At skabe nye verdener sammen

Jakob Buchanan finder ofte inspiration, når han sidder og improviserer til anden musik, til tv eller - som i den kommende tid - mens han ser fodbold. Foto: Kim Haugaard


At skabe nye verdener sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rosenhøjs mangfoldighed inspirerede trompetist og komponist Jakob Buchanan til hans næste værk. Et projekt han netop har modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond til at arbejde videre med.

At skabe musik sammen er som at skabe nye verdener sammen, mener Jakob Buchanan.

Statens Kunstfond har igen i år tildelt den århusianske trompetist og komponist et etårigt arbejdslegat på 250.000 kr. Bl.a. som en anerkendelse af hans meget roste »Buchanans Requiem« fra 2015, der er blevet til i et samarbejde med Aarhus Jazz Orchestra og domkantor Carsten Seyer-Hansen, og hvor jazz dermed møder den klassiske korverden. Et værk, der også indbragte ham Jazznytprisen.

Men i sin ansøgning beskrev Jakob Buchanan også sit næste projekt, hvor filmoptagelser af børn, der fortæller om deres drømme på alverdens sprog, skal flettes ind i et nyt musikalsk værk. At lytte til de sprog er som at lytte til musik, mener han. Værket skal indspilles til september med en trio, der også består af saxofonisten Chris Speed og pianisten Simon Toldam, og opføres i Kulturbyåret med bl.a. Aarhus Jazz Orchestra. Men hvem ved - det er måske også en idé til en stafet, der kan gives videre til fremtidige kulturhovedsteder, foreslår Jakob Buchanan.

Inspiration fra Rosenhøj

Han beskriver idéen, allerede da vi aftaler tidspunktet for interviewet. For i halvanden måned var hans og hustruen Nannas røde hus i Finnebyen i Aarhus lejet ud til seks kinesiske hjerneforskere. I stedet boede parret i en lejlighed i Rosenhøj, hvor Jakob Buchanan også havde boet som lille dreng.

Her sad han nu i sine 40'ere og improviserede på trompet på altanen - sagte og med dæmper på! - mens han så ud over P-pladsen og over mod Søndervangsskolen. Og blev fascineret af den mangfoldighed, der krydsede den plads. Alle nationaliteter. Tøj i alle farver. Slør, store rober, en løbende burka med otte ben en dag, det øsede ned, arabiske familier og somaliske kvinder med kongelig værdighed.

»Det multikulturelle samfund er kommet for at blive. Måske skulle vi prøve se de muligheder, det giver, i stedet for konstant at problematisere det? Prøv bare at stoppe op og lyt til lyden af de sprog. Det er jo fantastisk,« siger Jakob Buchanan og finder et par eksempler på computeren, da vi mødes til selve interviewet i parrets hus i Finnebyen.

Drømme om at blive jurist i USA eller ingeniør fortalt på vietnamesisk og somali, forklarer Jakob Buchanan.

Den stolte Buchanan-klan

Han er søn af en dansk mor og skotskfødt far, der kom til Danmark fra Liverpool i 1968.

Jakob Buchanan er dermed ætling af den stolte Buchanan-klan og kan se tilbage på en 800 år lang familiehistorie inkl. egen tartan (det ternede mønster på kilten, red,) og et nu forfaldet hovedsæde på østsiden af Loch Lomond.

Jakob Buchanans egen historie udspillede sig i Viby - bortset fra det lykkelige år, han som 11-årig tilbragte hos sin farmor på en walisisk ø. Da han var seks-syv år, flyttede familien fra Rosenhøj til Kongsvang, og fra at være en blandt 20 kammerater til gemmeleg blev han en dreng i have, som han siger.

I drengeårene spillede han fodbold i Viby og senere i AGF og blev set som et muligt talent. Inden da havde han, fra han var 8 til 12 år, også spillet solokornet i brassbandet på Rundhøjskolen, fordi hans mor mente, at han skulle 'gå til noget'.

»Der var mange søde piger i orkestret, men jeg havde aldrig lyttet til brass-musik og ville hellere koncentrere mig om at spille fodbold,« mindes Jakob Buchanan, men brassbandets leder, frk. Ebba Hartmann, var ikke en kvinde, der tog imod udmeldelser sådan uden videre.

Vendepunkt på gymnasiet

Først på Viby Amtsgymnasium skete der noget. Jakob Buchanan kom på musikmatematisk linje og fandt sammen med Mikkel Lentz, der senere blev guitarist i Michael Lears To Rock. De lyttede til Brian Eno og hans arbejde med lydenes klangflader og fandt inspiration til selv at kaste sig ud i maratonlange ambientværker og senere også koncerter.

»De år er blevet et referencepunkt for mig. Det var der, jeg opdagede, at når du spiller sammen med andre, så kan der opstå en ny verden af klange og stemninger og alt det, man ikke kan sætte ord på,« siger Jakob Buchanan.

Via Vestbirk Højskole og senere Byhøjskolen fandt han vej ind i jazzen, indtil han som 24-årig nåede et punktum.

»Jeg havde to små børn og ingen uddannelse og gik stadig rundt og legede jazztrompetist, men havde ikke modet til at søge ind på konservatoriet,« fortæller Jakob Buchanan.

I stedet lagde han trompeten ind i et skab og læste russisk i tre år. Faldt for de store forfattere og den store lyrik, men bøvlede med sproget og fulgte til sidst sin islandske lærers umisforståelige råd om at gå ud i verden og spille noget musik.

Musik er vejrtrækning

Jakob Buchanan fik siden sin konservatorieuddannelse.

Han er i dag selv er ansat som timelærer på konservatoriet, er medlem af Aarhus Jazz Orchestra og indgår i mange andre musikalske samarbejder med bl.a. guitaristen Jakob Bro og percussionisten Marilyn Mazur.

Børnene er voksne og befinder sig i henholdsvis Island og Norge, mens hustruen, Nanna, er pædagog på Gammelgårdskolen.

»Jeg har aldrig fortrudt den omvej, jeg tog, da jeg læste russisk. Alt det, jeg lærte om litteratur og de akademiske greb, bruger jeg både i min undervisning og i min egen musik,« siger Jakob Buchanan.

Han ser ikke sig selv som en scene-musikant, mere som en musikskaber. Han arbejder for tiden også på et værk for klassisk kor og en jazztrio og foretrækker eksempelvis Aarhus Domkirke eller Garnisonskirken i København fremfor traditionelle spillesteder.

»Tiden føles anderledes dér - mere langstrakt,« som han siger.

»For mig handler musik i høj grad også om vejrtrækning,« fortsætter Jakob Buchanan og trutter en hektisk lille solo med læberne som et eksempel på en musikstil, han ikke føler sig hjemme i.

»Hvis jeg skal spille sådan, så ville jeg skulle forlade min egen vejrtrækning. Måske ville jeg trække vejret på den måde, hvis jeg boede i New York, men nu bor jeg jo her, så jeg prøver i stedet at skabe nogle verdener, hvor der er tid til at trække vejret og fortælle nogle historier. Og det trækker alt sammen tråde tilbage til den musik, vi lavede på Mikkel Lentz' drengeværelse,« siger han.

Musik til fodbold

Jakob Buchanan bruger både klaver, computer, trompet og det melankolske flygelhorn, når han komponerer.

En del af inspirationen kommer fra klassisk musik, og hylderne ved pladespilleren spænder fra Britten og Brahms til Sylvester og Svalerne.

»Det er utroligt, hvad man kan finde af klassisk musik på vinyl i genbrugsbutikkerne,« indskyder Jakob Buchanan, der senest har købt Benjamin Brittens »War Requiem« for 15 kroner.

Han improviserer ofte ind over værkerne og læser med i partiturerne, mens han kradser sig i nakken over, hvordan det dog kan lyde så godt?

»Men jeg kan også rigtig godt lide at sidde og improvisere, mens jeg ser fodbold. Men det er nu mest, når jeg er alene hjemme.«
Foto: Kim Haugaard
Foto: Kim Haugaard
Foto: Kim Haugaard

At skabe nye verdener sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce