Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Basil har næse for narko

Foto: unknown

Basil har næse for narko

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kokain, amfetamin, heroin. Bare en brøkdel af et gram er nok for Basils næse, uanset hvor godt det er gemt.

Kokain, amfetamin, heroin. Bare en brøkdel af et gram er nok for Basils næse, uanset hvor godt det er gemt.

Kathrine Andersen har i løbet af to år uddannet og trænet sin sorte labrador til at blive en af Danmarks dygtigste narkohunde.

For at demonstrere, hvordan hunden arbejder, gemmer hun en lille klud under fælgen på en bil. Kluden dufter af kokain. Hun henter Basil,og giver den den korte kommando »søg«.

Det tager hunden under 30 sekunder at snuse sig frem til den usynlige klud og han markerer tydligt, hvor den er gemt. Sekundet efter får han sin bold. Det er belønningen. Leg med bolden er det bedste, han ved, og det er det vigtigste træningsredskab for hundeejeren. Faktisk siger hun ikke ret mange ord til hunden. Det er slet ikke nødvendigt.

Det formelle navn er Fleetwood Basil, sort Formel 1 labrador på to år, og han sikrede sig en tur til Østrig, da han vandt DM for sporhunde ansat hos Skat. Han snusede sig sikkert og lynhurtigt frem til både kokain, hash, heroin og de kemiske stoffer som ecstasy og amfetamin og han beviste, at han lystrer sin ejer Kathrines mindste vink.

Præmien var turen til EM 12-15. juni for sporhunde ansat ved toldkontroller. Desværre blev det ikke til nogen topplacering, men havde det ikke været for et enkelt kiks, var han endt som nummer to.

Kathrine Andersen og Basil er kommet tilbage til Stjær, hvor de bor, når de ikke drager landet rundt på jagt efter stoffer, der forsøges smuglet ind i landet. Men selv om det er fridag for Kathrine, bliver der alligevel trænet - hver eneste dag. Hun er sammen med sin firbenede arbejdskammerat 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, året rundt. Det er ikke kun et job, at eje og arbejde med en narko-hund, det er en livsstil.

»Jeg er det absolut vigtigste for Basil, og han har kun én ting i hovedet - at gøre mig glad. Han elsker at løse opgaver, og han opfatter det ikke som arbejde eller træning. Han opfatter det som leg - og det er hele hemmeligheden ved at få en god og dygtig brugshund. Han skal elske sit arbejde - og det gør han.

Kathrine kan på en måde takke Pia Kjærsgaard for, at hun fik sit ønskejob som narkohundefører.

»Jeg er regnskabsuddannet og blev ansat hos Skat i tolden på Århus Havn. Jeg har en kammerat, der er fængselsbetjent og han havde hørt et foredrag med en narkohundefører. Det hørte jeg om - og var med det samme fyr og flamme og tænke det ville jeg. Jeg har altid haft hund og hest og elsket at træne dyr. Det er jo et meget lille nåleøje at komme igennem, for der er kun 34 stillinger som narkohundefører hos Skat på landsplan og de bliver sjældent opslået. Tilfældigvis blev der kort efter en ledig stilling i Århus - men jeg fik den ikke. Men så indgik Dansk Folkeparti et forlig med den daværende regering om finansloven og en del af pakken var, at der skulle oprettes otte nye narkohunde-jobs. Jeg søgte alle otte - og fik så jobbet for to år siden.

I samarbejde med en erfaren kollega skulle Kathrine så have en hvalp.

»Kuldet blev valgt og allerede i løbet af 48 timer efter fødslen bliver der lagt klude med duft af narkotiske stoffer ned til hvalpene, men kun i to døgn. De skal lære at forbinde stofferne med noget godt og trygt. Senere gemmer hundeejeren så kludene sammen med deres foder, et stof af gangen, Men ellers bliver den ikke trænet med stoffer før den er seks måneder.«.

De første måneder gik med miljøtræning og hun havde hunden med alle steder. Den skulle vænne sig til alle former fr lyde, lugte, mennesker og trafik. Den var med hende på arbejde og den kom med ud sammen med andre, færdiguddannede narkohunde. Den kom med i containerne og i skibene, skulle lære at kravle højt op og komme ned i dybe lastrum.

»Jeg har en sele, jeg kan bære ham i, men han er faktisk rigtig dygtig til selv at gå op og ned af stiger. Han får sådan nogle specielle hundesko med gummisål på, når han skal undersøge et skib,« smiler hun.

Da hunden var seks måneder begyndte Kathrine træningen med klude, der dufter af narkostoffer. Basil kan nu finde ti forskellige stoffer.

»Det handler om at træne tit, men ikke ret længe ad gangen, Han skal helst synes det er megaskægt. Han er altid med på arbejde, og når han ikke er i brug, ligger han trygt i sit hundebur i bilen. det er også nødvendigt, at han ikke er »på« hele tiden, men får tid til at sove.«

Basil skal helst opleve succes hver eneste dag, og det er ikke altid Kathrine og hendes kolleger finder noget narko, Så gemmer hun en af kludene og hun har endnu ikke oplevet, at han ikke har fundet den. Omvendt har hun prøvet, at hunden har fundet narko under en loftsplade, selv om den slet ikke var på arbejde, og mens den legede med en anden hund.

Kathrine er halvdelen af tiden på Aarhus havn og halvdelen af tiden i Skats skibsgruppe. Her rejser hun sammen med andre narkohundeførere rundt i landet og har for eksempel lige været en uge på Bornholm. Her undersøges alle slags skibe lige fra fragtskibe, til fiskerkuttere og krydstogtskibe. To dage om måneden har hun »fri« til at træne med de andre hundeførere.

»Hundene lærer faktisk også af hinanden. Det er som om de siger »hvis du tør, tør jeg også«. Efter et fald eller et uheld på en af skibene kan en hund godt blive bange - og det duer bare ikke. Så må man give den trygheden tilbage, og det bruger vi hinanden til,« forklarer hun.

Basil er måske nok en brugshund, men han er også en legesyg og menneskeglad hund, der gerne vil snakke. Han er ikke til at stå for, og det mærker Kathrine, når hun ofte er ude at fortælle for elever på skolerne sammen med hunden.

»Det er en del af det forebyggende arbejde, og det virker rigtigt godt, når de ser hvor effektiv, han er. Og jeg synes det er sjovt.