Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Penslen er taget i den anden hånd: Bakken Bears er i Europa for at blive

Bakken Bears spiller sin europæiske kamp nummer 69 onsdag aften mod SL Benfica. Arkivfoto: Kim Haugaard

Penslen er taget i den anden hånd: Bakken Bears er i Europa for at blive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onsdag spiller de danske mestre sin 69. europæiske kamp, suverænt flest af et dansk hold. Og meget er sket på Europa-turnéen, der begyndte for 13 år siden med et hold af bjørne, der måtte male et kontor for at få råd til en bustur til Tjekkiet.

Basketball: Der er så mange, at de på det nærmeste er ved at skubbe hinanden i vandet, dernede ved bassinkanten i Lissabon.

Én efter én står de på række og skuer ud over Tejo-floden. Anført af Henrik Søfareren står Vasco da Gama, Afonso Baldaia og hvad de ellers hedder alle sammen. De var opdagelsesrejsende, som for mange hundrede år siden satte Portugal på landkortet.

Søfarerne rejste ud, nysgerrige og oplevelseslystne. Og når de kom hjem igen - dem, der kom hjem - havde de dyrebare krydderier og historier om fjerne lande med sig.

Nu står de forstenet og forevigede på række og kaster glans og stolthed over Portugals hovedstad.

En by, som det århusianske basketballhold Bakken Bears sent mandag aften ankom til. Med fly, selvfølgelig, på trods af de stolte traditioner på havet.

Bakken Bears har et forspring på 15 point før finale om førsteplads

De ser lidt små ud

De danske mestre møder onsdag SL Benfica i sin europæiske kamp nummer 69. Det er 13 år siden, at man besluttede sig for at drage udenlands. Og spillet - dét med basketbolden - er det samme. Men det er sådan cirka også det eneste, der ikke har ændret sig.

Vi snupper et par anekdoter.

Først den om den første kamp, på udebane mod CAB Madeira - også i Portugal, selvom øen omtrent ligger lige så langt væk fra Lissabon som Sydfrankrig gør.

Bakken Bears-organisationen havde møjsommeligt sparet sammen til de seks gruppekampe, som man regnede med var alt, hvad man kom til at spille. Men pengene var få, så kun de allervigtigste på sådan et basketballhold kunne rejse med. Sportsdirektør og den slags måtte blive hjemme i Aarhus.

Herfra kunne Michael Piloz så reportere til lokalpressen på kampdagen. Han havde været i kontrakt med sine folk på ferieøen, og man havde set modstanderen an under opvarmningen. De lod ikke til at være særligt store, til gengæld var de godt skydende.

Det mindede med andre ord om den måde, et serie 5-hold scouter til en opgave; "Ser de mon gode ud i dag, de andre? Njaa, det går nok."

I dag findes modstandernes kampe på en fælles server som alle skal uploade til. Når Bakken Bears skal møde en ny europæisk modstander gennemgår man op til 16 timers video:

- Vi har en mand fuldtidsansat - Mathias Bach - som har som én af sine hovedopgaver at se video af modstandernes kampe og scoute. Det har udviklet sig helt sindssygt meget siden dengang, selvfølgelig også hjulpet af den teknologiske udvikling.

- Det har været en vanvittig stor udvikling generelt i de 13 år. Kig på vores stab dengang og nu. I dag har vi fysioterapeuter på til hver træning, dengang kom Jens Fys (fysioterapeut Jens Knudsen, red.) to gange om ugen maksimalt og så måtte spillerne ellers ringe, hvis de blev skadet, fortæller selvsamme Michael Piloz, 13 år efter at han måtte blive hjemme fra Madeira. I øvrigt én af kun to af de 69 europæiske Bears-kampe, han er gået glip af.

Flyvetur om natten

Århusianerne vandt i øvrigt sensationelt premierekampen på trods af, at man på grund af en flyforsinkelse, ankom til hotellet klokken halv tre om natten dagen før kampen.

Derfor blev flere spillere og træner Geoff Kotila i sengen og sprang morgentræningen klokken ni over.

Fordi søvn er vigtigt. Det vidste man dengang, og det har man siden lært endnu mere om på den hårde måde.

- Først var det vigtigste for os at få de billigst mulige flybilletter. Men vi fandt ud af, at det der med at ankomme midt om natten, det går altså ikke for spillere på eliteniveau. Så vi begyndte i stedet at gå op i, at det var vigtigt vi kom af sted, så vi kunne nå at træne dagen før. Det resulterede i, at vi nogle gange skulle af sted klokken tre om natten fra Aarhus, og det var heller ikke optimalt. Derfor har vi taget af sted to dage før kampen to gange i år for at få de bedste forberedelser.

- Vi bruger rigtig mange penge på at være med. Og når vi gør det, så skal vi ikke spare de sidste seks procent så det hele bliver spildt. Det skal gøres ordentligt, slår Michael Piloz fast.

Mærkeræd

De europæiske kampe har bragt Bakken Bears rundt i mere end 20 lande. Fra Hviderusland over Monaco til Sverige og Ekaterinburg langt inde i Rusland.Og det er ikke alle steder at folk opfører sig som de fleste gør i Aarhus.

Det lærte amerikanske Kenny Barker - der er mørk i huden - en gang i Rusland, hvor han om aftenen blev lækkersulten og spurgte i hotelreceptionen efter den nærmeste McDonalds.

Receptionisten forklarede venligt vejen, men tilføjede, at når man så ud som ham, så ville hun ikke anbefale at gå alene ud på gaden efter mørkets frembrud.

Men langt de fleste oplevelser har dog været positive fortæller Chris Christoffersen, der var med helt tilbage dengang på den portugisiske ø i Middelhavet.

- Og jeg tror, at det giver rigtig meget til holdet, at vi er på de her ture. Vi bliver rystet sammen på en helt anden måde. Det er som en træningslejr midt i sæsonen. Det hjælper os i slutspillet, er jeg sikker på. Der er en sammenhæng i de gange, hvor vi er gået langt i Europa og hvor vi har gjort det godt i slutspillet. Selvfølgelig fortæller det også historien om et godt hold, men jeg tror også det handler om at være på et hold, hvor man er rystet samen på en anden måde, siger Chris Christoffersen.

Bustur til Tjekkiet

Den store bornholmer kan som en af de første skrive under på, at vilkårene for Bakken Bears' Europature har ændret sig på 13 år.

Nu bor han og holdkammeraterne på trestjernede hoteller, de flyver til døren og får alt det rigtige at spise - det er i øvrigt alt andet end føromtalte McDonalds.

Men sådan var det ikke det første år, hvor Bears - blandt andet på grund af sejren på Madeira - vandt sin gruppe og kvalificerede sig til næste runde.

Men pengekassen var tom. Man havde aldrig regnet med at gå videre, så hvad gjorde man nu?

Man trak et tjekkisk hold. Depositummet på 20.000 euro kunne man skyde en hvid pil efter, hvis man meddelte, at man ikke kom.

Men så var det at daværende formand Carl Erik Dalbøge fik en god idé, som i det mindste kunne række til leje af en bus. Om end at voksne mænd på den anden side af to meter og med kroniske knæproblemer afskyr busser. Men det var bedre end at løbe derned...

Formanden lokkede 25.000 kroner til bussen ud af en sponsor på den betingelse, at basketballspillerne ville male sponsorens kontor, som trængte.

Så Chris Christoffersen og kompagni greb pensler og bøtter og malede løs.

- Der var ikke rigtig nogen af vores spillere, der var uddannede malere - sjovt nok - så den der teknik, hvor man maler med forskellige pensler på karme, vægge og lister blev der ikke gået så meget op i. Så det hele fik med samme brede pensel. Sponsoreren var en meget flink mand, men jeg kan forestille mig, at han næste gang valgte den lokale maler, siger Michael Piloz.

Champions League i sigte

I fjor var Bakken Bears i Champions League, men kvalifikationen glippede i år. Derfor deltager man i Europe Cup.

Men i Bakken Bears er man langt fra nået til det punkt, som Vasco da Gama og kompagni gjorde, da man havde set det hele og træskibene blev sejlet i dokken.

Man vil fortsætte med at forsøge at hæve den overligger for dansk basketball, som man i øvrigt selv har sat.

- De her Europa-ture giver os et netværk og øger vores grad af kendthed i udlandet. Så når vi gerne vil spille en træningskamp mod de tyske vicemestre, så siger de pludselig ja. Det gjorde de altså ikke for fem år siden. De kiggede bare på de her fesne danskere og takkede nej. Men nu ser de et Champions League-hold og takker ja. Det næste skridt bliver så at de skal spørge os i stedet for at det er os, der spørger dem, siger Michael Piloz, der allerede har planerne for den kommende sæson lagt fast:

- Vi skal da være med i Champions League næste år. Det er ambitionen.