Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Luxembourg har alt på nær skagenslapper

Erik Guldager og hustruen Vibeke Meng har fundet sig godt til rette i Luxembourg. Det har blandt andet gjort underværker for nattesøvnen.


Luxembourg har alt på nær skagenslapper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erik Guldager og Vibeke Meng fortryder ikke, at Galleri Draupner og Låsbyvej i Skanderborg er blevet skiftet ud med Luxembourg.

Da Erik Guldager vågnede op til sin 53 års fødselsdag, var det eneste, han manglede, en dansk bager med et par lune skagenslapper. Ellers kan hverken han eller hustruen Vibeke Meng komme i tanke om noget, de savner i Danmark efter at have boet i Luxembourg siden september sidste år.

På fødselsdagen dukkede avisen op - desværre uden skagenslapper - til en snak om parrets nye liv og forretning i det lille land mellem Tyskland, Belgien og Frankrig.

»Jeg holder meget af Gudenåen og Søhøjlandet, men hernede har vi Mosel og Ardennerne. Og vi elsker kultur, og her ligger vi lige midt i et smørhul i Europa med masser af museer og kunst omkring os,« fortæller Erik Guldager.

Dertil kommer en nok så væsentlig forandring i forhold til det liv, parret levede på Låsbyvej i Skanderborg.

I 10 år drev Erik Guldager Galleri Draupner, og i mange af årene var galleriet under skarpt opsyn af PET på grund af galleriets tætte samarbejde med Kurt Westergaard.

»Vi flygtede på ingen måde fra Danmark. Vi flyttede bare hen til et sted, hvor vi kunne se bedre muligheder for galleriet. Vi ville gerne prøve kræfter med et nyt land,« siger Erik Guldager, der har fået en uventet sidegevinst.

»Nu sover jeg faktisk otte-timer om natten, og det har jeg ellers ikke gjort i mange år. Jeg har fået en anden ro efter nok at have haft et for højt stressniveau grundet den tætte overvågning,« siger Erik Guldager.

Når man står på parrets terrasse med udsigt til heste, får og legende katte, forstår man godt, at roen har sænket sig over galleriparret.

»Luxembourg er en sjov blanding af mennesker, fordi der er finansverdenen med lækre biler og ekstreme formuer, og samtidig er det et landbrugsland, og i vores lille by kommer folk kørende på deres traktorer gennem byen,« fortæller Vibeke Meng.

Folk er ved muffen

Villaen i landsbyen fungerer både som bolig og galleri, og navnet Draupner er skiftet ud med det mere internationalt klingende Art International Luxembourg, der forkortes til Art in Lux.

Og flytningen har været godt for forretningen.

»Vi har langt bedre forhold til at drive galleri her, end vi havde på Låsbyvej, hvor vi manglede plads. Dertil kommer, at omkostningsniveauet er meget mindre hernede, derfor kan vi sælge kunsten til bedre priser. Og ikke mindst så er klientellet bedre - folk er ved muffen her og er generelt også meget interesserede i kunst,« siger Erik Guldager.

En stor del af galleriets kunder er danskere, og flere er også fulgt med fra tiden i Skanderborg.

»Nogle kunder har kigget ind forbi, hvis de har været på vej sydpå, mens andre kunder har tilbudt mig en overnatning, hvis jeg har været i Danmark,« siger han, der med det nye galleri formidler på en bredere palet af kunst.

»I Danmark stod Kurt Westergaard for 50 procent af vores omsætning, og vi har solgt hans værker i 55 forskellige lande. Det har fyldt så meget, og efterspørgslen på hans værker er stadig kolossal. Alligevel har vi neddroslet det, og det er en lettelse at fokusere på noget andet nu,« siger Erik Guldager.

Fravalg af et tv

Vibeke Meng sagde sit job som bibliotekar op på Kolding Designskole op i forbindelse med flytningen til Luxembourg. Nu bruger hun mange flere timer på sin glaskunst og er samtidig ansvarlig for galleriets hjemmeside og anden administration.

»Der er intet, jeg savner i Danmark. Vi er ikke længere væk, end venner og familie kan besøge os, og så er der jo også Skype og Facebook. Jeg føler, jeg er kommet ud af hamsterhjulet for i stedet at have meget mere tid til fordybelse og kreativitet,« siger hun.

Parret har ikke tv i deres nye hjem og bruger i stedet mange aftener på at køre ture.

»Der har vi lige pludselig fået foræret tre timer mere om dagen, som vi kan bruge på alt muligt andet. I stedet læser vi meget, kører på ture og ser på kunst. Vi har også fået skubbet til vores liv og gør mange ting anderledes. Vi er for eksempel også sammen med venner i længere tid ad gangen, når vi besøger hinanden,« siger Erik Guldager, der ret ofte er hjemme i Danmark i forretningsøjemed.

»Nogle gange kører jeg selv turen for at levere et kunstværk til en kunde,« siger han.

Den del af galleriets forretning, der repræsenterer genren investeringskunst, er vokset siden udflytningen.

»Vi havde forestillet os at lave mest gallerivirksomhed, men til vores overraskelse har vi fået godt fat i investeringskunsten. Det giver nogle helt andre typer oplevelser og handler om, at man hjælper kunder med at investere deres penge i god kunst,« siger Erik Guldager.

Vind eller forsvind

Erik Guldager og Vibeke Meng blev efter 10 års samliv gift sidste sommer i Galleri Draupner på Låsbyvej, og ægteskabet har vist sig at være en fordel i det konservative Luxembourg.

»Mange ting diskriminerer kvinder her. For eksempel kunne jeg ikke få et visakort uden Eriks tilladelse, ligesom der kun står Eriks navn på elregningen. Det er i høj grad de traditionelle kønsmønstre med hårdtarbejdende mænd og hjemmegående kvinder, men det lader ikke til, at det gør dem noget,« fortæller Vibeke Meng.

I det hele taget har Luxembourg vist sig at være bagud på flere områder.

»Systemet er meget langsomt og bureaukratisk, og den første tid gik med et voldsomt administrativt bøvl for at starte virksomheden op her. For eksempel tog det tre hele dage at få nummerplader på bilen,« siger Erik Guldager, der til gengæld godt kan lide den vind eller forsvind-stemning, der hersker i landet.

»Der lever mennesker fra 150 nationaliteter på et område mindre end Fyn, og politiet er konstant til stede på gaderne, og man omfavner ikke dårlig adfærd. Folk er her for at arbejde og har en overskudsadfærd. Der findes heller ingen sociale ydelser i landet,« siger Erik Guldager.

Parret løber fra tid til anden ind i den opfattelse, at de skulle være flyttet til Luxembourg for at opnå skattely.

»Men man er altså ikke i skattely, når man bor, arbejder og betaler skat i et andet land,« siger galleristen, der ikke vender tilbage til Danmark foreløbig.

»Nu er vi gået all in på Luxembourg, men det kan da sagtens være vi kommer hjem engang i fremtiden. Men det kan også være, jeg skulle forfølge en gammel drøm om at slå mig ned som avocado-farmer i New Zealand,« siger Erik Guldager.