Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Se highlights fra kampen: Åh, du søde overtid


Se highlights fra kampen: Åh, du søde overtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AGF

Endnu et overtidsdrama. Denne gang gik det i AGFs retning, da Morten "Duncan" Rasmussen udlignede på et straffespark begået mod ham selv til 1-1 langt inde i overtiden i et mere end hidsigt lokalbrag i Randers. Video nederst i artiklen.

Fodbold: Der er altså et eller andet med AGF og de der døende minutter.

Og efter tre kampe i foråret, hvor de sidste minutter ingenlunde havde været nådige ved AGF, var det med modsat fortegn fredag aften på BioNutria Park i Randers.

Anfører Morten "Duncan" Rasmussen udlignede nemlig til 1-1 på straffespark fire minutter inde i tillægstiden, og sikrede dermed århusianerne en hårdt tiltrængt succesoplevelse.

Det lignede ellers endnu en lidt for forudsigelig Aarhus-historie, da indskiftede Mayron George i 89. minut - efter en standardsituation - bragte hjemmeholdet foran og fik stadion til at eksplodere i lige dele hån og jubel.

Der var AGFere, også de mere end 1000 på tribunen, der rev sig i håret og brølede frustrationer ud, men ikke Morten "Duncan" Rasmussen, der strakt løb hen og tog bolden op.

Op til midterlinjen. Videre.

Og få minutter stod han der så, bolden på ellevemeterpletten, kiggede på målmanden, bolden, dommeren, tilløb og ind i netmaskerne med kuglen.

Nedur vendt til optur. Fordi, der ikke var tid til at ærgre sig, og fordi, der blev begået straffespark på den insisterende AGF-angriber, der næstede at ligge sig ned for Randers FC og tilskuernes "god tur hjeeeem".

Det er sgu da en anfører, er det ikke?

Det endte altså med pointdeling efter en aldeles uskøn fodboldkamp i lokalbragets tegn. Intenst. Hektisk. Til tider ondt.

I dagene op til opgøret var der i den grad blevet fyret op på de sociale medier med mere eller mindre vellykkede forsøg på at håne modparten.

Der var Game Of Thrones-referencer, der var mærkelige toiletbesøg, hvor en direktør tørrede numsen af i en Amini-trøje og det blev i en lummer vending anført, at der kun kunne blive tale om én rejsning på BioNutria Park denne fredag aften.

Så det. Scenen sat. God lir eller over stregen? Det er øjnene, der ser.

Hvem var så lige løbet tør for toiletpapir?

Randers, der kom til opgøret med syv nederlag i træk, men alligevel en top seks-placering at forsvare, var mest aggressive fra start. Et par halve muligheder kom de til, ikke mere. Masser af nærkampe, masser af luftbolde, upræcise pasninger på en i øvrigt jammerlig grønsvær.

Og så var der den ophedede stemning indenfor kridtstregerne, hvor Kasper Junker, der skiftede fra Randers til AGF i sommer, var involveret i flere hidsige dueller. Det bragte knubbede ord med på vejen fra hjemmeholdets spillere, der nok syntes, at kantspilleren var en kende overtændt.

En anden tidligere Randers-spiller, australske Mustafa Amini, fik kort efter en mand i ryggen, nyt frispark, og efterfølgende tumult.

I det hele taget var det en indledning på opgøret, der var skæmmet af alt for mange frispark, men ok, intensiteten, viljen i øjnene på spillerne var til stede i begge lejre. Der blev givet og taget - og det kom nok heller ikke bag på mange, at det var gæsternes hardhitter nummer et, Martin Spelmann, der røg ind i opgørets første gule kort.

Spillerne ramte hinanden mere end de ramte bolden, men når der så blev sat mere end tre afleveringer sammen i åbent spil, førte det - trods alt - til muligheder i begge ender af banen.

AGFerne var farligst på omstillinger, dem fik man et par stykker af efter en svær indledning på kampen, men Chris Ikonomidis var for ubeslutsom og formåede ikke at udnytte Martin Spelmanns havefræser af et dybdeløb, mens Kasper Junker kort efter var mere direkte, men afsluttede et par meters penge forbi den fjerneste stolpe.

En art løftet pegefinger til Randers-defensiven, men det ændrede nu ikke på, at hjemmeholdet herefter satte endnu mere tryk på fremme på banen og indenfor fire minutter kom til fire kæmpe chancer foran serbiske Aleksandar Jovanovic' mål.

Vi tager dem lige hurtigt:

Først et hovedstød fra Viktor Lundberg på stolpen, en ripost ud i fødderne på Erik Marxen, der flugtede indenfor rammen, men heldigt for århusianerne stod Dino Mikanovic klar på målstregen. Væk med dig bold.

Ny uro, da Kasper Fisker med anti-fisker-garnet pludselig stod helt fri, men midtbanespillerens hovedstød blev pareret af en årvågen AGF-målmand, der også var på tæerne minuttet efter, da samme Fisker efter et underligt kollaps i AGF-forsvaret igen blev spillet fri, denne gang i fødderne, men uden skarphed. Jovanovic reddede sit hold.

Og så sloges de to mandskaber videre i den uskønne forestilling, en fejlpasning af de grumme fra Daniel A. Pedersen hen i fødderne på Marvin Pourie gav den finske kæmpe Joni Kauko en ny oplagt mulighed for at bryde hjemmeholdets scoringstørke, men så sig åbenbart sur på sidenettet. AGFerne kunne atter ånde lettet op, for hold da op, de hang i skivebremsen, og medspillerne rodede midtstopper Pedersen i håret. Videre.

Videre. Til pause.

Anden halvleg blev indledt med et drilsk skud fra distancen af Kasper Fisker, som Jovanovic dog havde kontrol over, og nu var det så faktisk AGF, der tog kontrol med kampen, pressede hjemmeholdet tilbage.

Men var man farlige?

Ikke rigtigt.

Det var Randers nu heller ikke, og således bølgede spillet frem og tilbage. Tag den. Jamen, så får du den.

Kasper Fisker satte en vanvidstackling ind på Alexander Juel Andersen, slap med gult kort, og Juel måtte humpe fra banen. Russiske Dzhamaldin Khodzhaniiazov måtte inden kampstart melde pas på grund af en skade, hvilket havde kastet Daniel A. Pedersen ind i startelleveren, og nu var endnu en AGF-midtstopper så ude med lidt mere end et kvarter på klokken.

Det lugtede fælt. Og så også fælt ud, da Mayron George fik en størrelse 45 inde foran mål. Randers i front. Hån og spot og en Jonas Bager, kampens måske bedste, der løb ud og provokerede de mange AGF-supportere nede bag målet.

Frisk fyr, ham Bager, der snart skulle komme endnu mere i fokus, da han i overtiden hev "Duncan" ned med tøj og seler.

Straffespark. Gult kort. Lidt brok. Så rødt.

Og nu var det AGF, der pludselig var ovenpå. AGFs anfører gjorde sin pligt, udlignede, løb også lige en lille tur ud til Randers-fansene og viste AGF-logoet.

Tak for sidst. Som venner vi dele.

Politiet fik travlt efter lokalopgør i Randers