Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Frikadellekrig truer på Djursland

Stegning af frikadeller. Kød. Hakket kalv og flæsk. Hakket svinekød. Hakket kød. Fødevarestyrelsen. Kødskandaler. Fødevarekontrol. Fødevarestyrelsen gennemfører kontrol i forretninger, som svindler med kød.
Foto: Torben Klint/Scanpix Denmark

Frikadellekrig truer på Djursland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Folkeparti vil have kommunalbestyrelsen i Norddjurs og Syddjurs Byråd til at vedtage et regelsæt for blandt andet madkulturen i institutioner.

En ny frikadellekrig kan være ved at bryde ud på Djursland.

En koordineret aktion fra Dansk Folkeparti i Norddjurs og Syddjurs vil blandt andet forbyde halalslagtet kød i kommunale institutioner, ligesom madkulturen generelt skal afspejle danske madvaner.

»Det skal forebygges, at godhjertede institutionsledere tager misforståede hensyn til børn og forældre tilknyttet fremmede religioner,« siger Per Dalgaard (DF), medlem af Syddjurs Byråd.

I januar gav det stærk turbulens, da Randers Byråd pålagde alle kommunale institutioner at servere svinekød.

Nu går Dansk Folkeparti i de to Djursland-kommuner til kamp for danske værdier med forslag til et regelsæt for institutioner i kommunerne.

Regelsættet rummer syv punkter, som skal værne om blandt andet dansk madkultur og danske højtider.

Dansk Folkeparti beder om, at kommunalbestyrelsen i Norddjurs og Syddjurs Byråd vedtager reglerne på byrådsmøderne senere i marts.

Frikadellesagen i Randers gav genlyd i hele verden.

Der blev peget på, at sagen ikke gavnede Danmarks omdømme.

Den bekymring deler Per Dalgaard ikke.

»Sludder. Her er tale om rettidig omhu,« fastslår han.

Hans partifælle i Norddjurs, Steen Jensen, erkender gerne, at der ikke er én eneste lokal anledning til at tage sagen op.

»Nej, men vi har været samlet til et møde i Skive, hvor vi hørte om problemer rundt omkring i landet, så det skal nok brede sig til Norddjurs også,« siger han.

Meget tæt ved 100 procent af de kyllinger, der slagtes i Danmark, slagtes på fjerkræslagterier, der er godkendt til halal-slagtning af Islamisk Kulturcenter og Muslim World League i København. Da der med hensyn til bedøvelsen og slagtningen i praksis ikke er forskel på halal og ikke-halal, foretages alle slagtninger som halal.

Da man på slagtetidspunktet ikke ved, på hvilket marked kyllingen, eller udskæringerne, skal sælges, vil det være meget vanskeligt rent logistisk at håndtere både halal og ikke-halal på samme slagteri. Dette ville også indebære en omfattende sortering af de enkelte kødstykker. Ved at slagte alle kyllinger halal undgås dette - i praksis - umulige sorteringsarbejde.

Vil det så sige, at man fremover ikke vil kunne servere kylling i kommunale institutioner i Norddjurs?

»Jeg ved godt, at det er sådan - og så vil jeg sige ja - det skal være slut med kylling, hvis der ikke kan skaffes ikke-halal. Jeg ved, at der er nogle små slagterier, der tilbyder det. Vi overvejede om der i forslaget til kommunalbestyrelsen skulle stå »bør« i stedet for »skal«, men blev enige om, at det ville blive for blødt,« siger Steen Jensen.