Black Sabbath »13«

Black Sabbath »13«

Black Sabbath »13«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var en blanding af begejstring og bekymring, der bredte sig på divese fora verden rundt, da de aldrende mænd i Black Sabbath annoncerede, at de ville udsende et nyt album.

I Sabbaths tilfælde var der hele syv af slagsen fra den periode, hvor karismatiske Ozzy Osbourne stod i front med sin maniske vokal og skabte unik uhygge i formidabel forening med Tony Iommis dommedagsriff.

Black Sabbath var lyden af heavy metal i dens pureste form. Et band, der i de efterfølgende årtier er blevet beskrevet som opfinderne af den fantastiske genre.

At udgive et nyt album under Sabbath-navnet er at lege med skæbnen. Men selvom først trommeslager Bill Ward tog sine trommestikker og skred inden indspilningerne af »13« gik i gang, og riffmeister Tony Iommi blev diagnosticeret med kræft kort tid efter offentliggørelsen af bandets planer, så er det faktisk lykkes de aldrende herre at strikke et album sammen, der fortjener en plads i Sabbaths diskografi.

»13« stikker ikke voldsomt ud fra den dunkle og tonstunge stil, der karakteriserede bandet i sine bedste år. Det er en plade, der er skabt med respekt for fortiden og bandets mange fans.

Det løber godt nok ikke koldt nedad ryggen på én i samme grad som åbningsnummeret »Black Sabbath« fra den 43 år gamle debutplade. Til gengæld har sangene en mørke og karakteristika, som mange af nutidens bands kun tør drømme om. Iommi's forrygende evne til at skrive riff er stadig intakt, og selvom manden efterhånden er rundet de 65 år og har kæmpet med en kræftdiagnose under tilblivelsen af de otte numre, der udgør »13«, så er det rigtigt fornuftig det, som de tre originale medlemmer har skabt i samarbejde med producer Rick Rubin og trommeslager Brad Wilk, som bedst er kendt for sin tid i Rage Against The Machine og Audioslave.

»End Of The Beginning« og »God Is Dead?« sparker de første bekymringer ud til højre, mens »Zeitgeist«,«Age Of Reason« og »Live Forever« viser, at der er mere end bare to gode tracks i den gamle sammensætning.

»13« er ikke en plade, der stryger ind i første omgang. Den kræver, ligesom alle andre Sabbath-skiver, tid og opmærksomhed, og selvom vi ikke kommer op i klassikerhøjde, så er skiven absolut en godkendt tilføjelse til legendernes diskografi.

Det kan gruppen ikke mindst takke producer Rick Rubin for. Det er en fornøjelse at lytte til en plade, der faktisk lyder af trommer, guitar, bas og sang, og ikke er blevet plastret til med dåse og tekniske hjælpemidler.

Er udkommet på Universal/Vertigo

Black Sabbath »13«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce