Fem skarpe til chefen: Det etiske puslespil kræver mange overvejelser

Forfærdelsen var udtalt og udbredt, da en familiefar i Ulstrup dræbte sine børn, sin hustru og sig selv. Et fakkeltog i byen mindedes ofrene for - ja, hvad skulle hændelsen kaldes? Mord var det jo, men vi valgte at kalde den en tragedie, hvilket vi måtte stå på mål for i radioprogrammet Mennesker og Medier. Foto: Axel Schütt

Fem skarpe til chefen: Det etiske puslespil kræver mange overvejelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Århus Stiftstidende møder vi hver dag historier i alle størrelser, som på hver sin måde kræver, at vi hilser på det etiske regelsæt. Her er nogle af de sager, der har givet anledning til særlige overvejelser de seneste år.

AARHUS: Etikken er noget af det, vi på Århus Stiftstidende jævnligt drøfter.

De fleste dage er etikken noget, der ligger i baghovedet. Vi hilser på den, hver gang vi skriver en artikel, men det fører ikke altid til en aktiv diskussion. Det gør den dog indimellem, og nogle af de nyere eksempler på etiske dilemmaer, som har været under særlig behandling, forholdt vi avisens chefredaktør Jan Schouby.

Her er nogle af hans pointer i den samtale med ham, du kan høre som podcast nederst på siden.

Hør hele interviewet
  • Det fulde interview, som har dannet baggrund for snakken med Jan Schouby, er optaget og kan høres enten her eller lidt længere nede på siden. Den er nemlig del af et tiltag, som vi søsatte i sommer.
  • Hos Århus Stiftstidende vil vi gerne fortælle lidt mere om, hvordan vi arbejder. Derfor har vi lanceret et koncept, hvor vi går bag om historierne og lader journalisterne selv fortælle om de historier, de har skrevet.
  • Det kan være små sjove detaljer, som ikke kom med, en opsummering af en lang og indviklet sag eller et bud på, hvorfor du vil synes, at en historie er spændende, selv om du ikke umiddelbart interesserer dig for artiklens emne. Eller det kan være noget helt fjerde, som giver indblik i, hvordan vores historier i Århus Stiftstidende bliver til.
  • Lydklippet til denne artikel er koblet på nederst i artiklen. Desuden har vi samlet alle klippene på her.

Ulstrup-sagen

Det er heldigvis sjældent, at sager er så voldsomme som Ulstrup-sagen, hvor en mand slog sin kone, sine børn og sig selv ihjel. En sådan sag rejser et stort dilemma på en lokal avis som Århus Stiftstidende og stiller store krav til overblik og til, at man besinder sig. For det er nemt som journalist at blive fanget i en jagt på at være først med det nyeste og derfor komme til at fortælle ting, der ikke er tjekket helt til bunds.

Derudover var der en diskussion om, hvad man skulle kalde sagen. Her på avisen endte vi med at kalde den en tragedie, selv om det faldt nogle læsere for brystet. De fandt det formildende at tale om tragedie, for de så det som en mordsag. Men en tragedie var det altså også, i hvert fald hvis man spørger Jan Schouby.

- I min verden er det en tragedie, at en mand kan komme helt derud, hvor han i desperation slår sig selv og hele sin familie ihjel. Det er da tragisk, at man i et samfund som vores, hvor man kan få al den hjælp, man har brug for, alligevel kan komme helt derud.

Nicks forsvinden og billedet på forsiden

29. januar 2017 forsvandt den 24-årige Nick Langkjær Hansen efter en bytur. Derefter startede en lang eftersøgning, som endte med, at Nick blev fundet druknet i Aarhus Havn 25. april. I den forbindelse fik vi her på avisen et billede af en båre med et hvidt lagen, som Nick Langkjær Hansen lå under. Ved siden af båren sad Nicks mor og havde lagt en hånd på båren. Et stærkt billede, som præcist formidlede situationen på havnen. Men skulle vi bringe det?

Ville læserne føle, at vi gik for tæt på og udstillede moderens sorg? Diskussionen delte redaktionen i to. Derfor tog redaktionens ledelse kontakt til moderen.

- Vi vidste, at juridisk måtte vi gerne bringe det, men vi tog kontakt til moderen og spurgte, om det var ok med hende. Det var hun glad for og gav sin accept, og derfor kunne vi skrive under billedet, at det var bragt efter aftale med Nicks mor. Så det var den rigtige beslutning at gøre det, siger Jan Schouby.

Gangbang-politikeren fra Syddjurs

Per Zeidler blev i starten af november 2017 kendt i det meste af Danmark. Den tidligere spidskandidat for Liberal Alliance blev afsløret i at have arrangeret sexorgier i et forsamlingshus nær Vejle, mens han skulle have siddet til byrådsmøde i Syddjurs Kommune. Kort efter afsløringen blev han sigtet for rufferi. Det var to af Århus Stiftstidendes journalister, der stod for afsløringen, og det var på alle måder en rigtig beslutning at jagte den historie, siger Jan Schouby.

- Der gælder andre og meget strengere standarder og krav for politikere og andre, som har bragt sig i offentlighedens spotlys. Det her er altså en mand, der skulker fra det job, han er valgt til - så må man også forvente, at han passer det job. Havde han arrangeret det her på en aften, hvor han ikke skulle være til møde i kommunen, så havde det været helt uinteressant. Medmindre, selvfølgelig, at politiets anklage holder stik, og han ulovligt har tjent penge på de her piger.

Maler vi for lyserødt?

Noget af det, der oftest giver anledning til kommentarer på især avisens Facebook-side, er historier om kriminalitet, hvor vi ikke nævner gerningsmandens etnicitet. Og hvorfor så det? Også det har Jan Schouby et svar på.

- Det har intet at gøre med, at vi vil male et lyserødt billede af indvandringen i Danmark, selv om især den yderste højrefløj tror det. Det er noget rendyrket vrøvl, det har vi ikke noget ønske om. Vi prøver at være så objektive som muligt, og derfor beskriver vi altså ikke folks etniske træk, medmindre det er relevant, for eksempel i forbindelse med en eftersøgning. Et andet eksempel på, at vi kan inddrage folks oprindelse, kan være sager om omskæring af piger, for eksempel da det er et ritual, som ofte sættes i forbindelse med religion.

Fem skarpe til chefen: Det etiske puslespil kræver mange overvejelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.