ikke bliver brugt i dag i den måde, som vi tænker erhverv, by og samfund på. Hun  efterlyser projekter på tværs af industrier.

- Da Island var kørt helt i bund efter krisen i 2008, satte man fødevarelaboratorier, designere, landmænd og producenter sammen for at tænke nyt på tværs. Det skabte nogle helt nye produkter inden for fødevarebranchen. Sammen skabte de en optimisme og et boost i forhold til en branche, der var helt i knæ, siger Pia Schildknecht.

Hun nævner også Samsø Academy som god inspiration.

- Her i Horsens er der rigtig mange spirer, der skyder op, men hvor forsvinder de hen? Vi skal sikre, at de bliver. Ikke alt skal blive. Men nogle savner måske bare god sparring om, hvordan man tager det næste skridt. Det er ikke særlig bæredygtigt for samfundet, når mange ressourcer ikke bliver brugt. Det kan vi gøre bedre, siger Pia Schildknecht.

Eventyrlandet Endelave

Hun er glad for de mange kulturelle tilbud i Horsens og kalder sig en god kulturbruger. Det være sig kunstmuseet, diverse festivaler fra Holmboe til børneteater, de store koncerter, KulisseLageret, teatret. Og hun glæder sig til at opleve en ny slags kultur, når barnet kommer.

Pia Schildknecht nyder at bo i Horsens. Det føles rart.

-Jeg holder meget af Horsens, af naturen, specielt Nørrestrand, hvor vi har vores kolonihave. Vi  elsker at være der, sidde omkring bålet, dyrke vores grønsager, spise bær. Og vi elsker bylivet her i midtbyen, hvor vi bor, og hvor jeg har min virksomhed, siger hun.

Og så har Endelave en stor plads i hendes hjerte.

- For mig er Endelave indbegrebet af dansk sommer. Jeg har brugt alle mine barndomsferier derovre. Min mor stammer fra øen, og min bedstemor og bedstefar har stadig den gamle gård og er aktive. Jeg kommer der en del. Det er ligesom at komme hjem. Jeg er vokset op med selvstændige forældre. De havde Bjerre Kød, så vi børn blev sendt med færgen over i skoleferier.  Det var jo et eventyrland med fri leg fra morgen til aften i den store frodige have med dyrene og planterne. Og jeg lærte hurtigt, hvad jeg skulle proppe i munden, og hvad jeg ikke skulle proppe i munden. Jeg har altid elsket blomster, og jeg syntes, at bjørneklo var de allerflotteste. så en dag havde jeg favnen fuld af bjørneklo. Det blev jeg syg af, siger Pia Schildknecht.

Man skal turde turde

Hun er vokset op i Bjerre og holder af landsbyen og den smukke natur. Men hun er rigtig glad for Horsens. Provinsbyen er sådan en god størrelse. Man er tæt på alting, og man kan cykle rundt. En blanding af storby og landsbystemning. Når man går en tur på Søndergade, møder man altid nogle, man kender. Byen er overskuelig, men alligevel så stor, at der stadig er nye ting at opdage.

Og så er der nærheden til familien.

- Alle de mennesker jeg holder allermest af, er tæt på mig. Jeg er omgivet af dejlige mennesker. Her er et godt erhvervsklima, hvor man er villig til at begive sig ud i nye projekter, til at turde udvikling. Hvis man ikke turde det, så havde jeg godt nok haft svært ved at være her, siger Pia Schildknecht og tilføjer:

- Jeg tror, det er derfor, Horsens har haft en tilvækst. Fordi man tør. Man tør udvikling.

Savner en stadsarkitekt

Hun glæder sig til midtbyplanen, men savner en stadsarkitekt, der kan sikre originalitet og sammenhæng.

 - Så man ikke bare knopskyder med høje bygninger, så man sørger for en harmonisk spredning mellem bolig og erhverv. Det er derfor, man har en masterplan: Den giver overblik. Jeg er i den grad en fortaler for, at der skal ske noget på havnen. Vi skal bare huske, hvorfor vi gør det, siger Pia Schildknecht.

- Midtbyen skal være et oplevelsescentrum. Vi kan ikke blive ved at spejle os i, at vi har Danmarks bredeste gågade. Vi skal blive bedre til at bruge små og store byrum. Den ny Vitus Berings Pplads er smuk, men fungerer desværre ikke i menneskehøjde, og den ligger tom og vindblæst.

- Det var rigtig godt, da det internationale marked holdt til der. Pladsen kunne blive et  fødevaremekka. Men man mangler at tænke: Hvad er det, en by oplever i menneskehøjde, når den skal forbi sådan en plads, siger Pia Schildknecht, der formoder, at Vitus Bering Plads bliver gentænkt, når Campusgrunden ved banegården udvikles.

- Så kunne den måske bliver det faste torv i byen, siger Pia Schildknecht.

At involvere borgerne

Og så er det vigtigt at involvere borgerne.

- På den måde sikrer man, at folk føler medejerskab. Det må aldrig blive en tjek-liste. Det er en tendens, ikke bare i Horsens, men i hele landet. Og så gør man det helt forkert. Det er vigtigt at bruge en ekstern. Ellers kan man ikke sikre objektiviteten i de data, man indsamler. Typisk fremlægges projektet af den, der har udtænkt det, og det dur ikke, for vedkommende vil altid forholde sig som forsvarer og fortaler for sin egen plan, siger Pia Schildknecht.