Klumme: Hvad halvandet år på Stiften har lært mig ...

Halvandet år som journalistpraktikant på Stiften er ikke kedeligt. Seniorpraktikanten har både lagt vandskrækken fra sig og er hoppet i våddragten og interviewet borgmesteren efter kommunalvalget. Nu er rygsækken fyldt. Fotos: Flemming Krogh/Kim Haugaard/Michael Svenningsen

Klumme: Hvad halvandet år på Stiften har lært mig ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Stiftens redaktion indgår 2-3-4 journalistpraktikanter i staben. De skriver i spalterne og på nettet på lige fod med de uddannede. Her fortæller seniorpraktikanten, som 1. februar skal tilbage på journalisthøjskolen, om sine halvandet år på bladet og nettet med blandt andet skældud af læserne, elendig kaffe, insisterende chefer og en nyvalgt borgmester.

Som ny praktikant - sendt ud i virkeligheden for første gang, nærmest - er der mange ting, man ikke ved.

Jeg startede på Århus Stiftstidende 1. august 2017 og kom direkte fra tre trygge semestre på skolen, hvor lærerne (for det meste) står bag dig og dine beslutninger, og hvor læringskurven ikke nødvendigvis er vildt stejl.

Det ændrede sig dog, da jeg trådte ind på redaktionen for første gang. For modsat skolen, så er tempoet højt, og der skal produceres en avis hver evig eneste dag og artikler til nettet hvert eneste minut. Farvel til god tid og deadlines langt ude i fremtiden og goddag til faste mødetider, lange dage og et andet arbejdspres, end man er vant til. Til kilder, der rent faktisk gider snakke med dig, og ikke lægger på med en eller anden undskyldning om manglende tid eller overskud. Og til en læringskurve, der er lige stejl som bakken op ad Randersvej.

Men hvad lærer man så gennem halvandet år på en redaktion?

Det er nemt at pege på nogle af de åbenlyse ting.

Jeg er blevet skarp på kedelige ting som skarpe rubrikker - overskrifter - og den rette vinkling.

Jeg ved, hvordan man skriver en artikel, og jeg ved, hvad der fungerer for læserne - og hvad der ikke gør.

Jeg har lært at håndtere vrede læsere, der med versaler påpeger at det ALTSÅ FOR HELVEDE HEDDER HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN OG IKKE HENDES KONGELIGE HØJHED - og også at svare dem pænt, at de da selvfølgelig har ret, men om vi ikke kunne tale pænt til hinanden?

En af mine første opgaver på avisen. Dykkerklubben Juggernaut tilbød prøvedyk, men der var ikke nogen, der var mødt op. Og så måtte praktikanten jo i våddragten. Foto: Flemming Krogh
En af mine første opgaver på avisen. Dykkerklubben Juggernaut tilbød prøvedyk, men der var ikke nogen, der var mødt op. Og så måtte praktikanten jo i våddragten. Foto: Flemming Krogh

En fyldt rygsæk

Jeg har lært at sætte pris på automatkaffen, der af og til smager så dårligt, at man slet ikke fatter det. Men klokken 06 om morgenen er dårlig kaffe altså bedre end ingen kaffe.

Gennem halvandet år lærer man også at håndtere redaktionschefer og deres - til tider - mærkværdige idéer og påfund. Som ny praktikant nikker man bare pænt, i dag tør jeg godt udfordre dem og spørge, om vi virkelig skal dække et økologimarked i en lille brugs ude på Lars Tyndskids mark (ej, det var også en overdrivelse, det er jeg trods alt aldrig blevet bedt om). Eller gå lidt mere kritisk til opgaven, når redaktionschefen kommer med begejstring i stemmen og fortæller, at han netop har talt med den mest interessante person i hele Aarhus, der har en virkelig spændende historie om hans mors fasters gravhund.

Hvad der står klarest, er dog alle de ting, som man ikke nødvendigvis tænker over, men som alt sammen fylder godt i rygsækken, og som ruster en til det liv, man møder på den anden side af uddannelsen.

Jeg har fra dag ét fået ansvar og er mere eller mindre indgået som en normal del af redaktionen, med alt hvad det indebærer.

Jeg er blevet betroet opgaver og ansvar, og med det vokser man på måder, man slet ikke kan forestille sig.

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet inden jeg startede, men det har været sjovere, federe og bedre, end jeg havde gjort mig forhåbninger om. At få lov til at tale med borgmesteren om det nyligt overståede valg, at få lov til at udfordre sin vandskræk og hoppe i dykkerdragten, at være med til at dække festivaler og alt det derimellem, det gør, at man føler sig rustet til at færdiggøre sin uddannelse og komme ud og arbejde som "rigtig" journalist.

I november 2017 var jeg med til at dække kommunalvalget. Her fik jeg blandt andet mulighed for - sammen med min medpraktikant Camilla Wilhardt Boesen - at interviewe borgmester Jacob Bundsgaard den dag, de personlige stemmer blev læst op. Foto: Kim Haugaard
I november 2017 var jeg med til at dække kommunalvalget. Her fik jeg blandt andet mulighed for - sammen med min medpraktikant Camilla Wilhardt Boesen - at interviewe borgmester Jacob Bundsgaard den dag, de personlige stemmer blev læst op. Foto: Kim Haugaard

Klumme: Hvad halvandet år på Stiften har lært mig ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.