Når de almindelige studerende går hjem, møder de 30-50-årige op i auditorierne på de danske universiteter og handelshøjskoler. Og når vi andre går på weekend, har en stadig større gruppe lektier for og 300 siders pensum, de skal have læst.
For viden og uddannelse er i den grad inde i varmen. Nogle iagttagere taler ligefrem om en megatrend i samfundet, andre ser det som en reaktion på den verdensomspændende krise og en deraf forstærket lyst til at sikre sig og forbedre sine muligheder på arbejdsmarkedet. Atter andre taler om et dybereliggende opgør med den letbenede og endeløse strøm af overfladiske nyheder og tom underholdning.
En underliggende lyst til at søge mod viden med tyngde – hvad enten det gælder enkeltfag på Åbent Universitet for den pensionerede lektor eller en fuld masteruddannelse på CBS for karrieremennesket med fuld fart på alle kedler. Også på hjemmefronten.
På CBS melder man om stigninger i antallet af studerende på HD 2. del, Master- og MBA-området på 25-30 procent over en femårig periode. På Københavns Universitet (KU), der er en anden af de store udbydere, mærker man ligeledes den øgede interesse. Særligt inden for de humanistiske fag (eksempelvis filosofi, kunsthistorie, dansk og engelsk).
Københavns Universitet er i berøring med 4.500-5.000 studerende om året, der tager alt fra enkelte fag, til kompetencegivende masteruddannelser og specielle kurser/forløb, som universitetet selv har taget initiativ til – blandt andet deres populære »Copenhagen Summer University«.
På Syddansk Universitet (SDU) følger efteruddannelsesområdet samme tendens. Paletten af målrettede og specialiserede uddannelser er vokset kraftigt de senere år og dækker nu så forskelligartede områder som kommunikation og medier, ledelse og organisation, natur og teknologi, det pædagogiske område, sprog og kultur, sundhed, økonomi og jura – med snesevis af tilbud under hver hat.
»Danskernes lyst til at videreuddanne sig, mærker vi i stor stil. En af vores måder at gøre det op på er ved at se på, hvordan universitetets indtjening har været på området. I 2008 oplevede vi en stigning på 31 procent, året efter 26 procent og sidste år øgede vi atter med 13 procent. Det store trækdyr på vores videre- og efteruddannelser er masteruddannelserne. Ikke mindst de forskellige ledelsesforløb til private og offentlige ledere,« siger Lise Byriel, efteruddannelseskonsulent på SDU.
Krisen har vækket os
»Undskyld vi forstyrrer. Men når dit vækkeur ringer, har kineserne allerede spist frokost…«
Nogenlunde sådan stod der at læse på et banner i Københavns Lufthavn for nogle måneder siden. Det var et stort internationalt revisionsselskab, der var afsenderen, og budskabet var ikke til at tage fejl af: Du skal stå tidligt op for at følge med.
Fra flere af udbyderne af efteruddannelser forlyder det da også, at den verdensomspændende krise og den medfølgende usikkerhed har skærpet folks bevidsthed om værdien af at holde sig ajour – ja, mere end det – sikre sig de kompetencer, som arbejdspladsen efterspørger.
»De, der går hos os, ser helt klart deres efteruddannelse som karrierefremmende. Det understøtter deres arbejdsliv og fremtidige jobambitioner. De er vant til at færdes i en konkurrencekultur og ved, at det gælder om at holde sig sprød på arbejdsmarkedet. Efteruddannelse er en måde at fremtidssikre sig på samtidig med, at det er stærkt personligt udviklende. Det appellerer til mange mennesker,« siger Christian Tangkjær, Vicedean for Master/HD på CBS, der hvert år har cirka 4.000 studerende gående på sine efteruddannelsesprogrammer.
Læs hele historien i tillægget Viden tirsdag.
seneste kommentarer