Joachim B. Olsen, kuglestøderen - han er ond. Og dum.
Et ‘myreflittigt muskelbundt’, hed det i Politiken, og det var ikke venligt ment. En ’sportsudøver af den meget dybsindige art, hvor det gælder om at støde en kugle 21 meter. Igen og igen og igen. Imponerende,’ skrev bladets førsteblogger Rune Engelbrecht.
Men muskelbundtet er ikke blot småt begavet, ond er han også, og skyld i, at færre sidste år ville støtte de fattiges jul.
Joachim B. Olsen, tidligere kuglestøder og nyt medlem af Folketinget for Liberal Alliance med få ugers politisk erfaring, har med ubegribelig selvtillid sat en helt ny dagsorden for Danmark. Først ‘brækkede han sig’ over al snakken om fattigdom, for i Danmark er ingen rigtig fattige; siden gjorde han sit livs politiske scoop ved at stå side om side med Özlem Cekic, da hun kom trækkende med ’Carina’ og påstod, at hun, med kun 15.728 offentligt betalte kontanthjælpskroner udbetalt om måneden, var ‘fattig’. Med ét havde Joachim B. Olsen skrevet sig ind i både statsministerens og Dronningens nytårstaler, og den politiske debat om ‘de svage’ og ‘de fattige’ synes for altid forandret.
Og Joachim B. Olsen, han vil ikke kaldes ond.
- Det er enormt frustrerende, at de kulturradikale og venstrefløjen har fået indført en slags godhedsmonopol, der betyder, at når jeg er socialt indigneret over den måde, vi behandler de arbejdsløse på – nemlig ved at parkere dem på forsørgelse og fjerne incitamentet til at arbejde - så er det ’ondskab’. Det giver jo ingen mening. Jeg synes virkelig ikke, vi kan være det bekendt over for vores arbejdsløse.
Han hæver stemmen.
- Se på dengang, man indførte folkepensionen. 20 procent! Altså 20 procent sagde nej til de penge. De ville ikke have statens penge. Dengang var folk så stolte og opsatte på at være selvforsørgende. Nu har vi virkelig fået krævementalitet. Se alt det med sterilisering. Hvis du har valgt at blive steriliseret – på statens regning – men fortryder, så får du sgu også re-fertiliseringen betalt. Hvis ikke det er et skrigende eksempel på krævementalitet, så ved jeg ikke, hvad det er.
B.T. har mødt den bredskuldrede liberalist på hans nye hjemmebane: Christiansborg.
Efter en stormende – og stormombrust – debut på den politiske scene, hvor klodsede kommentarer om flerkoneri først skyggede for det politiske budskab, fortæller den 34-årige tidligere kuglestøder om de oplevelser, der har formet ham som menneske og politiker.
Han er søn af en pølsemager og en sygeplejerske fra Aalborg. Af den store smed fra værftet, James, lærte Joachim, at han skulle være en vinder. Men først og fremmest af USA, hvortil han kom sidst i 90’erne og endnu husker især én oplevelse, der åbnede Joachims politiske øjne:
I et træningscenter i Moscow i det nordvestlige hjørne af Idaho, USA – en lille liberal universitetsenklave i det stærkt konservative Midtvesten – står en ung Joachim B. Olsen, en ung, svedig kuglestøder, der ved intensiv træning og et lykketræf har fået et gratis scholarship på University of Idaho.
De fleste har nogenlunde samme massive kropsbygning som Joachim, men danskeren ved, at der er en forskel.
Flere af dem – særligt football-spillerne – er dopede.
En dødssynd i al professionel idræt. Men ikke i USA. Her er det anderledes. Og selv den retfærdighedsorienterede unge dansker, der aldrig kunne drømme om at bruge doping, forstår hvorfor.
- Der står de her store fyre i træningscenteret. Og mange af dem er dopet – ikke på atletiksiden, men særligt på footballholdet. Det er deres chance. Der havde jeg helt ærligt ikke ondt i røven over, at de var dopede. Det havde jeg ikke. De havde det her incitament, som var så brændende et ønske om at slippe fri og komme i NFL med en mindsteløn på mange, mangehundrede tusinde dollar. Det var svært at stå der i træningscenteret og være moralsk fordømmende., siger Joachim B. Olsen.
Indtrykkene fra træningscenteret i Moscow, Idaho og USA i al almindelighed har brændt sig ubønhørligt fast i sjælen på dansk politiks nye meningsmager. Amerikanernes kamp for overlevelse, rigdom og frihed både som individer og som samfund. Det er det, der har inspireret Olsen så kraftigt, at han ikke tøver mange sekunder med at lade dommen falde over det danske velfærdssamfund.
Læs hele interviewet i tillægget Søndag, der følger med dagens avis.
seneste kommentarer