Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Anmeldelse: Seebach - Ørehængernes konge for en aften

Der er næsten altid dømt familiefest, når Rasmus Seebach spiller. Foran et syngelystent publikum sang han kendinge som "Flyv fugl", "Engel" og faderens Melodi Grand Prix-nummer "Under stjernerne på himlen". Foto: Axel Schütt

Anmeldelse: Seebach - Ørehængernes konge for en aften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rasmus Seebach leverer næsten altid varen. Det gjorde han også på Smukfest med sine sange, som er hyggelige og lidt triste. Men de mangler også noget farlighed.

Anmeldelse: Rasmus Seebach har for længst vist, at han er populærmusikkens mestersnedker. Og lad os bare kalde ham ved det navn. Det var jo faderen, som havde den officielle titel som "Ørehængernes konge". Konge eller ej, Tommy Seebachs søn er en kærlighedskjald, som forstår både at hylde kærligheden, når den rammer plet. Og han kan også spotte og spidde den, når den går sine egne fuckede veje.

Livets paradokser - både legen og alvoren, drømmene og nederlaget - er omdrejningspunktet, når der i næste måned er premiere på musicalen "Seebach", som portrætterer far og søn.

Unge Seebach er godt skåret for tungebåndet. Og at bede publikum om at synge med på hans ord var overflødigt. Folk på Smukfests første koncertdag var i den grad syngelystne. Med det velspillende band, som har stået bag ham i årevis, kom vi igennem en række kendinge som "Uanset", "Verden ka' vente", "Flyv fugl", "Engel" og "Den jeg er". Piger formede hjerter med fingrene, konfettikanonerne gik på arbejde, og selv sæbeboblerne dansede ud over publikum, da Seebach sang en bid af faderens monsterhit "Krøller eller ej".

Og måske steg han - denne aften - op på den højeste stol. Med faderens sang "Under stjernerne på himlen" toppede festen, hvor hvem som helst var inviteret med.

Anmeldelse: Boney M spillede ferie-disco på Stjernescenen
Fakta
4 stjernerRasmus Seebach

Bøgescenerne onsdag

Hyggeligt, smukt og lidt trist

Der er næsten altid dømt familiefest, når han spiller. Det er ikke første gang, jeg har set en dreng med "Ralle" malet i ansigtet. Hvem kan ikke lide Rasmus Seebach, kunne man spørge?

Men står den inkluderende attitude ikke lidt i vejen? Hvor er dristigheden henne?

Når man står og lytter til Seebach, føles det lidt som at være med på hans lille båd, der gynger, og hvor der både er hyggeligt, smukt og i perioder lidt trist. Men nogle gange kunne man altså ønske sig, at der blev skubbet lidt til den båd; at bølgerne kunne lave lidt tumult - bare lidt - så man kunne komme tættere på de farer og skørheder, der (også) lurer i kærlighedens dyb.

"Freaks kommer, når der er fuldmåne/ månen den er fuld, og det samme er jeg" sang han i "Farlig". Men heller ikke denne solrige eftermiddag blev der skudt huller i den velopdragne og politisk korrekte fernis, som befolker hans love songs i rigelige mængder.

Vi sluttede med "Øde ø", og en hyggelig stund under bøgene var det. Rasmus Seebach tager nok endnu en dag med popkronen på.