Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Laven var et rigtigt skisportssted

Skiliften mellem Alling og Laven var en stor historie – også i medierne, som flittigt besøgte og skrev om Mount Oudal., som den undervejs blev døbt. Her omtalen i »Idrætsliv« fra 1996.

Laven var et rigtigt skisportssted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En lokal bakke blev Danmarksberømt, da i tusindvis af skientusiaster i 80'erne og 90'erne strømmede til en traktordrevet skilift

Også hos avisens redaktionschef, hvis tanker faldt på en af fortidens helt store attraktioner her i området.

»Er der stadig gang i skiliften i Laven,« ville han vide.

Svaret er desværre »nej«.

Den traktordrevne skihejs, der fra 1982 trak vinterglade borgere til toppen af »Mount Oudal«, lukkede i 1996. Der var for lidt sne, til, at idé-manden bag det ellers populære udflugtsmål, Erik Oudal Rasmussen, ville fortsætte med at finde tov, traktor og driv-aggregat frem, og rigge den primitive skilift til. En lift, som dengang snildt betjente 500-1.000 glade skiløbere på en god dag.

God idé
Erik Rasmussen havde selv været på skiferie i både Norge og Østrig i 70'erne og som barn løbet langrend med sine søskende.

»Jeg er jo født på gården med Danmarks bedste skibakke. Vi ligger lige overfor Himmelbjerget og har fem hektar bakke. Så jeg tænkte, at det måtte være muligt at bygge en skilift, så vi ikke skulle gå op ad den bakke med skiene,« fortæller han.

Det blev til et træk på 280 meter. Traktoren stod på toppen af bakken og trak et langt tov, som folk greb fat i og lod sig trække op. Det hele blev holdt fast af en stor trisse på træpæle, der stod for foden af bakken.

»Jeg sad selv i traktoren, og vi kunne trække 30-40 mennesker op ad gangen. Når de kom op, havde de godt ondt i hænderne. Men hvis man havde prøvet at gå op med sine ski, var det jo ingenting,« siger han.

Men turen ned ad bakken var ømheden værd. Det husker Alf Klærke, der boede i Laven og gerne gik de to kilometer til skisportsstedet ved Oksevejen.

»Man kunne godt få en god tur ned. Så handlede det selvfølgelig om, hvem der kom først - og hvem der sidst lagde sig ned. Skiene havde min fætter lavet til os med remme, man spændte om støvlerne. Så stod vi bare i vores cowboybukser,« husker han.

For meget arbejde
Anderledes var det med de »professionelle«, der kom til Laven med tog og i biler.

»De havde rigtige ski og skidragter. Det så fantastisk ud, når de gik i rækker med skiene på nakken. Der kunne godt holde 3-400 biler på marken ved bakken,« husker Alf Klærke.

Erik Oudal Rasmussen holdt sin efterhånden danmarkskendte skibakke åben otte-ti sæsoner.

»Ja, sæsoner og sæsoner. Nogle år var det jo bare en enkelt weekend, der var sne. Men folk kom langvejs fra - Fanø for eksempel,« siger skientusiasten.

Det var hans bror, Ib, der ejede jorden, og Silkeborg Skiklub, der formelt stod for driften. De solgte en hel dag på ski for 50 kroner for børn og 70 for voksne. Madpakken havde folk selv med.

»Jeg lukker altså ikke op igen. Der er for meget arbejde med det - hvem gider alt det slid, når der er sne hvert 14. år? Men sjovt var det nu,« slutter Erik Oudal Rasmussen.

Hvis du har billeder af den lokale skibakke i dine gemmer, vil avisen gerne låne dem.