Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


- Jeg har det, man i Danmark kalder et balkantemperament

Kenan Hajdarevic er glad for at spille i Brabrand, også selvom de ikke har noget prangende stadion. Foto: Flemming Krogh

- Jeg har det, man i Danmark kalder et balkantemperament

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han mener selv, han er Brabrands mest eksotiske spiller, og så lever han for at score mål. I hans karriere har han både spillet i Superligaen og i udlandet, men med alderen er det andre ting, der er begyndt at fylde for Kenan Hajdarevic, og derfor finder han sig godt til rette med divisionsfodbold. I hvert fald lige nu.

Fodbold: - Jeg tror, alle drenge siger, at de skal være professionelle fodboldspillere på et eller andet tidspunkt. Jeg kan tydeligt huske, at min barndomskammerat og jeg var ude at spille hver dag efter skole, når vi fik fri. Så var det bare at smide tasken og spille indtil det blev aften. Og det var hver eneste dag. Dengang vidste vi godt, at vi skulle blive helt store. Vi fantaserede meget, siger Kenan Hajdarevic.

Som syvårig snørede han fodboldstøvlerne for første gang, og siden da har fodbold fyldt meget for den bosnisk/danske spiller. Han trådte sin første fodboldskridt i Galten, hvor han er vokset op, og tre år senere kom han og hans kammerat ind til AGF's ungdomsrækker.

Selvom han fra barnsben var fascineret af fodbold, så kom der et tidspunkt, hvor han måtte vælge, om det var noget, han ville gå efter. For vennerne begyndte at interesse sig for ting, der ikke kunne kombineres med en fodboldkarriere.

- Når du bliver lidt ældre og andre ting bliver interessante, så må du vælge. Når de venner du har, der ikke spiller fodbold, for eksempel begynder at gå i byen og hygge sig, så bliver du nødt til at sortere fra. Det gjorde jeg, og det gik op for mig, at det faktisk godt kunne betale sig. Jeg har måttet give afkald på nogle ting, men det fortryder jeg ikke et sekund, for når man når dertil, hvor man bliver professionel, så giver det hele mening, siger han.

Han husker ikke, om han var 16 eller 17 år, da han satte sin underskrift på sin første fuldtidskontrakt, men derefter var det i mange år fodbold, der fyldte det allermeste for Hajdarevic.

- Jeg havde i en lang periode svært ved at forestille mig andet end fodbold i livet. Det fyldte ekstremt meget. Alle mine fremtidsplaner var syet ud fra, hvordan min karriere gik, hvad jeg skulle opnå, og hvad jeg skulle blive. Man lever i en boble, hvor der kun er fodbold, og hvor man glemmer omverdenen lidt, siger han.

Steinlein forfremmes i FCM - Ove Pedersen får comeback
Brabrands trup
Trup: Mathias Rosenørn, Marc Højland Jepsen, Mikkel Buur, Jesper Brinck, Lukas Enevoldsen, Michael Pedersen, Jacob Linnet, Daniel Lundholm, Søren Bojsen, Mads Rosenberg, Simon Riis, Gökhan Tokay, Christopher Geertsen, Jacob Vase, Lars Bo Lauritzen, Rasmus Ingeman, Christoffer Ring Hansen, Mike Kaljo, Nichlas Knudsen, Kenan Hajdarevic, Mathias Haarup, Mikkel Ørbech

Tilgang: Christoffer Ring Hansen (Jammerbugt FC), Mathias Haarup (Randers Freja), Mikkel Ørbech (Næsby)

Afgang: Marcin Kresa (IF Lyseng), Orhun Öztürk (Vatanspor)

Træner: Tom Søjberg

Assistenttræner: Marc Højland Jepsen

Det er slut med at sidde på bænken

I dag er Kenan Hajdarevic 27 år. Det er andre ting end fodbold, der betyder noget, og derfor prioriterer han anderledes end tidligere.

- Tankegangen om, at fodbold fylder alt, har ændret sig. Helt bestemt. Og andet ville næsten være mærkeligt. Når alt kommer til alt, så er der andre ting i livet, der er vigtigere for mig. Jeg har fået en familie, og jeg har også genoptaget en uddannelse, som jeg gerne vil gøre færdig. Det er ikke ensbetydende med, at fodbold er væk, jeg spiller jo stadig, og det er svært at give afkald på. Alle der har prøvet at stoppe, starter på et eller andet niveau igen. Der er jo meget i det. Venskaber, og hvad der sker i omklædningsrummene. Det sammenhold, man har. Det er svært at undvære, fortæller Kenan.

Selvom han måske godt ved, at hans potentiale rækker længere end til 2. division, så er han ikke umiddelbart på vej væk fra Brabrand. Der er han nemlig mere sikker på spilletid, noget han langt fra altid var i sin tid som superligaspiller.

- Jeg har prøvet at sidde på bænken i flere år, og det er ikke det, jeg har lyst til nu. Jeg vil spille fodbold, fordi jeg nyder det. Selvfølgelig er det en konkurrence, men jeg vil have spilletid. I Superligaen er der hele tiden stor konkurrence, for der kommer mange unge, nye talenter til. Hvis jeg fik et tilbud derfra, så er det igen fuldtid, så jeg skal lægge alt på standby, og så er det tilbage til hvor jeg startede. Og så har jeg det sådan lidt, at hvis jeg så får en løn på 20.000, så kan jeg ligeså godt arbejde på McDonalds. Havde du spurgt mig for tre-fire år siden, så havde jeg nok sagt ja til en plads i Superligaen med det samme, men sådan er det ikke nødvendigvis længere, siger han.

Portræt af Kenan Hajdarevic, anfører for Brabrand Fodbold. Foto: Flemming Krogh
Den tidligere superligaspiller er i dag 27 år, har en datter og er i gang med en uddannelse. Foto: Flemming Krogh
Jeg havde i en lang periode svært ved at forestille mig andet end fodbold i livet. Det fyldte ekstremt meget. Alle mine fremtidsplaner var syet ud fra, hvordan min karriere gik, hvad jeg skulle opnå, og hvad jeg skulle blive. Man lever i en boble, hvor der kun er fodbold, og hvor man glemmer omverdenen lidt.
Kenan Hajdarevic

Præstationskultur og balkantemperament

Selvom hans nye perspektiv på livet ikke hænger sammen med et job som professionel fodboldspiller, så har Brabrand-angriberen til tider undret sig over, at han ikke har fået flere tilbud.

- Spørger du mig, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg også godt kunne spille Superliga nu, men der skal være nogen, der synes godt om mig og min spillestil. Jeg undrede mig lidt over, da jeg kom tilbage fra et år på Færøerne, at der ikke var nogle større klubber, der henvendte sig. Jeg har jo været i gamet i mange år, så jeg tænkte, at der måtte da være nogle, der kunne bruge mig. Men fodbold er bare sådan en branche, hvor når du er god og inde i det, så er der interesse, men så snart du ikke lige er der, så er du glemt, siger han.

Men i Brabrand kender de Kenan Hajdarevic godt. Også hans temperament og det giver en god tryghed. Og selvom det ikke er indbringende at spille for klubben, så er alle spillerne enige om, at det er noget, de vil. Måske fordi hele deres verden ikke drejer sig om fodbold. De spiller, fordi de synes, det er sjovt.

- Jeg har det godt her. Folk respekterer mig, de forstår mig og jeg forstår dem, og der er plads til at være mig. Jeg har altid været meget passioneret i mit spil. I Danmark kalder man det et balkantemperament, og det har jeg stadig. Det er ikke fordi, man får millioner for at spille i Brabrand, langt fra, og vi træner vintertræning helt ude i Tilst. Nogle spiller endda gratis, og alligevel så dukker vi alle sammen op, og vi er 20 til træning. Det viser bare også, hvor indstillede vi er på det, siger han.

De yngre spillere skal have samme chancer

Hvad fremtiden byder på for fodboldspilleren er ikke nemt at forudsige. Hans kontrakt med Brabrand løber indtil sommer, men først til vinter er han færdig med første del af uddannelsen, og det betyder, at have godt kunne se sig selv blive i klubben et års tid mere Men meget kan ske.

- Jeg har en datter, der bor i Østrig, så der er nogle brikker, der skal falde på plads, før jeg kan sige, hvad der sker. Men hvem ved, det kan da godt være, jeg får et tilbud af et eller andet hold fra de lidt varmere lande, der har set mig. Så kan det godt være, jeg overvejer at prøve et eventyr mere, men lige nu er jeg godt tilfreds, hvor jeg er. Jeg har det godt, og jeg kan ikke forlange mere, siger han.

Brabrand Fodbold ligger placeret som nummer et i oprykningsspillet, og holder de sig der, kan de fra næste sæson få en chance i 1. division. Noget Kenan Hajdarevic ikke er bleg for at indrømme, at han godt kunne tænke sig.

- Man skal passe på, hvad man siger, men vi ligger godt til 1. division, og personligt ved jeg godt, hvad jeg vil og forventer. Og det tror jeg også, de andre spillere gør. Og jeg har virkelig også lyst til at hjælpe nogle af de yngre spillere godt på vej, så de kan få en chance for at rykke opad, for jeg ved, hvor fedt det var for mig, da jeg fik den chance, siger han.

Og en ting er sikkert. Vindergenet og det såkaldte balkantemperament fejler intet, heller ikke selvom prioriteterne ser anderledes ud.

- Jeg spiller for at vinde. Det gør jeg altid. Om vi så bare skulle sidde her og spille skak, så ville jeg stadig gå all in.