Leif Andersen synes selv, han gjorde alt for at undgå netop en sag om kammerateri, da han henvendte sig til borgmester Kirstine Bille, fordi han følte sig godt og grundigt i klemme i sin byggesag.
»Hvis Syddjurs Kommune havde haft en borgerrådgiver, som SF har stillet forslag om, så var lige præcis den her situation aldrig opstået. For så var jeg naturligvis gået til vedkommende, og så havde hele den her sag om påstået kammerateri, der jo i virkeligheden handler om mulig nepotisme, aldrig set dagens lys. Så det siger sig selv, at jeg er meget træt af situationen,« siger Leif Andersen.
Du beskriver dig selv som en erfaren kommunalpolitiker, der ved, at man skal passe meget på, hvem man taler med om egne sager. Hvorfor i alverden gik du så til din partifælle borgmesteren og ikke til formanden for natur, teknik og miljø, Carsten Bech, som har det politiske ansvar for byggesagsbehandlingen?
»Jamen det gjorde jeg netop, fordi jeg i detaljer kender spillereglerne. Udvalgsformændene har nok en politisk indflydelse, men de har ingen ledelseskompetence over for administrationen. Det har kun borgmesteren, og jeg havde jo på det tidspunkt henvendt mig til direktøren på området og klaget over, at Forvaltningsloven ikke blev fulgt i vores byggesag, fordi vi ikke blev hørt og ikke taget med på råd.
Men vi fik desværre ikke noget svar fra forvaltningen på vores klage, og derfor havde jeg ingen andre steder at gå hen end til borgmesteren.«
Da du så henvendte dig til borgmesteren, var det med fornavn, og du slutter af med »gode hilsener«. Er det ikke med til at skabe et billede af kammerateri?
»Jamen det kan jo ikke passe, at jeg skulle til at forstille mig og lade som om, jeg ikke kender Kirstine. Selvfølgelig gør jeg det, men havde Claus Wistoft været borgmester, så havde jeg også henvendt mig til ham med fornavn. Men det kan da godt være, at jeg ikke skulle have skrevet »gode hilsener«.«
seneste kommentarer