Sagen om Skandalechefen og andre prisværdige afsløringer

Århus Stiftstidende har skrevet om nepotisme i den kommunale forvaltning, politiker til gang-bang, stråmænds køb af byggegrunde, manglende brandsikkerhed på Aarhus Havn med mere. Her er historien om nogle af sagerne, som journalisterne er blevet hædret for. Fotos: Jens Thaysen/Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Sagen om Skandalechefen og andre prisværdige afsløringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Århus Stiftstidende har opbygget en tradition for at bringe det frem i lyset, når myndigheder og autoriteter svigter deres opgave. Vi har skrevet om nepotisme i den kommunale forvaltning, politiker til gang-bang, stråmænds køb af byggegrunde, manglende brandsikkerhed på Aarhus Havn med mere. Her er historien om nogle af sagerne, som journalisterne er blevet hædret for.

Det fik store konsekvenser, da Århus Stiftstidende i 2016 afslørede "Skandalechefen" i Aarhus Kommune.

Journalist Morten Svith fik såvel Spadestikprisen som Erhvervsjournalistprisen for sine grundige artikler, der blotlagde skandale på skandale, nepotisme og uretmæssige fyringer af medarbejdere, og Svith var i 2017 så tæt, som han kunne være, på at få den største journalistiske udmærkelse i Danmark, Cavlingprisen, for sine artikler. Han var med i opløbet lige til det allersidste.

Det er langt fra første gang, Århus Stiftstidende har afsløret uretmæssigheder i det offentlige system og andre steder, og avisen dermed har udfyldt sin rolle som den fjerde statsmagt.

Allerede mens sagen om "Skandalechefen" stadig verserede, kunne de to journalister Søren Ploug Lilmoes og Dorthea Dittmer fortælle, at den kontroversielle politiker i Syddjurs Kommune Per Zeidler meldte afbud til møde i byrådet, fordi han - viste det sig - tog sydpå i Jylland for at deltage i gang-bang-arrangementer, hvor mænd mod betaling forlystede sig med yngre kvinder.

Det kostede Zeidler den politiske karriere og lidt til. Hans sag om muligt rufferi er færdigefterforsket og ligger nu til juridisk vurdering hos anklagemyndigheden.

Skandalesagen var på avisens forside talrige gange i 2016 og 2017. Morten Sviths research var langt hen ad vejen baseret på dokumenter, han havde krævet og fået udleveret fra myndighederne. Men efterhånden som sagen skred frem, forsøgte Aarhus Kommune at spænde ben for hans arbejde ved med rund hånd at udstrege delikate oplysninger - bl.a. med henvisning til, at de indeholdt personoplysninger -  i de rapporter han senere fandt relevante at bede om. Men Svith lod sig ikke køre om hjørner med. Han havde kilder, som kunne give ham de samme rapporter uden overstregninger.
Skandalesagen var på avisens forside talrige gange i 2016 og 2017. Morten Sviths research var langt hen ad vejen baseret på dokumenter, han havde krævet og fået udleveret fra myndighederne. Men efterhånden som sagen skred frem, forsøgte Aarhus Kommune at spænde ben for hans arbejde ved med rund hånd at udstrege delikate oplysninger - bl.a. med henvisning til, at de indeholdt personoplysninger - i de rapporter han senere fandt relevante at bede om. Men Svith lod sig ikke køre om hjørner med. Han havde kilder, som kunne give ham de samme rapporter uden overstregninger.

Farlige karlitlofter

På avisen har vi siden 1983 uddelt vores egen "Cavlingpris", kaldet Erik Schmidts Mindelegat med navn efter avisens tidligere ejer og chefredaktør, der døde i 1983.

Listen over modtagere viser en lang række af navne, der har modtaget hæderen for afslørende journalistik.

Allerede i 1984 modtog journalist Lars Meldgaard den lokale hæder, fordi han afslørede, at karlitlofter var farlige. I en lang række artikler dokumenterede Lars Meldgaard, at karlit kunne bringe sygdom med sig, på længere sigt måske kræft. I Gellerup havde mange institutioner karlitlofter, og i første omgang blev 12 lofter udskiftet. Siden gik udskiftningerne nærmest som en bølge.

Det hele begyndte med, at institutioner og skoler klagede over dårligt indeklima. Årsagen var, at luften var forurenet med mineraluldsfibre fra lofterne.

Per Zeidler var opstillet for Social Liberal Borgerliste. Her bliver han afsløret af avisens journalister  i at deltage i gang-bang. Foto: Jens Thaysen
Per Zeidler var opstillet for Social Liberal Borgerliste. Her bliver han afsløret af avisens journalister i at deltage i gang-bang. Foto: Jens Thaysen

Stråmænd købte grunde

Endnu et eksempel på uregelmæssigheder i det kommunale system blotlagde journalisterne Alice Krøger og Morten Svith i 2005. Dengang fik et tilfældigt tip store konsekvenser.

De to journalister afslørede, at en kreds af byggefirmaer via stråmænd sikrede sig en lang række attraktive grunde i Aarhus Kommune. Kommunen solgte byggegrundene ved lodtrækning til under markedspris og uden byggepligt. Hver ansøger måtte have ét lod.

Byggefirmaerne fik mange lodder i posen ved hjælp af stråmænd, der var en broget blanding af håndværkere, familiemedlemmer og i et enkelt tilfælde en svigermor. For eksempel satte et enkelt byggefirma sig på otte af de 32 grunde i Helenelyst i Brabrand.

Stråmændene solgte grundene videre til byggefirmaerne, som i nogle tilfælde blev solgt videre til op mod 150.000 kroner over den pris, de havde givet hos Aarhus Kommune.

Efter afsløringen måtte Aarhus Kommune stå skoleret over for Statsamtet. Praksis blev ændret, og kommunen har siden tjent mange millioner kroner på nu at sælge sine byggegrunde til markedspris.

Og tippet? Det kom, efter at en af journalisterne i en helt anden sag ringede til en kvinde. Hendes mand tog telefonen, og da han hørte ærindet, sagde han:

- I skulle meget hellere interessere jer for den måde, Aarhus Kommune sælger sine byggegrunde på.

Branden i 2008 hos Westway Terminals på Aarhus Havn var voldsom, og brandfolkene var i fare. Branden hærgede to siloer på Kuwaitvej. I siloerne var der rester af plantestoffer. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Branden i 2008 hos Westway Terminals på Aarhus Havn var voldsom, og brandfolkene var i fare. Branden hærgede to siloer på Kuwaitvej. I siloerne var der rester af plantestoffer. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Veteraners psykiske ar

Århus Stiftstidende gravede også i sagen om danske veteraners psykiske ar efter oplevelser i borgerkrigen på Balkan. Efter en artikelserie lovede forsvarsministeren mere hjælp til 20.000 soldater.

Det var i december 2006, og artikelserien hed "De Skjulte Sår".Århus Stiftstidende var en af de første aviser i Danmark til at skrive om emnet, som har været aktuelt lige siden. Serien strakte sig over fem dage, hvor avisens læsere blandt andet kom tættere på veteranernes personlige oplevelser på Balkan, selvmordsforsøg og de mange psykiske eftervirkninger, som mange veteraner stadig havde mere end 10 år efter tiden på Balkan.

Journalisterne Alice Krøger, Ole Christensen og Thomas Nielsen-Grøn stod bag serien, som blev forelagt daværende forsvarsminister Søren Gade (V). Han erkendte den manglende hjælp til de mange veteraner og lovede endnu mere hjælp. Få måneder senere sendte Forsvarsministeriet breve ud til 20.000 veteraner, der fik tilbud om psykologhjælp til at håndtere oplevelserne fra tiden på Balkan.

Brandmænd ud af farezonen

Brandfolk fik sikrere arbejdsvilkår, efter journalist Henrik Havbæk Madsen afslørede en sikkerhedsbrist på Aarhus Havn.

Søndag 27. juli 2008 udbrød en voldsom brand hos Westway Terminals på Aarhus Havn.

"En af de farligste nogensinde," som viceberedskabschef Hans-Jørgen Salomonsen, Aarhus Brandvæsen, udtrykte det.

50 brandmænd kæmpede mod flammerne, mens de dukkede sig for ildkugler og blikstykker fra de brændende tankes beklædning.

Mandag 11. august kunne Århus Stiftstidende afsløre, at brandmændene kunne have undgået at bringe sig i fare, hvis ikke tanken hos Westway Terminals var blevet koblet af Aarhus Havns faste skumcentral.

Den er installeret for dels at sikre en hurtig indsats, dels at sørge for at brandmænd kan slukke ilden uden at komme så tæt på flammer og hede, at det bliver farligt.

Branden hos Westway Terminals samt to andre brande på havnen fik Aarhus Kommune til at investere millioner i mere effektivt slukningsudstyr.

Nedladende skattefolk

Tonen var nedladende, ja, folk i skattevæsenet i Hadsten opførte sig nærmest som små konger, når byens borgere blev indkaldt til torskegilde - det vil sige, at deres indberetninger til skattevæsenet skulle stå for en nærmere prøve.

Men det fik lokalredaktør Sven Erik Ginge lavet om på, da han afslørede de elendige forhold i 1994.

En skatteborger, en kvinde, som boede delvist i udlandet og havde meget kørsel i sit arbejde, blev indkaldt til torskegilde otte år i træk og fik efter eget udsagn en nedladende behandling. Hun følte sig som en forbryder, forklarede hun. Men i papirerne var der intet at komme efter for Skat.

Med nogle revisionsfirmaers hjælp fandt Århus Stiftstidende frem til mange andre utilfredse borgere, og flere af dem valgte at stå frem i avisen.

Uheldigvis for Hadsten Kommune begyndte den netop på det tidspunkt en annoncekampagne for at få flere virksomheder og borgere til byen.

Men det hindrede ikke borgmester Niels Pape i at indkaldte skattefolkene og fortælle, at tonen skulle ændres. Han sendte dem også på kursus i at opføre sig ordentligt. Nogle medarbejdere blev forflyttet. Kvinden blev ikke længere indkaldt til torskegilde, og tonen ændrede sig.

For Sven Erik Ginge var der kold luft, når han mødte skattefolkene og andre i kommunen ude i byen. Men hr. og fru Hadsten bakkede ham op.

Han fik 25.000 kroner fra Erik Schmidts Mindelegat - og blev året efter indkaldt til torskegilde. Men der var ikke noget at komme efter. Heller ikke der. Han havde overholdt reglerne.

Forkerte sygedagpenge

Der var også en skandale i det offentlige system i Syddjurs Kommune, som blev hædret med mindelegatet. Den afslørede journalist Henrik Ask Rasmussen.

I september 2010 indledte Syddjurs Kommune et partnerskab med to firmaer i Jobcenter Syddjurs i Kolind.

Det udløste problemer med arbejdsklimaet og tvivl om lovligheden af afgørelser i sager om sygedagpenge.

Det viste sig, at de to firmaer var under økonomisk pres. Det skabte usikkerhed om de privatansatte medarbejderes uvildighed, fordi firmaerne fik ekstra penge for at skære af kommunens udgifter til sygedagpenge.

Mange borgere blev ramt på den bekostning, og 137 sager måtte gå om. Sagen blev blandt andet drøftet i et samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Sagen om Skandalechefen og andre prisværdige afsløringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.