Så er slut med kvindehåndbold på topplan i Aarhus.
Efter mange år med vanvittige planer, våde drømme om storhed og medaljer men også evigt rod i økonomien, gav folkene bag SK Aarhus i går op og lukkede klubben.
Klubben har i månedsvis overlevet alene på gårdejer Bent Kristensen godhed og store pengepung, men selv for den generøse landmand blev det til sidst for meget.
Klubben havde stort set ingen sponsorer og uden udsigt til nye besluttede Bent Kristensen fornuftigt at smække kassen i efter at have proppet i omegnen af ti millioner af sine sparepenge i klubben.
Der er grund til at rose ledelsen for trods alt at stoppe, mens der stadig er lidt penge i kassen, så konkursen undgås. Men derudover er der absolut heller ikke grund til at rose ledelsen for noget som helst - snarere tværtimod. Både spillere, trænere og samarbejdspartnere kan med rette føle sig groft snydt af en ledelse, der ikke var sin opgave voksen.
Mange blev lokket til klubben med garanti om, at der var penge til hele sæsonen, men det viste sig på ingen måde at være tilfældet. Og derfor må ledelsen også i dag have meget svært ved at se sig selv i spejlet.
Nok har opbakningen fra byens erhvervsliv været skuffende, men hovedansvaret for fiaskoen ligger hos ledelsen.
For århusiansk kvindehåndbold kan lukningen få meget triste konsekvenser.
Umiddelbart er det i hvert fald svært at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre for en anden klub at finde ressourcerne til at begå sig i den bedste række. En trist udvikling, for talenter er der masser af, men i fremtiden må de så søge til andre byer, når ungdomstiden er forbi.
I et endnu større perspektiv kan SK Aarhus´ farvel måske endda være startskuddet til den helt store nedtur for kvindehåndbolden.
Generelt er sporten nemlig i dyb krise. Landsholdet har store problemer med at ramme fordoms styrke, og dermed mangler sporten en vigtig brik i forsøget på at bevare sin popularitet. Samtidig har stort set alle klubber i den bedste række haft økonomiske problemer, og med dalende tv-indtægter og faldende tilskuertal, kan man kun frygte, at flere andre klubber vil ende som århusianerne.
Ikke mindst fordi, at spillernes lønkrav i alt for mange år har ligget på et vanvittigt og helt urealistisk højt niveau. Derudover er kampen om mesterskabet i dag reelt er begrænset til et opgør mellem de tre jyske klubber Randers, Viborg og FC Midtjylland.
Aarhus og København er nu på det nærmeste »kvindehåndbold frit område« - faktisk er hele Fyn og Sjælland uden nævneværdige klubber, og det skal ændres, hvis sporten skal overleve på længere sigt. Alt i alt venter der både spillerne og Dansk Håndbold Forbund en kæmpe opgave i de kommende år. I modsætning kan kvindehåndbolden igen være på vej ud i fortidens glemsel.
seneste kommentarer