Masser af møder og verbale slagsmål ligger bag det forslag til Nationalparkplan 2012-2018, som bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge netop har offentliggjort og sendt i offentlig høring. Hvert et ord i planen er vejet på en guldvægt og godkendt af samtlige bestyrelsesmedlemmer, for enighed har været højt prioriteret.
Til gengæld er der endnu ingen tidsramme for konkrete ideer til synliggørelse og udvikling af parken og dens potentiale. Bestyrelsen har hverken prioriteret de 25 projekter, som handlingsplanen består af, eller bestemt, hvornår der eksempelvis skal opsættes skiltning i parken eller indrettes det besøgscenter, som skal ruste parkens gæster til at få det optimale udbytte i det vidtstrakte område med mulighed for både natur- og kulturoplevelser i massevis.
»Planen viser, hvad der skal ske i nationalparken i de næste seks år, men den giver også et fingerpeg om, hvad der skal ske de næste 20-30 år,« forklarer formand for nationalparken, Erling Post.
Langt over laveste fællesnævner
»Planforslaget er bestyrelsens eksamensopgave, og vi fremlægger et engageret stykke arbejde langt over laveste fællesnævner. At bestyrelsen står samlet om planen, giver et stærkt signal. Der er grund til optimisme og stolthed. Arbejdet har været mere komplekst, end vi i princippet havde regnet med,« understreger han.
»Nationalpark Mols Bjerge - til gavn for naturen og glæde for mennesker«, lyder bestyrelsens vision for nationalparken kort og godt. Og ingen lodsejer skal tvinges til en udvikling, han eller hun ikke er interesseret i.
»Alt hvad der skal ske, er på basis af frivillighed. Det er den grundlæggende værdi,« understreger Erling Post, som sammen med den øvrige bestyrelse får 7,5 mio. kr. årligt fra staten at råde over i de næste seks år.
Besøgscenter uafklaret
»Derudover har vi frihed til at søge andre midler, og jeg anslår, at den årlige omsætning vil ligge omkring 10 mio. kr. Penge, som kommer ud at rulle i lokalsamfundet og som gerne må blive en affyringsrampe for tiltag, der får en større effekt, også uden for parken,« siger han.
Der bliver dog ikke uden videre sat fuld turbo på alle 25 idéforslag, som er listet op i planen.
»Vi kan ikke holde så mange bolde i luften, men holder os til 5-10 projekter, hvor vi kan indgå nogle oplagte partnerskaber.«
Beslutningen om placeringen af et besøgscenter regner Erling Post med, at bestyrelsen vil være klar med inden for de næste tre år.
Bæver, bison og moskus
»Placeringen vil der blive kæmpet om. Centret skal placeres et sted, hvor det er naturligt. Der har været masser af debat frem og tilbage. Maltfabrikken og Kalø er noget af det, der er i spil, men det kan også få indflydelse, at Naturstyrelsen er i gang med at etablere besøgscentre i Karlsladen og i Mols Bjerge«, forklarer han.
Andre projekter er eksempelvis nye stier uden for Mols Bjerge, etablering af flere friluftsmuligheder i kystzonen - her har Friluftsrådet fokus på samme emne, hvorfor et partnerskab ligger lige for - et historisk demonstrationslandbrug og en undersøgelse af, om oprindelige dyrearter som bæver, bison og moskus kan anvendes til naturpleje.
Mere overordnet har bestyrelsen en række ønsker for yderligere kortlægning og kvalitetsbeskrivelse af naturen i nationalparken, registrering af kulturhistoriske bygninger, kulturminder og -miljøer og restaurering og pleje af bevaringsværdige kulturmiljøer, og en samlet trafikplan skal sætte styr på trafikken inden for parken.
seneste kommentarer