Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


"Det værste er, når de mennesker, jeg kender, falder fra"

Jes Hansen fylder 85 år 15. januar. Trods alderen går han både ture, cykler i Mols Bjerge og er frivillig på Glasmuseet i Ebeltoft. Foto: Pernille Skjøtt Danielsen

"Det værste er, når de mennesker, jeg kender, falder fra"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jes Hansen har stået bag disken på Ebeltoft Apotek i 33 år og været med til at stifte svømmeklubben i byen. Til januar fylder han 85. Trods alderen klarer han alting selv. Dog er det hårdt, når vennerne gennem mange år begynder at falde fra.

Blå bog om Jes Hansen
Jes Hansen blev født 15. januar 1932.Han har boet de sidste 50 år i Ebeltoft.

Han arbejdede i 33 år på Ebeltoft Apotek som provisor, førstemand.

For nylig skrev han en bog om apotekets historie på baggrund af deres 200 års jubilæum.

Han har været formand for Lions både lokalt og regionalt.

Han var medstifter af Ebeltoft Svømmeklub, da byen fik sin første svømmehal.

De sidste fire år har han været frivillig på Glasmuseet, hvor han hjælper med at skifte udstillingerne ud.
Jeg tænker ikke over min alder, så længe jeg har det godt og selv kan gå rundt. Det værste er, når de mennesker, jeg kender, falder fra. Det er ikke så let at skabe kontakt til nye mennesker, når man er blevet så gammelJes Hansen

Ebeltoft: Selvom dåbsattesten fortæller, at Jes Hansen fylder 85 år 15. januar, så er der stadig fart over feltet for den tidligere apoteker.

Siden han stoppede som provisor, førstemand på Ebeltoft Apotek efter 33 år, så har han ikke haft problemer med at finde andre ting at kaste sig over og bruge tiden på.

Lige i øjeblikket får Jes tiden til at gå med at holde styr på tilmeldingerne til sin fødselsdag i januar, hvor familie, venner og bekendte er blevet inviteret.

- Jeg kan ikke have så mange mennesker her i min lejlighed, og der er også meget planlægning, som heller ikke bliver nemmere, når man er alene. Jeg har heller ikke en opvaskemaskine, så det ville give en stor opvask så, siger Jes og griner.

De første har allerede ringet og sagt tak for invitationen og ja til at kunne komme. Det glæder Jes sig over.

- Det bliver rigtig rart at se alle sammen igen, selvom det kan være svært at nå at snakke med alle, hvis alle 60 vælger at komme, siger Jes.

Det er nu ikke selve det at have fødselsdag, som er vigtigt mere, men derimod at man endnu et år får lov til at se de mennesker, man har nær, fortæller han.

- Jeg tænker ikke over min alder, så længe jeg har det godt og selv kan gå rundt. Det værste er, når de mennesker, jeg kender, falder fra. Det er ikke så let at skabe kontakt til nye mennesker, når man er blevet så gammel, siger Jes.

Jes klarer sig selv

Til daglig er det dog ikke noget, Jes tænker så meget over. Han har fart over feltet og nok at give sig til, hvor der både findes tid til gå- og cykelture, havearbejde i sommerhuset, og lejligheden skal også holdes ren.

- Tiden smutter simpelthen. Er der ikke det ene at se til, så er det noget andet. Det er godt nok, for det var værre, hvis man bare sad her i stolen og trillede tommelfingre. Jeg sørger for at gøre tingene i mit eget tempo, og jeg kan da godt mærke, at tempoet med årerne er gået nedad, siger han.

Jes sørger selv for at holde lejligheden ren, lave mad og vaske op. Og så hjælper han også en ældre nabo med at gå nogle ærinder i ny og næ. Det er friheden og uafhængigheden og det faktum, at han kan gøre hvad han har lyst til, som han er mest glad for.

- Det er dejligt at kunne klare sig selv og ikke skulle have hjælp fra andre. Det giver en stor frihed, at man ikke skal sidde og vente på, at der kommer nogen og giver en strømper på. Jeg har den frihed, at jeg kan gå en tur, når det passer mig, uden jeg behøver spørge nogen først, siger Jes.

Dog kan det sommetider godt ske, at Jes alligevel er nødt til at bede om hjælp. Men det er hverken hjælp til at få strømper på eller komme godt ind i krogene med støvsugeren.

Nogle gange kræver det lidt vejledning fra sin søn, hvordan man får computeren til at gøre, som Jes gerne vil. Men både Skypesamtaler og SMS'er har Jes helt styr på, så han nemt kan komme i kontakt med sin søn og hans familien, som til daglig bor i Schweiz. Derudover har Jes en datter på Mols, hvor han sommetider cykler ud.

Ikke tidligere end syv

Men selvom der ofte altid er noget at tage sig til, så er Jes ikke så meget for at skulle alt for tidligt op. Én gang om ugen svømmer han sammen med nogle bekendte i Ebeltoft svømmeklub, som han tilbage i 1982 var med til at stifte.

- Jeg svømmer kun en gang om ugen, for vi skal være der allerede klokken syv. Jeg har ikke så let ved at komme op om morgenen, siger Jes, som en gang om måneden mødes uden for bassinnet til en kop kaffe sammen med de andre i svømmeklubben.

Jes har været med, siden svømmeklubben startede, og har ikke tænkt sig at stoppe foreløbig. Dog kan det knibe med at komme afsted om sommeren, for så er det vandet udenfor, der trækker.

Fra lejligheden har han også udsigt over vandet, og så er der heller ikke så langt ned til Glasmusset, hvor han startede som frivillig for fire år siden. Her hjælper han til med at løfte og slæbe, når de gamle udstillinger skal skiftes ud med nye.

- Ryggen fejler ikke noget. Sommetider kan jeg mærke det i knæene, men det skulle også være mærkeligt, hvis der ikke er et eller andet, som ikke fungerer normalt i min alder, siger Jes og griner.