Med 70 kvinder i folketingssalen sætter kvinde-repræsentationen ny rekord. Der er kommet to flere kvinder i Folketinget, og kvindernes andel ligger nu på 39,1 procent, fremgår det af optællingen efter valget.
Men der er stadig langt til fuld ligestilling på taburetterne.
Omvendt er tre af de fire folketingsmedlemmer, der lige nu er centrale for skabelsen af et regeringsgrundlag og regeringsdannelsen i rød blok, kvinder: Nemlig Helle Thorning-Schmidt (S), Margrethe Vestager (R) og Johanne Schmidt-Nielsen (Enh.)
- Udviklingen er glædelig, men det går ufattelig langsomt, når man tænker på, at kvinder fik stemmeret til Folketinget helt tilbage i 1915. Men det er et godt signal, at vi har fået en kvinde som statsminister, siger ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge fra SF.
Kvindekampen kom for alvor på den politiske dagsorden op gennem 1960'erne og 1970'erne. Et vendepunkt var i 1972, da kvindelige folketingsmedlemmer for første gang fik mulighed for at gå på barselsorlov.
Det skete med den såkaldte "Lex Helle" opkaldt efter folketingsmedlem Helle Degn (S), som fik gennemført barselsregler for folketingsmedlemmer. Indtil da måtte de kvindelige medlemmer melde sig syge, når de skulle føde.
Ved valget i 1973 var kun 27 kvinder medlem af Folketinget, og siden er tallet steget støt, men langsomt til de 70.
Aldrig har der været opstillet så mange kvinder - nemlig 33,2 procent af de 808 folketingskandidater - som ved det overståede valg.
Antallet af kandidater var dog det laveste siden 1957. En del af forklaringen er, at valgkredsene er ændret, så der nu kun er 92 mod tidligere 103.
Men lysten til at satse på en politisk karriere på Borgen kan også spille ind og være præget af tiden. Det kan eksempelvis undre, at der i 1987 var hele 1517 folketingskandidater opstillet til valget og i dag kun lidt over det halve.
/ritzau/
seneste kommentarer