Gamle aviser er guld: Byens historie kan ikke skrives uden byens medier

Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen har samlet et stort korps af frivillige til blandt andet at scanne Århus Stiftidendes billeder ind hos Aarhus Stadsarkiv og andre billeder, der er med til at vise byens historie. Foto: Axel Schütt/Jens Tønnesen/Hammerschmidt

Gamle aviser er guld: Byens historie kan ikke skrives uden byens medier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Døgnets nyheder er fremtidens historie, fastslår de på Aarhus Stadsarkiv. Her er Århus Stiftstidendes billedarkiv og den digitale udgave af samtlige 225 årgange af avisen vigtige kilder til forståelsen af og fortællingerne om byens historie. På Stiften nyder vi godt af arkivets flittige brug af vores materiale - hver søndag leverer arkivet en ny fortælling til avisen og stiften.dk.

Hver søndag i seks år har Aarhus Stadsarkiv leveret en artikel til Stiften, mest til søndagsavisen. På den gode side af 600 artikler er det blevet til. Det er for os ikke bare et spørgsmål om at komme med avisen ud og få de historiske budskaber bragt frem. Det er også et spørgsmål om at få ringen sluttet, for avisen er ofte selv kilde til historierne.

Siden bogtrykker Niels Lund med de københavnske aner 3. januar 1794 lod første nummer af Kongelig allernaadigst priviligerede Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidender komme på gaden til det læsende, århusianske publikum, har Stiftstidende givet os døgnets nyheder. Ganske vist ikke hver dag til at begynde med, og ganske vist med ret mange aftryk og opkog fra københavnske og udenlandske aviser de første mange, mange år, også under hans efterfølgere. Men dog bringer den lille avis os tættere på livet i den lille, men også dengang selvbevidste købstad, end nogen anden kilde fra dengang.

Avisen ramte ned i en verden domineret af et lille borgerskab med traditionelle værdier. De nyheder, efterlysninger og holdninger, man tidligere havde bragt til torvs, lærte man nu at sætte ned på papiret.

Stempel- og klichévirksomheden Hammerschmidt fotograferede i Aarhus længe før, avisen systematisk begyndte at trykke fotos. Derfor giver Hammerschmidts billedarkiv, som Aarhus Stadsarkiv har fået overdraget, et enestående indblik i, hvordan byen så ud længe før år 1900 - her er for eksempel Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke cirka 1877. Disse billeder har også jævnligt illustreret Stadsarkivets artikler til Århus Stiftstidende.
Stempel- og klichévirksomheden Hammerschmidt fotograferede i Aarhus længe før, avisen systematisk begyndte at trykke fotos. Derfor giver Hammerschmidts billedarkiv, som Aarhus Stadsarkiv har fået overdraget, et enestående indblik i, hvordan byen så ud længe før år 1900 - her er for eksempel Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke cirka 1877. Disse billeder har også jævnligt illustreret Stadsarkivets artikler til Århus Stiftstidende.

Bragt til torvs skal forstås helt bogstaveligt. I den lille by med 3.000-4.000 indbyggere havde kommunikationen bestået i, at beskeder blev hængt op på rådhusets døre, læst op i kirken eller i rådssalen. Officielle meddelelser udgik også med bud til oldermændene i håndværkernes lavssammenslutninger, og skulle et budskab hurtigt ud, blev det råbt ud af vægterne på deres vandring gennem gader og stræder eller udskreget af manden med bytrommen.

Nu tog Stiften over. Stort og småt fandt vej til spalterne. Bytyre til udlejning, tabte guldringe, folk der havde spyttet på gaden og bortløbne ægtemænd blev efterlyst i spalterne. Men læserne mødte også begyndende politiske ytringer og notitser om det spirende civilsamfund.

I begyndelsen af 1930'erne begyndte avisen så småt at bringe aktuelle fotografier fra det østjyske, men det er først omkring 1940, at billederne for alvor begynder at brede sig i spalterne. Herefter går det stærkt med at udvikle pressefotografiet, så fra 2. verdenskrig i Aarhus findes der glimrende billeder i Århus Stiftstidendes billedarkiv. Billedet her er fra 1959 og er et af de mange fra avisens billedarkiv, som Rigsarkivet har fysisk, og som Stadsarkivet har en digital udgave af. Foto: Børge Venge
I begyndelsen af 1930'erne begyndte avisen så småt at bringe aktuelle fotografier fra det østjyske, men det er først omkring 1940, at billederne for alvor begynder at brede sig i spalterne. Herefter går det stærkt med at udvikle pressefotografiet, så fra 2. verdenskrig i Aarhus findes der glimrende billeder i Århus Stiftstidendes billedarkiv. Billedet her er fra 1959 og er et af de mange fra avisens billedarkiv, som Rigsarkivet har fysisk, og som Stadsarkivet har en digital udgave af. Foto: Børge Venge

Bolværk mod socialismen

Neutral var avisen ikke. I slutningen af 1800-tallet var den arbejderbevægelsens hovedfjende. Den græd tørre tårer, når demonstrerende arbejdere fik med knippelen af politiet, og selv den mindste forhøjelse af kommunens budget blev ledsaget af forudsigelser om socialismens komme.

Mange år senere, oppe i 1900-tallet, tog overbibliotekar Emmanuel Sejr fat på at lave sit store kartotek over avisens indhold. Omtrent 130.000 sedler skrev han med uddrag eller ordrette gengivelser. Sejr brugte sine optegnelser til at skrive historiske artikler og bøger ud fra. Det var en database, længe før ordet var opfundet. Han havde sine favoritter, den gode Sejr. Teater elskede han, og det skrev han mange sedler om. Fagforeninger og arbejdere ofrede han ikke mange sedler på.

Stadsarkivet og Aarhusarkivet
Aarhus Stadsarkiv er Aarhus Kommunes historiske arkiv. Det blev oprettet i 2011 og har til huse i Dokk1.

AarhusArkivet.dk er stadsarkivets digitale arkiv. Det rummer 200.000 digitale dokumenter, herunder alle Sejrs Sedler, fotos og alle byrådets referater. Århus Stiftstidendes arkiv og billedsamling ligger også på AarhusArkivet.dk, store dele digitaliseret.
Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen har samlet et stort korps af frivillige til blandt andet som Vibeke Keck Olesen at scanne Århus Stiftidendes billeder ind hos Aarhus Stadsarkiv. Foto: Axel Schütt
Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen har samlet et stort korps af frivillige til blandt andet som Vibeke Keck Olesen at scanne Århus Stiftidendes billeder ind hos Aarhus Stadsarkiv. Foto: Axel Schütt

Stadsarkivet tog på sig at forvalte arven efter Sejr. Med et hav af gode frivillige i ryggen blev hans sedler skrevet ind og lagt på nettet i 2013 Hver dag i en længere periode bragte vi et udpluk i Stiften. Cirklen var at blive sluttet. Avisen som historisk kilde blev brugt til at skrive nye aviser. Sedlerne havde i årevis været kendt og værdsat af forskere, men nu blev de alles eje.

For os på arkivet blev Sejrs sedler også startskuddet til vores digitale arkiv, ja, faktisk også til den måde, vi samarbejder med digitalt aktive frivillige. Dengang kaldte vi det crowdsourcing, i dag har navnet borgerforskere vundet indpas.

Nogle af de nyeste billeder, som Stadsarkivet gemmer, er taget af pressefotografen Jens Tønnesen, som døde i 2014, blot  52 år gammel.  Han var uddannet pressefotograf fra Århus Stiftstidende i 1991, men karrieren begyndte forinden i blandt andet græsrodsavisen
Nogle af de nyeste billeder, som Stadsarkivet gemmer, er taget af pressefotografen Jens Tønnesen, som døde i 2014, blot 52 år gammel. Han var uddannet pressefotograf fra Århus Stiftstidende i 1991, men karrieren begyndte forinden i blandt andet græsrodsavisen "Byens Fri Blad" i 1983, og hans billeder illustrerer glimrende den aktivistiske side af Aarhus i 1980'erne. For tiden fortæller Stadsarkivet om den side af byens historie i søndagsbidragene til avisen - illustreret af Tønnesens billeder som dette fra en protestaktion.

De higer og søger - digitalt

Næste skridt blev registrering af Stiftens billedarkiv. Det lå dengang hos Rigsarkivet, som vi delte hus med. I dag er billederne sammen med Stiftstidendes øvrige historiske arkiv overdraget os fra Rigsarkivet, og der går ikke en dag, uden at en eller flere medarbejdere og frivillige sidder ved computerne og registrerer billeder fra byens store fotoalbum, Stiftens billedarkiv, ved at lede efter dem i den trykte avis.

Det er heldigvis blevet meget nemmere at lede i avisen. Digitaliseringen af de historiske arkiver har gjort det muligt at finde historiske oplysninger langt hurtigere, end det tog Sejr at bladre gennem sine sedler. Det er en revolution for historikerne og borgerforskerne. Udlægningen i den ene avis holdes hurtigt og nemt op mod tendensen i en anden, og aviserne kan holdes op mod andre datasamlinger. Byrådets forhandlingsreferater ligger for eksempel også i Aarhus Stadsarkivs digitale arkiv.

Den største opgave for fremtidens historiker bliver ikke at finde informationer, men at vælge de rigtige og finde sammenhænge i al den viden, der vælter ned fra de digitale hylder. Det bliver heller ikke nemt at gennemskue, hvad avisens indhold egentlig var, når det hele tiden opdateres og deles på alle tænkelige medier.

Det ændrer blot ingenting ved, at byens historie ikke kan skrives uden byens medier.

Bladr selv tilbage
På Aarhus Stadsarkiv har staben stor fornøjelse af at kunne bladre tilbage i de gamle udgaver af Århus Stiftstidende, som er digitaliseret og findes som e-aviser.

Avisens abonnenter, som alle har adgang til e-avisen, kan også bladre tilbage, og det er såre nemt. Klik ind på dagens e-avis og klik her avisen fra den ønskede dato frem eller skriv et eller flere søgeord - så åbner historien sig. Men pas på. Det er vanedannende, og man bliver hurtigt grebet af det. Og så risikerer man at finde oplysninger, man ikke lige var forberedt på.

Det sidste kan Strøgets tidligere formand Lars Svendsen tale med om. Han søgte oplysninger om sin familie i arkivet og opdagede, at hans farfar var dømt for bedrageri, hvilket han skrev en gribende artikel om.

Gamle aviser er guld: Byens historie kan ikke skrives uden byens medier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.