Gademedarbejder tager godt imod gæsterne

»Jeg er vokset op med tanken om barmhjertighed, og den holdning har også har også præget vores ægteskab derhjemme. Når vi bagte brød, bagte vi ofte et ekstra til naboen,« siger Ruben Sortberg, der nu ikke længere er frivillig men ansat gademedarbejder i Gadecaffen i Klostergade i Aarhus. Foto: Kim Haugaard.
Foto: Kim Haugaard

Gademedarbejder tager godt imod gæsterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ruben Sortberg sagde op hos Post Danmark og byder nu byens skæve eksistenser inden for i Gadecaféen i Klostergade.

Farvel til kolleger, fast job og pension. Goddag til hjemløse, misbrugere og en to-årig projektansættelse. Tør nogen tage imod det bytte?

For 48-årige Ruben Sortberg var der ingen tvivl. 1. august sagde han efter 26 år sit job hos Post Danmark op og tiltrådte i stedet stillingen som gademedarbejder med base i Klostergade, hvor Gadecaféen har lejet sig ind hos Frelsens Hær.

»Jeg er også en slags gadepræst,« tilføjer Ruben Sortberg.

Han er medlem af Citykirken, der er en del af pinsekirkerne i Danmark, og det kristne budskab er med på arbejde, uanset om han tager imod i Gadecaféen, er på besøg i fængslet, på Havnen eller på Godsbanen.

Hver dag er han på farten rundt i Aarhus. I midtbyen, Mølleparken og mellem de mange misbrugere, der har brug for omsorg, en snak og et par ører, der lytter. To aftener om ugen tager han imod gæster i Gadecaféen, hvor der er rugbrødsmadder, hjemmelavet suppe og kaffe på kanden.

»Vi har besøg af gæster. Vi bryder os ikke om ordet 'bruger',« siger Ruben Sortberg, der altid slutter aftenen af med en andagt, hvor han tager guitaren frem.

»Vi kan sagtens snakke om fodbold, kunst, kultur eller politik, men vi vil også gerne inspirere folk og formidle det gode budskab,« siger Ruben Sortberg.

»Men der er nu også altid nogen, der skal ud og ryge, når vi begynder,« siger han med et smil.

Omsorg og varme

Ruben Sortberg er søn af en præst, og hjælpsomhed over for andre sidder på rygraden.

»Jeg er vokset op med tanken om barmhjertighed, og den holdning har også har også præget vores ægteskab derhjemme. Når vi bagte brød, bagte vi ofte et ekstra til naboen,« siger gademedarbejderen.

Selv om Ruben Sortberg hver dag arbejder med tunge skæbner og sårbare sind, er han lattermild og imødekommende. I misbrugsmiljøet er han en velkommen gæst, der kan tage hånd om mange af de problemer, der opstår, når man lever på gaden.

»Der er nogle, der skal have vejledning om hygiejne, fordi de smitter hinanden, når de drikker af samme flaske, eller skal have hjælp til at komme til tandlæge. Det bedste er selvfølgelig, hvis man kan være med til at rykke nogen, så de kommer i behandling,« siger Ruben Sortberg.

De seneste fem år har han arbejdet som frivillig i Gadecaféen, men er nu blevet ansat på fuld tid takket være støtte fra Social- og Integrationsministeriet, Trygfonden, private donationer og kollekter fra kirken.

De første år smurte han og hans kone Susanne, der er pædagog, en kurv med sandwich og tog en kande kaffe med til misbrugerne i Mølleparken.

Idéen til en gadecafé tog form, og i dag er den en del af den fælleskirkelige organisation Teen Challenge, der ikke blot er en social organisation, men som også formidler evangeliet til folk i nød.

Aarhus jager misbrugere

»Jeg hører mange livshistorier om en broget barndom med svigt og vold,« fortæller Ruben Sortberg, der ikke er imponeret over indsatsen over for misbrugere og hjemløse i Aarhus.

»I København har man for eksempel Enghave Plads, hvor folk har haft indflydelse på, hvordan pladsen skal se ud, så der er plads til alle. I Aarhus har man jaget misbrugerne væk fra Mølleparken, og senere kom politi og vagter og jog dem væk fra Klostergade. Det var brutalt, og det er dårlig planlægning, at der ikke findes nogen steder, hvor de må være i Aarhus,« siger Ruben Sortberg, der dog roser det nye værested (Spanien 61), som blandt andet er målrettet grønlændere.

Henter energi hjemme

Ruben Sortberg har en mentor i kirken, som han kan støtte sig til, når der opstår særlige situationer i mødet med misbrugerne. Men ellers henter han energi i samværet med familien, der også omfatter tre voksne døtre, en svigersøn og et enkelt barnebarn.

»Vi kan godt lide at gå lange ture, og en gang om året tager min kone og jeg til Toscana for at lade op,« siger gademedarbejderen, der også er en habil kok og ynder at lytte til både 80er rock og moderne kirkemusik.

Han savner kollegerne, men ikke sit gamle job, heller ikke selv om han som postbud har oplevet at blive budt på både kaffe, jordbær og friske ærter, når han afleverede post i kolonihaverne.

»Du skulle måske hellere have været socialpædagog?«

»Ja, jeg valgte forkert,« sukker Ruben Sortberg, der håber, at han i løbet af de næste par år kan skaffe så megen støtte, at det opsøgende arbejde og Gadecaféen kan fortsætte.
Foto: Kim Haugaard
Foto: Kim Haugaard

Gademedarbejder tager godt imod gæsterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce